I forsommeren 1968 dukkede en gammel dansk sang pludselig op på de danske hitlister.
”Lille sommerfugl”, som var blevet skrevet allerede i 1921, var blevet indspillet af Malihini Kvintetten allerede i 1966, og det var deres indspilning, som nu hittede med to års forsinkelse.
De havde dog ikke sangen for sig selv i lang tid, for da de nåede førstepladsen på hitlisterne, fik de selskab af Bjørn Tidmand, som nu også havde indspillet sangen.
Et par ugerne senere overhalede han Malihini Kvintetten, og da årets hitlister blev gjort op, lå Tidmand øverst. Sangen blev hans livs hit, og har fulgt ham siden.
Hitkapringens ædle kunst
”Hijacking hits”, på dansk ”hitkapring”.
Sådan beskriver en amerikanske populærmusikforsker Michael Coyle en ganske særlig måde at lave en ny version af en sang, der allerede har været indspillet med en anden kunstner, i artiklen ”Hijacked Hits and Antic Authenticity: Cover Songs, Race, and Postwar Marketing” (Coyle 2002).
Det drejer sig specifikt om, at man indspiller en sang, der er på vej frem, eksempelvis på en hitliste, og efterfølgende lykkes med selv at få større succes med sangen, end den oprindelige kunstner.
Coyles eksempler er primært hentet fra det amerikanske musikmarked i 1950’erne, hvor denne praksis var særdeles udbredt på grund af raceadskillelsesproblematikker
Små sommerfugle på Top 20
Ugens Hit
Dette er den sjette i rækken af artikler, som forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek Henrik Smith-Sivertsen hver uge skriver om forskning i dansk populærmusiks historie.
Artiklen er en forkortet udgave af en længere artikel på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside
En gammel sommerfugl
Historien bag Lille sommerfugl er ret velkendt.Den blev skrevet allerede i 1921 i forbindelse med dette års Tivolirevy, hvor den blev sunget af en af tidens helt store revy- og filmstjerner, Ingeborg Bruhn-Bertelsen.Melodien stod Elith Worsing for, mens teksten blev til i et samarbejde mellem Axel Andreasen og Ludvig Brandstrup. Sangen blev som så mange andre revyviser dengang hurtigt meget populær, og Bruhn-Bertelsen fik travlt med at optræde med den rundt om i landet. Hun indspillede den naturligvis også på grammofon, men hun havde den ikke for sig selv i lang tid, for allerede samme år kom der en alternativ indspilning med Oda Brochorst, som ligeledes havde medvirket i den Tivolirevy, hvor sangen var blevet sunget.Bruhn-Bertelsen fik sidenhen en grum skæbne på grum af et mærkværdigt rygte om, at hun plejede kønslig omgang med sin sankt bernhardtshund.Hun måtte faktisk rettens vej for at blive renset, men ret beset var hendes karriere ødelagt, og hun flygtede mere eller mindre til udlandet.Alt dette var hun dog lykkeligt uvidende om i 1921, hvor sangen om sommerfuglen altså var en stor succes.I de følgende årtier dukkede sangen op engang i mellem og tilhørte det klasiske refræn- og slagerrepertoire, da Malihini Kvintetten valgte at indspille en udgave af sangen i 1966.De havde sikkert optrådt med den mange gange i forvejen ved de mange dansearrangementer, som havde udgjort den primære scene for orkestret, siden det kom til verden i begyndelsen af 1950’erne under navnet Malihini Hawaiians.
Aloha Hawaii
Som navnet angiver, var de stærkt influerede af Hawaii-musik, som var en af tidens meget populære bølger, og de første år var det primært denne stil, de spillede.Forbindelserne til Hawaii var ikke kun musikalske, for Lissi Petersen, som sang for, var i midten af 1950’erne kæreste med den verdenskendte hawaiianske musiker Tau Moe, efter at de havde mødt hinanden ved en koncert i København. Sammen fik de flere børn, hvoraf pigerne Lei og Lupe må siges at have ført de musikalske traditioner videre.Tau Moe gik dog siden tilbage til sin oprindelige kone, Rose, som han optrådte sammen med i hele sin karriere, men forbindelserne mellem Danmark og Hawaii har af naturlige årsager været stærke sidenhen i familien Moe.Fra 1955 blev Malihini Kvintettens repertoire og stil mere varieret, hvilket sandsynligvis hang sammen med, at de for en tid fik en ny sangerinde ved navn Grethe Clemmensen, mens Lissi Petersen var gravid. Hun blev senere gift med guitaristen Jørgen Ingmann, og blev som bekendt en af Danmarks absolut førende sangerinder gennem tiderne.Hun forlod dog Malihini Kvintetten efter kort tid, og på pladesiden levede orkestret en temmelig neutral tilværelse indtil 1968, hvor en to år gammel indspilning altså gik ind på hitlisterne. Kort tid efter kom altså Tidmands version.Dette er en forkortet udgave af Henrik Smith-Sivertsens artikel. Læs hele artiklen på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.