I slutningen af 1800-tallet var Skagen en lille by med omkring 2000 indbyggere, og med sin placering på toppen af Jylland lå byen temmelig afsides fra resten af Danmark.
Det var besværligt at komme til Skagen, der ikke fik en havn før 1907, ligesom jernbanen først blev ført op til byen i 1890. Alligevel var det netop i denne periode, at Skagen blev centrum for en af de mest kendte kunstnerkolonier i Skandinavien.
Ganske vist havde andre kunstnere såsom Martinus Rørbye besøgt byen tidligere, men det var med industrialismens indtog i slutningen af 1800-tallet, at Skagen blev centrum for en af Skandinaviens mest kendte kunstnerkolonier. Der findes ikke en entydig forklaring på, hvorfor Skagen blev stedet, hvor en større gruppe af kunstnere samledes, for det er ikke den første herhjemme.
Men det er karakteristisk, at det generelt var unge og endnu ikke etablerede kunstnere, der tog turen til det ukendte land, og at de første, der kom til Skagen i begyndelsen af 1870'erne, kendte hinanden fra Kunstakademiet i København og anbefalede stedet til hinanden.
Skagen tiltrak ikke kun malere
Kunstnerkolonien i Skagen var en del af et større, internationalt fænomen. Ikke kun fordi der kom kunstnere fra andre lande til byen, men også fordi der var kunstnerkolonier spredt rundt omkring i Europa, Rusland og Nordamerika på denne tid.
Flere af de kunstnere, der kom til Skagen, havde besøgt en eller flere franske kunstnerkolonier, mens andre efter at have tilbragt tid i kunstnerkolonien i Skagen valgte at besøge en koloni et andet sted. Der foregik med andre ord en slags udveksling af »medlemmer« kolonierne imellem.
Det var i øvrigt ikke kun malere, der blev tiltrukket af livet i kunstnerkolonierne. Også forfattere, komponister, musikere, sangere, kunsthåndværkere og skuespillere besøgte kolonien i Skagen, og flere af dem var nogle af tidens største kulturpersonligheder i Danmark og Skandinavien.
Friluftsmaleri blev en kunstnerisk praksis på Skagen
Skagen havde mange af de kvaliteter, som kunstnerne efterspurgte, når de gerne ville beskæftige sig med noget af det mest moderne på dette tidspunkt: friluftsmaleriet.
Kunstnere har ganske vist altid i et vist omfang arbejdet ude og anvendt skitser som grundlag for det videre arbejde, men det var først i løbet af 1800-tallet, at friluftsmaleri blev en selvstændig kunstnerisk praksis.
I Skagen var der et væld af friluftsmotiver, og byen havde en lokalbefolkning, der som regel var villig til at stå model for små penge – både i deres eget hjem og uden døre – og desuden spillede det sociale og faglige samvær, der opstod blandt koloniens medlemmer, en stor rolle for flere af kunstnerne.
Brøndums Hotel på Skagen blev centrum for kunstnerkolonien
Af stor betydning for koloniens udvikling var det også, at der var et hotel i byen, der var forholdsvis billigt og havde en krovært, der tog godt imod kunstnerne og hjalp dem med at skaffe modeller.
Indtil 1884 var Brøndums Hotel det eneste hotel i Skagen, og det blev derfor der, at kunstnerne i første omgang indlogerede sig. Hotellet var ejet af Anna Anchers forældre, Ane og Erik, og mens Ane regerede i køkkenregionerne, var Erik værten, der tog sig godt af de logerende kunstnere.
Senere blev det Annas storebror, Degn, der fungerede som en slags hotelvært, og han blev i modsætning til sin far også en del af malernes fællesskab. Hotellet blev på denne måde centrum for kunstnerkolonien.
Anna Ancher blev født på hotellet
Allerede før kunstnerkolonien var en realitet i slutningen af 1870'erne, var Brøndums Hotel stedet, hvor en af Danmarks store kunstnere, Anna Brøndum (senere Ancher), blev født.
Det skete selvsamme nat, 18. august 1859, som den verdensberømte digter H.C. Andersen overnattede på hotellet.
Annas mor var derfor overbevist om, at Anna var begavet med særlige kunstneriske evner, og da de første kunstnere, der blev kendt som skagensmalerne, indfandt sig på hotellet i 1870'erne, kunne den unge Anna studere deres værker.
