Vi er dårligere end Norge og Sverige til at tage os af de ældre

Det kan godt være, at danskerne er et lykkeligt folk, men lykken smitter tilsyneladende ikke af på vores ældre. En ny undersøgelse trækker Danmark ned på en 11. plads i et indeks over, hvor godt et land det er for for de ældre at bo i.

Vores nordiske naboer, Norge og Sverige, løber til gengæld med 2. og 3. pladsen.

»Taget i betragtning af, at vi normalt i lykkeindekset ligger omkring de fire-fem bedste, så er det her et udtryk for, at vi ikke ligger helt så godt på ældreområdet, som vi gør på andre områder. Derfor kan der være grund til at se på, om vi kan gøre noget mere på ældreområdet,« siger professor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet Bent Greve, som ikke har været med til at lave indekset.

Indekset kaldes 'The Global AgeWatch Index' og er lavet af HelpAge International.

»Det nye indeks er af afgørende betydning for at blive klogere på ældre menneskers liv i en række lande rundt omkring i verden, eftersom det gør os i stand til at sammenligne, ikke bare deres pensonsindkomst og sundhed, men også hvor aldersvenlige deres miljøer er,« lyder det fra professoren bag det nye indeks, Asghar Zaidi fra Centre for Research on Ageing på University of Southhampton, i en pressemeddelelse fra universitetet.

Måler både meninger og fakta

Før vi dykker ned i, hvorfor vi i Danmark halter bagud på de ældres trivsel, skal vi kigge nærmere på indekset. The Global AgeWatch Index, som netop er blevet offentliggjort for 2015, måler ud fra en række parametre, hvor godt et land er for ældre at bo i:

1. Indkomstsikkerhed, som dækker over fattigdomsraten, hvorvidt de ældre er pensionssikrede og hvor meget de ældre tjener sammenlignet med resten af befolkningen.
   
2. Sundhed, som dækker over, hvor mange leverår de ældre har tilbage, når de er fyldt 60, og hvor mange af de leveår som er med godt helbred. Derudover dækker sundhed også over den mentale trivsel.
   
3. Kapabilitet, som dækker over, hvorvidt de ældre er i beskæftigelse, og om de har en gymnasial eller videregående uddannelse.
   
4. Omgivende miljø, som dækker over, hvorvidt de ældre har sociale relationer, føler sig trygge, føler sig frie og har adgang til offentlig transport, så de kan komme rundt.

Indekset er en indikator, og man skal derfor passe på med at overfortolke dets resultater, understreger Bent Greve. Han mener dog stadig, at det er nogle gode parametre, der måles, og at det er en fin måde, indekset er lavet på.

»Når man kigger på velfærdsudvikling, skal man forsøge at kombinere nogle subjektive opfattelser af, hvordan individerne har det, og nogle objektive kendsgerninger. At spørge til folks trivsel er en subjektiv indikator, men at kigge på middellevetid og handicapfrie år er en objektiv indikator. Så jeg synes, det er en meget fornuftig måde at gøre det på, for så får man fat i hele vinklen på, hvad velfærd i virkeligheden vil sige for en gruppe af borgere - her for de ældre,« siger Bent Greve, som selv forsker i socialpolitik og velfærdsstaten.

Danskernes sundhed trækker ned

Forklaringen på, at Danmark ikke kan følge med, når det handler om at tage sig godt af de ældre, skal findes i særligt en af de fire kategorier - nemlig sundhed.

Hvis man kun kigger på de ældres sundhed, falder Danmark helt ned på en 33. plads. Her indtager Norge og Sverige henholdsvis en 16. og en 12. plads.

»En 60-årig dansker lever gennemsnitligt yderligere 23 år, men kun 17 af dem er med godt helbred, og det er ringere end de andre lande, som vi normalt sammenligner os med. De lever længere, og de har flere sunde leveår. Så hvis vi skal højere op på denne liste, er det sundhedsområdet, vi formentlig skal gøre noget ved,« siger Bent Greve.

Trygheden burde være bedre

I forhold til de andre parametre ligger Danmark forholdsvist i toppen, men det er ikke nødvendigvis en indikator for, at vi gør det godt nok, mener Bent Greve.

»Kun 78 procent af de danske ældre i indekset synes, de kan gå sikkert, når de går alene om natten i det område, de bor i. Så der er åbenbart en oplevelse hos nogle af de ældre af, at de ikke har den sikkerhed, som man skal have i Danmark. Det burde være bedre,« siger han.

Når der måles på indkomstsikkerhed ligger Danmark også dårligere, end Bent Greve forventede.

»I forhold til indkomstsikkerheden ligger vi kun på en 16. plads, og jeg kan ikke gennemskue, hvorfor vi er kommet helt derned. Vi har en 100 procents pensionsdækning og en lav fattigdomsrate på ældre, så jeg tror, det hænger sammen med, at der er mange, som ikke har helt så meget at bruge som resten af befolkningen,« siger han.

Forbedrede resultater siden 2013

Helt skidt står det dog ikke til, hvis vi sammenligner resultaterne med de tidligere indeks. I 2013 lavede man det første indeks, og der landede Danmark på en 17. plads. Sidste år indtog vi plads nummer 12.

»Det er gået fremad de sidste par år, og jeg vil tro, at det skyldes sundhedsområdet, for der er jo faktisk sket noget. Noget tyder på, at hjertehandlingspakkerne og kræftpakkerne har betydet, at man er blevet bedre, og vi har også set en stigning i overlevelseshyppighederne på en række af de her sygdomme. Så det tyder på, at der er sket forbedringer,« siger Bent Greve.

Roskilde-professoren mener, at man skal fortsætte med at arbejde for en forbedret sundhed og sikre, at de ældre føler sig trygge. Gør man det, kan Danmark sandsynligvis fortsætte samme vej op i indekset de kommende år.

»Min forventning er, at hvis man laver det her systematisk de kommende år og bruger det samme indeks og de samme data, så vil Danmark i de kommende år komme til at ligge højere, end vi gør i dag,« slutter han.