Vi er til hurtige, sjove eller forargende historier, når vi deler nyheder på Facebook.
I Like, et nyt Facebook-barometer, viser, at det især er historer, der giver et godt grin eller en god diskussion, som vi deler med online-vennerne.
»Det er tydeligt, at Facebook bedst kan sammenlignes med en traditionel frokoststue på arbejdspladen, hvor vi fortæller en god historie for at løfte stemningen eller for at skabe en god debat,« siger underviser og projektkoordinator på Syddansk Universitet Filip Wallberg, der står bag undersøgelsen.
Tungere emner i amerikansk undersøgelse
Projekt I Like er netop gået i gang, og vil fremover være løbende.
Hver uge måler Filip Wallbergs algoritmer, hvilke artikler, der bliver mest delt på Facebook. Hvilke artikler får de fleste anbefalinger i form af Facebooks 'tommelfinger op'-funktion - og hvilke er de mest kommenterede.
Allerede nu er resultaterne overraskende.
De danske resultater er nemlig meget forskellige fra lignende amerikanske undersøgelser.
»I den amerikanske undersøgelse deler læserne i højere grad samfundsrelevant debatstof og interaktion. Men det kan hænge sammen med, at det engelske sprog dækker hele kloden,« siger Filip Wallberg, der dog understreger, at hans formodninger ikke er videnskabeligt bevist:
»Selv om New York Times har en smal målgruppe af intellektuelle og kultureltinteresserede, så bliver den smalle målgruppe meget stor, fordi der simpelthen er mange, der taler engelsk,« siger Filip Wallberg.
Tophistorie skiller sig ud
Tophistorien på det danske Facebook-barometer, der i skrivende stund dækker perioden fra 10. april til 16. maj 2011, adskiller sig en del fra de øvrige historier på listen.
Det er Politikens eneste historie i top-20, og overskriften er Danske Bank undgår at betale 3 milliarder i skat.
»Det er en rigtig forarger-historie. Men den adskiller sig fra de øvrige historier ved samtidig at være samfundsrelevant,« siger Filip Wallberg.
»Det samme kan man sige om Berlingskes Kan du bestå indvandrer-prøven som også er på listen. Politikens historie skaber samfundsrelevant debat og forarger, mens Berlingskes har et element af interaktivitet og debat,« siger Filip Wallberg.
Ellers er det B.T. og Ekstra Bladet, der dominerer på Facebook-barometeret.
'Thorning er blank' og 'mor guffer bedre'
I den amerikanske top-40 er der fire faktuelle politiske nyhedshistorier og tre historier om kendte. Den hyppigste genre er opinion og analyse.
På den danske liste finder man historier om, at Peter og Amalie er gået fra hinanden, klip med Villy Søvndals vrøvle engelsk, at en mor i tv-serien Singleliv ”guffer bedre” end sin datter, politiske forarge-historier som Helle Thorning er en blank person eller Unge tvinges til at føre valgkamp for Lene og sportsnyheder som TV: Real ødelagde pokalen.
»Jeg er lidt overrasket over, at vi i forhold til amerikanerne deler så mange skæve og kuriøse artikler i Danmark. Det er typisk historier, som er nemme at forholde sig til, og som er nemme at aflæse ud fra rubrikken. En typisk historie er for eksempel den, om man må skyde naboens kat. Det sætter sindende i kog og er nemt at mene noget om,« siger Filip Wallberg.
På den måde adskiller de historier folk, deler på Facebook, sig ikke synderligt fra de lister over de mest læste artikler, som alle web-aviser fører.
»Der er mange gengangere. Peter og Amalie (fra reality-tv-serien Paradise Hotel, red.) trækker altid trafik. Der er i det hele taget en klar sammenhæng i forhold til de historier, man ved, folk klikker på,« siger Filip Wallberg.
Læser læsere vigtige historier?
Både avisernes egne lister over mest læste historier og det nye Facebook-barometer viser, at folk foretrækker let fordøjeligt journalistik.
Derfor kan man spørge sig selv om, om der overhovedet er nogen, der læser de hårde nyheder, afslørende journalistik, lange features og bærende interviews.
En undersøgelse fra amerikanske Poynter Institute fra 2007 viser, at folk læser mere, længere og i længere tid på nettet end i de trykte aviser. Det kan indikere, at de historier, aviser traditionelt vægter som de vigtigste, heller ikke bliver læst af særligt mange i de trykte aviser.
Syddansk Universitet undersøger også, hvad der bliver delt på Twitter, og her finder man i højere grad de historier, journalister selv regner for vigtigst.
Den mest delte historie er delt 16 gange på Twitter, mens topscoren på Facebook er delt 2944 gange og kommenteret 2595 gange.
»Twitter-listen indikerer først og fremmest, hvor få i danskere der er på Twitter. De få, der twitter, har en preference for teknologihistorier, og er som jeg selv, en smule nørdede,« siger Filip Wallberg.
Det er dog ikke kun teknikhistorier der trækker på Twitter.
Også historier som Spillet om magten og Jyllands-Postens graversatsning om partistøtte bliver delt.
Information er dominerende på listen med seks historier i top-20. Information har til gengæld ikke en eneste artikel på Facebook-listen.
Råd til medier
Undersøgelsen skal munde i i en række journalistisk kriterier, så netmediernes redaktioner på forhånd ved, om en historie har potentiale til at blive delt på Facebook.
Forskerne bag den amerikanske undersøgelse har identificeret en række væsentlige pointer.
Webmedier kan opnå 30 procent af sit samlede læser-engagement (likes, shares, kommentarer) med en enkelt historie om ugen.
Det drejer sig om store historier som Oscaruddeling, prisnominering som for eksempel Time Magazines Person of the Year, eksklusive historier, kendis-interviews, top-10 lister, liveblogging og lederartikler om kontroversielle emner.
Webmedier skal give store historier fremtrædende placeringer på siden.
En historie ”dør” typisk efter 24 timer. Men de kan recirkuleres ved for eksempel at få titlen ”Ugens bedste”.
Hver anden publicerede historie på de store netaviser har så få læsere og bliver cirklueret så lidt på Facebook, at det ikke har kunnet betale sig at lave den.
