Hvad har Storm P, en firbenet fisk og en politisk magtkamp mellem Danmark og Norge om retten til Grønland med hinanden at gøre?
Meget mere, end man lige skulle tro.
Da videnskabshistoriker ved Københavns Universitet Christopher Ries var i gang med sit ph.d.-projekt om den danske polarforsker Lauge Kochs konflikt med de danske geologer, faldt han pludselig over en Storm P.-tegning af en firbenet fisk. Det viste sig at være et bud på en fisk, som den danske geolog Eigil Nielsen fandt et fossil af i 1931 i Østgrønland.
Men Christopher Ries syntes, at Storm P’s tegning lignede den svenske forsker Erik Jarviks videnskabelige illustration af selvsamme fisk mistænkeligt meget.
»Det slog mig bare, at de tegninger lignede hinanden på en underlig måde. Storm P’s var tydeligvis en karikatur, en vittighedstegning, og Jarviks var tydeligvis noget, der skulle være en meget saglig tegning, men ligheden mellem dem var så slående, at jeg tænkte, det her, det bliver jeg nødt til at undersøge, og så folder historien sig bare ud omkring det der mærkelige dyr og dets vigtige rolle politisk og videnskabeligt,« siger Christopher Ries.
Hør den besynderlige historie i videoen øverst i artiklen - eller læs med herunder.
Firbenet fisk blev en verdenssensation
Da Eigil Nielsen i 1931 fandt fossilet af fisken med de fire ben, også kaldet Ichthyostega, blev det en sand verdenssensation.
Man vidste allerede på daværende tidspunkt, at de avancerede fisk var beslægtede med de primitive landdyr, men man vidste (endnu) ikke hvordan.
»Der er et tidshul, hvor man tænker heri, der må der findes noget. Den (fossilet red.) er det her missing link, mellem fisk og landdyr,« siger Christoper Ries i videoen.
I Danmark blev fundet til et trofæ, som kunne bruges politisk. Fossilet kunne over for udlandet virke som et bevis på, at Danmark fik banebrydende videnskabelige resultater ud af at arbejde i Østgrønland.
Svenskerne skulle hjælpe med at få videnskabelige resultater ud af fossilet
Lauge Koch var gode venner med daværende statsminister Thorvald Stauning, og som en af verdens førende eksperter i grønlandsk arkæologi, arbejdede han på at få det bedste ud af verdenssensationen med den firbenede fisk.
Han besluttede, at fossilet skulle sendes til Sverige, hvor de bedste eksperter i tidlige hvirveldyr og overgangen mellem fisk og landdyr sad i Stockholm. Det gik dog ikke helt efter planen.
Fossilet endte hos Gunnar Säve-Söderbergh - et meget stort forskernavn - men han fik tuberkulose og kunne ikke arbejde særlig meget af gangen. Derudover brød 2. Verdenskrig ud, og man kunne ikke længere rejse til Grønland. Indsamlingerne til forskningen gik i stå.
Gunnar Säve-Söderbergh ville imidlertid ikke dø, og han lå på hospitalet og skrev ind i mellem. Først efter krigen døde han, og så endte fossilet hos Erik Jarvik, men det gjorde ikke sagen meget bedre. For han var meget, meget langsom.
»Samtidig vil de danske geologer gerne have fat i fossilet, men Lauge Koch vil ikke lade dem få det, for han synes ikke, at de kan, og det kan de heller ikke. Der er ikke nogen, der er uddannet i det felt i Danmark. Den eneste dansker, der har muligheden er Eigil Nielsen, der jo fandt fossilet, og Koch har arrangeret, at han kom i lære i Stockholm.«
Selvom man i Danmark gerne ville besidde fundet, mente Lauge Koch ikke, at danskerne var i stand til at bruge det videnskabeligt, og derfor var det nødt til at blive i Sverige, indtil man havde fået videnskabelige resultater ud af det, mente han.
Svensk forsker vil bruge Storm P.-tegning af fisken
Lauge Koch pressede den svenske forsker Erik Jarvik til at udkomme med nogle resultater hurtigst muligt, og derfor foreslog Jarvik, at de brugte Storm P's tegning af fisken i deres artikel.
»Den kommer ikke med i artiklen, så Lauge Koch har nok bedt ham om at lade være, men Jarviks tegning af dyret, ligner den meget. Det er en fisk, der ligner en gravhund,« siger Christopher Ries i videoen.
Tegningen udkom i 1955, men den var faktisk i modstrid med den tegning, som Jarvik først lavede i 1952, hvor bagbenene på fisken vender bagud. På den gamle tegning lignede bagbenene altså ikke nogle, som den kunne stå på.
Men er det så fordi, han troede, den faktisk så sådan ud, eller fordi det simpelthen var et mere opsigtsvækkende resultat?
»Det er nok en blanding. Han holder i hvert fald fast i den her beskrivelse indtil hans død i 1998, også selvom der ikke var andre, der troede på det, på det tidspunkt. Han var givetvis lidt forført af det spektakulære ved den oprindelige populære tolkning, som inspirerede Storm P., og som havde skabt så meget opmærksomhed i offentligheden,« siger siger Christopher Ries til Videnskab.dk.
Men det var ikke kun derfor, Jarvik præsenterede fundet, som det så ud på Storm P's tegning.
»han var også en meget stædig mand. I fossilerne er det tydeligt at bagbenene vender bagud på en måde, som ikke umiddelbart peger på bærende lemmer. Det forklarede Jarvik som en tilfældighed, som var opstået i forsteningsprocessen. Eller at bagbenene kun vendte bagud, når den svømmede.«
Han nævner også, at man på tidspunktet for Jarviks tegninger forestillede sig dyret, som et der havde ben, fordi det levede på land. Man mente, at de bevægede sig mellem vandpytter på landjorden.
»Jeg har dog siden talt med palæontologen Hans Bjerring, der hjalp Jarvik med at færdiggøre studiet af fossilet, da Jarvik i 1990'erne led af eftervirkningerne af en blodprop, og Bjerring havde en lidt anden opfattelse, som han forklarede meget godt. Det er ligesom med en bil, man sætter den ikke ud på vejen, før den har hjul,« siger Christopher Ries.
Med det mener han, at fiskene ikke nødvendigvis har levet på land, bare fordi de havde ben - men at benene netop var en forudsætning for at kunne leve på land.
Hans Bjerring publicerede selv sin egen version af dyret i et svensk populærvidenskabeligt tidsskrift, men han gik aldrig officielt imod Jarvik i den internationale videnskabelige debat.
Fiskefossil bliver symbol på solid dansk forskning
Lauge Koch accepterede dog Erik Jarviks tegning, der gav god reklame for hans ekspeditioner til Grønland.
Sammenlignet med Norges meget mindre ekspeditioner faldt opdagelsen af den firbenede fisk også på et meget fint sted i forhold til at fremme Danmarks krav på Østgrønland ved den internationale domstol i Haag.
»Enkeltsagen om fisken har ikke direkte betydning, men den viser, at Danmark får resultater, som kommer det internationale samfund til gode. Lauge Koch tog mange europæiske videnskabsmænd med på sine ekspeditioner, og det var unikt at få uddannet forskere på Grønland. Det var mange lande glade for, og det var med til at bevise, at det var bedre for det internationale samfund, at Danmark havde retten til Østgrønland,« slutter Christopher Ries.
Efter Jarviks død blev fossilet sendt til yderligere studier på Cambridge Universitet, men nu er fossilet tilbage på Zoologisk Museum i Danmark.
