’Re: Malene’ – internetfænomen på hitlisten

Det er ikke nogen hemmelighed, at internettets mange fildelingsplatforme på mange afgørende punkter har ændret vilkårene for distribution af musik, og kontrol med samme, radikalt.

Hele det rettighedssystem, som har understøttet musikindustrien op gennem det 20. århundrede, er baseret på fysiske materialer. Så længe musikken blev lagret på bånd, plader eller cd’er kunne man nogenlunde kontrollere, hvad der blev indspillet og udgivet.

Det var ganske enkelt relativt mere besværligt at udgive musik, fordi det krævede et medie, som musikken blev lagret og distribueret på.

I dag kan enhver med en computer og en smule teknisk snilde lægge en sang op på internettet, og nå en masse mennesker uden at have et pladeselskab i ryggen.

Altid videredigtning

Der har altid været en folkloristisk og ’uofficiel musikindustri’, for nu at bruge en formulering fra folkemindeforsker Iørn Piøs artikler om populærmusik i slutningen af 1950'erne.

Men der er en stor forskel på dengang, hvor gen- og videredigtninger af tidens sange foregik fra mund til mund, og i dag, hvor det foregår på eksempelvis Youtube.

At de nye vilkår stiller musikindustrien og lovgiverne over for en særdeles svær opgave, fremgår tydeligt af den case, som udgør udgangspunktet for denne artikel:

Tamiasboi – en dansk Youtubestjerne

Tirsdag den 22. juli 2008 uploadede Mattias Lysgaard en video på sin Youtube-profil, Tamiasboi. Det havde han efterhånden gjort mange gange, siden han oprettede profilen i september 2006.

Tamiasboi havde allerede en del kliks fra hele verden, på de knap 30 hjemmelavede musikvideoer, der allerede lå på profilen, men der var ikke tale om en egentlig karriere.

Dog det blev i det mindste hurtigt bemærket, når han lagde nye videoer op. Sådan gik det også denne gang.

Den pludselige berømmelse

På Youtube har brugere mulighed for at kommentere på de forskellige videoer, hvilket mange gjorde, umiddelbart efter Lysgaard havde lagt sangen op.

En bruger, som kaldte sig GCzuri, meddelte, at han havde sendt linket ind til P3, som netop havde spillet sangen. Herefter eksploderede det hele. Der var åbenbart rigtigt mange, der havde hørt den i radioen, for kommentarerer væltede ind.

Det samme gjorde henvendelserne, for fredag den 9. august befandt Lysgaard sig i et studie i DR-Byen, hvor han medvirkede i programmet ’Den skæve skole’. Årsagen var ene og alene den sang, han havde uploadet godt 14 dage tidligere.

11 dage senere kom den uundgåelige officielle udgivelse af sangen, som var en forudsætning for, at den i midten af september blev testet til Tjeklisten og efterfølgende gik ind på tredjepladsen ugen efter.

I uge 39 nåede den helt op få førstepladsen. Mattias Lysgaard havde med andre ord fået et hit. Men det var ikke et sædvanlig af slagsen. Den sang, han lagde op på Youtube i juli, var nemlig en svarsang.

Sangen(e)

Som de fleste havde han ikke kunnet undgå at høre den indtil få måneder forinden helt ukendte Sys Bjerre, der selv havde slået igennem via Internettet, synge sin ’Malene’; en ørehænger af rang

’Malene’ handler om en pige, der har brændt kærestens lejlighed lidt ned, solgt hans Fiat til skrot, spredt hans tøj ud over Vesterbro, stillet hans X-box ned på gaden, og en masse andet.

Hun var noget mopset over, at han havde tilbragt weekenden i Marienlyst med Malene, og valgte altså at markere sin utilfredshed på en måde, der kunne forstås og dermed gøre det klart, at det var sidste gang, han ’fuckede’ med hende.

Sys Bjerres officielle video

Sys Bjerres sang var fortalt i jeg-form, og det samme var Matthias Lysgaards svarsang, ’Re: Malene’. På den video han lagde på Youtube kunne man nemlig høre historien om, hvordan det, der nu var ekskæresten, havde givet igen af samme skuffe.

Han havde solgt hendes lejlighed til underpris, bombet hendes walk-in closet med romerlys, søsat hendes arvesmykker fra Gammelstrand i en spand og så videre. Nu hyggede han sig med Malene og gjorde hermed endegyldigt forholdet forbi.

Overgik originalen på hitlisten

Som selvstændigt værk betragtet, var Lysgaards tekst bestemt ikke noget mesterværk. Men det var netop ikke en tekst, der var ment til at stå alene.

Det var naturligvis en forudsætning for at forstå sangen, at man kendte Sys Bjerres originale sang. Men det gjorde de fleste, fordi sangen var blevet spillet stort set uafbrudt i radioen henover sommeren.

Da Mattias Lysgaard uploadede sin udgave, havde ’Malene’ ligget på førstepladsen af den officielle singlehitliste siden midten af juni, og indtog samme placering på Tjeklisten. Den uge, Lysgaard selv røg til tops, lå Bjerres sang på andenpladsen.

En velkendt idé

Selve idéen med at skrive en svarsang var bestemt ikke noget nyt, hverken i dansk eller international sammenhæng.

Da man i midten af 1960 i et halvt år havde hørt Grethe Sønck klage sin nød over, at hendes elskede Klaus Jørgen var blevet væk, indspillede Gy Holdorf sit svar med ’Det er mig, der har ordnet Klaus Jørgen’, som faktisk efterfølgende lå på hitlisten i fire måneder.

Tre år et halvt år senere meddelte Rita Storm med ’Nu har jeg brændt dine breve’, at hun havde fulgt Bjørn Tidmands opfordring til at gøre netop dette i hans store hit fra samme år.

Dyr smølfedræber

I den mere kuriøse afdeling havde Keld Heick åbenbart fået nok af Johnny Reimars smølfesange, for hans ’Tramp på en smølf’ havde tydelig adresse til kollegaens store succes sammen med de små blå venner.

Den plade blev dog trukket tilbage, og er derfor blandt de dyreste danske plader, hvis man har lyst til at erhverve sig et eksemplar.

I nyere tid fik Anna David svar på tiltale efter at hendes ’Fuck dig’ havde toppet hitlisterne i 2005. Rapperen Ruus gav nemlig igen med ’Fuck dig tilbage’.

Hvad med rettighederne?

I hovedregelen er svarsange skrevet på samme melodi som den sang, de er skrevet op imod. Det har historisk set betydet, at de primært er skrevet og produceret af de samme mennesker, som stod bag originalen.

Det er nemlig en grundlæggende forudsætning, at man har tilladelse til at udgive en ny tekst til samme melodi. Og den slags er alt andet lige nemmere for dem, der i forvejen ejer rettighederne.

Sådan var det med såvel ’Det er mig, der har ordnet Klaus Jørgen’ som ’Nu har jeg brændt dine breve’. Det samme var imidlertid ikke tilfældet med Re: Malene.

Læs mere i Henrik Smith-Sivertsens spændende artikel på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.