Skagensfiskere blev malet for deres heroiske indsats
Nogle af de mest kendte kunstnere, der besøgte kolonien i denne periode, var Michael Ancher, Holger Drachmann, Viggo Johansen, Christian Krohg, Karl Madsen, Carl Locher og Laurits Tuxen, og Anna modtog sin første undervisning af malerne Michael Ancher, Viggo Johansen og Karl Madsen.
I 1880 blev hun gift med Michael Ancher, der besøgte Skagen første gang i 1874, og i 1884 købte de deres eget hus på Markvej i Skagen, hvor de boede resten af deres liv.
Mens Anna hovedsageligt malede interiører med nogle få personer, og hvor fokus er på lyset og farverne, var Michael optaget af at male fiskerne og deres heroiske indsats som fiskere og redningsmænd; hele sit liv malede han fiskere, men han malede også sin familie og portrætter af det bedre borgerskab.
Michael Ancher lokkede Krøyer til Skagen
Rygtet om kolonien på Jyllands spids bredte sig især blandt danske og skandinaviske kunstnere, og 19. juni 1882 ankom en af Danmarks mest lovende malere, den vidt berejste Peder Severin Krøyer, som allerede da havde internationalt ry, til Skagen.
Vi ved ikke, hvorfor Krøyer valgte at tage til Skagen. Michael Ancher skriver i sine selvbiografiske noter, at det var ham, der lokkede Krøyer derop, men vi har kun hans ord derfor. Uanset hvad blev Skagen omdrejningspunktet for en stor del af Krøyers motivverden.
Her blev han primus motor i mange af kunstnernes fælles aktiviteter. I 1883 fik han idéen til at udsmykke spisesalen på Brøndums Hotel med malerier lavet af de kunstnere, der besøgte stedet. Desuden skulle rummet udsmykkes med en frise med portrætter af alle de kunstnere og andre kulturpersonligheder, der var en del af fællesskabet i kolonien.
Spisesalen på Brøndums Hotel blev dermed det første sted i Skagen, hvor gæster og turister kunne se skagensmalernes værker udstillet. I 1946 blev salen flyttet fra hotellet til Skagens Museum, hvor den i dag med sine 81 kunstværker er en central del af samlingen og en uundgåelig del af historien om skagensmalerne.
Efter århundredeskiftet var omdrejningdspunktet ikke længere friluftmaleriet
Mens kunstnerkolonien var i sin vorden i 1870’erne og for alvor blomstrede i 1880’erne, markerer 1890’erne på flere måder en ændring i skagensmalernes motivverden.
I de to første årtier er det stranden som arbejdsplads med fiskerne, som hovedparten af skagensmalerne skildrer. Dette ændrer sig i 1890’erne, hvor stranden også skildres som et rekreativt sted; Krøyer fører an med sine skumringsbilleder af spadserende kvinder i smukke sommerkjoler, men senere følger andre malere trop.
I begyndelsen af 1900-tallet fik flere kunstnere eget hus i Skagen, bl.a. Holger Drachmann og Laurits Tuxen. Efter århundredskiftet var det dog ikke længere friluftsmaleriet, som den nye generation af kunstnere beskæftigede sig med, og Skagen var derfor heller ikke længere omdrejningspunkt for de nyeste tendenser i kunsten.
Skagensmalerne er en del af dansk og skandinavisk kulturhistorie
I dag er der ikke længere en kunstnerkoloni i Skagen, men skagensmalerne er dog langtfra glemt, og der er stadig et betydeligt publikum, der er fascineret af deres værker.
Den store popularitet kan sandsynligvis forklares med, at kunstnernes privatliv er beskrevet indgående i mange af de bøger, der findes om emnet, og dermed føler man som beskuer, at man næsten kender kunstnerne. Ligesom mange af kunstnerne har malet flere malerier af deres eget privatliv i hverdag og fest.
Denne tilgang er blevet yderligere forstærket af biografier, film, teaterstykker og endda musicals, hvor der har været fokus på dramaet, uenigheder kunstnerne imellem og ægteskabelige stridigheder.
Uanset om man vælger at svælge i drama eller ej, er det dog et faktum, at skagensmalerne er en væsentlig del af dansk og skandinavisk kunsthistorie, og deres bidrag til dansk kunst i slutningen af 1800-tallet er uomgængeligt.