Storslået arkæologisk fund er blandt årets vigtigste

En arkæologisk udgravning af en boplads i Himmerland i Nordjylland er netop kommet med på Kulturstyrelsens Top 10 over Årets Fund 2013.

Bopladsen Nedergården i Giver gemmer i sig selv på mange spændende hemmeligheder og fortællinger. Det mest opsigtsvækkende ved den er dog resterne af en pragtvogn, som er dukket op af lagene. En pragtvogn er en vogntype, som fortidens velstående mennesker brugte til at signalere deres velstand for omverdenen - og denne vogn er i en klasse for sig.

Metaldelene fra vognen er for det første i rigtig god stand, men vigtigere er det, at pragtvognen kan knyttes sammen med flere andre betydelige fund fra området. Tilsammen kan disse fortælle en historie om, hvad der skete med en af Jyllands tidligste folkegrupper – kimbrerne – efter at de, ifølge romerske kilder, led et totalt nederlag i år 101 f.Kr.

»For mig er det næsten som at finde Noas Ark eller Tutankhamons grav,« siger en begejstret museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum, Bjarne Henning Nielsen, som står for udgravningen.

Kimbrerne vendte tilbage til Himmerland

Nedergården er en velbevaret og imponerende boplads fra tiden omkring Kristi fødsel. Der er blandt andet fundet et stort 'køkken' på pladsen med smukke krukker og lerkar, som er dekoreret på en måde, der får Bjarne Henning Nielsen til at konstatere, at der har været en høj grad af velstand blandt pladsens beboere.

Opfattelsen bliver understøttet af andre fund på bopladsen, heriblandt en række flotte smykker, som en smuk fibel – en slags sikkerhedsnål, som både mænd og kvinder dengang anvendte til at holde klædedragten sammen – som du kan se på billedet til højre.

Men pladsens beboere har ikke bare været velstående. De har formentlig tilhørt den befolkningsgruppe, der i dag som dengang går under navnet kimbrerne, og pragtvognens tilstedeværelse afslører en del af fortællingen om kimbrerne, som hidtil har været omgærdet af mystik.

Længe har man nemlig ment, at alle kimbrerne blev dræbt i et stort slag ved Vercellae, i dag kendt som Vercelli, i det nordlige Italien i år 101 f.Kr. Men den keltiske udsmykning på pragtvognen afslører, at den stammer fra et sted lige nord for Alperne. Sammen med de øvrige fund på pladsen og andre keltiske genstande fra Himmerland vidner det ret sikkert om, at nogle kimbrere overlevede det store slag – og vendte tilbage til deres udgangspunkt i Himmerland.

»Havde jeg været nyuddannet arkæolog, ville jeg ikke turde komme med sådan en påstand, for tanken om, at kimbrerne skulle have opholdt sig i Danmark på det tidspunkt, er nærmest blevet visket ud af vores historieopfattelse. Men nu mener jeg altså, at indicierne er stærke nok til, at vi med ret stor sikkerhed kan sige, at en del kimbrere vendte tilbage hertil,« siger Bjarne Henning Nielsen.

Romerne var dødsens ræd for kimbrertoget

Pragtvognen går under navnet 'Givervognen', og ud over at være i familie med Dejbjergvognen – Nationalmuseets stolthed – kan den formentlig kobles sammen med andre ekstraordinære fund i samme område som Nedergården, nemlig Mosbækkedlen og Gundestrupkarret.

Mosbækkedlen blev fundet allerede i 1875, og Gundestrupkarret blev bragt for dagen i 1891, og de er begge blandt alletiders største arkæologiske fund, så det er i sig selv ret stort at gøre et fund, som kan kædes sammen med disse to, fortæller Bjarne Henning Nielsen. Han mener frit tolket, at vognen kan have været anvendt til at fragte kedlen og sølvkarret til Himmerland af de kimbrere, som overlevede det skæbnesvangre møde med romerne ved Vercellae.

Vi ved kun lidt om kimbrernes færden, men at de ikke altid har været et rart bekendtskab, kan der ikke herske tvivl om. I mindst 20 år hærgede og plyndrede på de deres vej gennem Mellem- og Sydeuropa, og romerne var dødsens ræd for de barbariske horder fra nord. Kimbrerne slog nemlig flere gange de romerske hære i sammenstød mellem de to parter.

Situationen begyndte at blive vanærende for romerne, og det var grunden til, at den romerske feltherre Gajus Marius fik til opgave at sætte en stopper for kimbrertoget, før det nåede Norditalien.

Nu giver pragtvognen ifølge Bjarne Henning Nielsen et af de afgørende fingerpeg om, at det alligevel ikke lykkedes for romerne at udradere kimbrerne helt.

Fremstillet i Centraleuropa af keltiske håndværkere

Pragtvognens tilstedeværelse på bopladsen blev afsløret af en række sømhoveder af bronze. I den rillede ornamentik på sømmenes hoveder har konservatorerne konstateret, at der var indlagt rød emalje, så det har været et flot syn med de mange gyldne og røde søm i rækker overalt på vognen.

»De første 5-6 sømhoveder blev bragt ind af en amatørarkæolog for 5 år siden, og de blev sendt til Nationalmuseet for at blive vurderet. Her kunne man hurtigt konstatere, at der var en forbindelse til Dejbjergvognen.«

Dejbjergvognen er en utroligt flot keltisk vogn, som blev fundet i en mose ved Dejbjerg i Vestjylland, hvor den sandsynligvis er blevet ofret. Vognen er med al sandsynlighed fremstillet i Centraleuropa og af keltiske håndværkere, og det samme gælder med al sandsynlighed for den 'nye' pragtvogn lader det til. Det er den keltiske ornamentik på blandt andet vognens sømhoveder, der vidner om dette.

Givervognen blev skilt ad - og glemt

Den nyeste pragtvogn fra Nedergården er ikke på samme måde som Dejbjergvognen blevet ofret, lader det til. I stedet er den blevet skilt ad og deponeret – formentlig fordi beboerne har villet bruge jernet og bronzen til noget andet – og de har så formentlig efterfølgende glemt den eller er aldrig nået så langt, fortæller Bjarne Henning Nielsen.

»Nogle af de fedeste dele er måske blevet snuppet, dernæst har man glemt, den lå der, og så har man brugt jorden, den lå i, til at fylde en lavning, hvor man planlagde at bygge de næste huse ovenpå.«

Alle sømhovederne og de øvrige vogndele, som indtil videre er fundet, har ligget i denne lavning, men da de kun ligger i det øverste lag lige under de nye huse, håber Bjarne Henning Nielsen, at fundstedet i virkeligheden er delt i to. Hvis det er tilfældet, kan han være heldig at finde endnu flere rester fra vognen et andet sted i nærheden.

»Det tyder jo stærkt på, at jorden er hentet et andet sted fra, og at resten stadig må befinde sig på det sted,« siger han.

Kulturstyrelsens Top 10 over Årets Fund 2013 blev offentliggjort d. 24. december.