TED Talk: Madspild er en global krise
Vi smider alt for meget mad ud, som sagtens kunne spises. Det vil koste os dyrt, hvis ikke vi ændrer vores vaner, siger international madspildskritiker.

Hvad sker der med bagerens daggamle brød? Romkugler, tænker du måske, og det er nok også rigtigt for en del af brødet – men langt, langt størstedelen ender i containeren i baggården, på trods af at det sagtens kan spises.

Kort sagt: Det går til spilde – og det spild skal stoppes, siger forfatteren og madspildskritkeren Tristram Stuart i en video optaget fra en af de populære TED-konferencer.

Vi skal blive bedre til at spise op

I årevis har Tristram Stuart undersøgt og dokumenteret al den mad, som ikke ender i vores maver, men som smides ud – enten fordi det har overskredet en salgsdato, fordi vi ikke kunne spise op, eller fordi det bliver kasseret for ikke at se pænt nok ud.

Endeskiver for eksempel. Hvem gider også at spise en sandwich af endeskiver? Svaret er ingen, ifølge den brødfabrik som Tristram Stuart besøgte i 2008.

Uden for fabrikken fandt han en container fyldt til randen med endeskiver – omkring 13.000 fik han at vide, der var. Den samme mængde brødskiver som blev smidt ud hver dag, sagde de.

Madspil fjerner føden fra de fattigste

Madspildet bekymrer Tristram Stuart, og i videoen kan du se ham præsentere sine frustrationer. For sandheden er, siger han, at størstedelen af den mad, som vi smider ud hver dag, sagtens kan spises.

Og det burde den, mener han:

»Hver gang vi smider mad ud i skraldespanden – hvadend det er i England eller i resten af verden – så tager vi mad fra alle de sultne mennesker, som virkelig er afængige af den,« siger han i videoen.

I 2008 – det samme år som Tristram  Stuart besøgte brødfabrikken – var han også i Pakistan, hvor store dele af befolkningen var nær hungersnød. Årsagen var ikke kun årets fejlslagne høst, men i høj grad de høje fødevarepriser, som raser verden over. Og madspil får kun fødevarepriserne til at stige, siger Tristram Stuart.

Hver dansker kan spise fire gange så meget som nødvendigt

Vestlige lande er de største madspildere. Ifølge Tristram Stuarts beregninger har størstedelen af europæiske og nordamerikanske lande mellem 50 og 100 procent mere mad på butikshylderne og i deres restauranter, end deres befolkning har brug.

Inkluderer man mængden af mad, som går til at fodre husdyr – majs, soja og hvede der sagtens kunne spises af mennesker, siger Tristram Stuart – så ser det endnu værre ud.

»De fleste rige lande har mellem tre og fire gange den mængde mad, som er påkrævet af deres befolkning,« siger han.

Danmark ligger i top 5 med et fødevareindeks på knap 400 procent af det nødvendige – kun overgået af Frankrig, Grækenland og USA.

Tristram Stuart siger, at vi er nødt til at sætte ind mod det store spild. På længere sigt har menneskeheden simpelthen ikke råd til at smide mad ud, siger han.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk