Skabte pest og protestantisme den moderne økonomi?
Den Sorte Død lagde grundlaget for den industrielle revolution. Men det var overgangen til protestantisme, der drev os mod det moderne Europa, mener professor.

Munke med pest bliver velsignet af en præst. Miniaturen er fra værket ’Omne Bonum’, skrevet af James le Palmer mellem 1360 og 1475. (Foto: The British Library Board)

Munke med pest bliver velsignet af en præst. Miniaturen er fra værket ’Omne Bonum’, skrevet af James le Palmer mellem 1360 og 1475. (Foto: The British Library Board)

Hvordan kan det være, at kapitalismen udviklede sig i Vesteuropa, og at nationerne i denne del af verden blev så rige? Det undrer økonomiprofessor Alberto Alesina fra Harvard University sig over i det videnskabelige tidsskrift Science.

Han er helt sikkert ikke den første, der spekulerer over det. Flere mener, at noget så katastrofalt som Den Sorte Døds hærgen, lagde grundlaget for den industrielle revolution og den europæiske rigdom.

Da cirka en tredjedel af befolkningen i Europa pludselig forsvandt, ændrede det balancen i samfundet: Adgangen til land blev stor, mens arbejdskraft var langt mere besværligt at få fat i.

Det gjorde, at arbejderne fik bedre løn, og at der også åbnede sig mange jobmuligheder for kvinder. Giftealderen steg og antallet af børn sank.

Mere per hoved

Reformation


Læs mere om om reformationen på Videnskab.dk’s tema-site om 'Reformationen'.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om reformationen, Martin Luther og den evangelisk-lutherske kirke. 

Forandringerne i samfundet førte til en historisk ændring i økonomien, skriver Alberto Alesina.

Før havde den gennemsnitlige levestandard været mere eller mindre uforandret: Hver gang indtægterne i et land steg, var der også tilsvarende flere mennesker at dele indtægterne ud på.

Men efter den store pest steg indtægten per indbygger. Desuden begyndte en udvikling af teknologier, som var med til at lede samfundet bort fra traditionelt landbrug og mod en industrialisering.

Alligevel er dette ikke nok til at forklare, hvorfor den industrielle revolution faktisk fandt sted og kapitalismen udviklede sig, mener Alberto Alesina.

Lærte at læse

Han tror en anden omvæltning kan have haft en finger med i spillet: Reformationen.

Martin Luthers bibel på tysk, fra 1534. (Torsten Schleese)

I 1517 naglede den tyske teolog Martin Luther ifølge historien sin kritik af det katolske afladssystem op på døren til slotskirken i Wittenberg. Dette blev starten på den protestantiske bevægelse inden for kristendommen.

Martin Luther argumenterede for en mere individuel tro på Gud, hvor det enkelte menneske i større grad havde en direkte linje til chefen selv.

Teologen oversatte biblen i sin helhed til tysk og protestantismen understregede netop, at alle skulle lære at læse i den hellige bog. Dette førte til en stigning i menneskelig kapital i de områder, hvor protestantismen spredte sig, mener Alberto Alesina.

Kompliceret samspil

Økonomiprofessoren mener, at dette kommer oveni en anden effekt af protestantismens idealer:

»Sociologen Max Weber argumenterede for, at læren om hårdt arbejde og nøjsomhed, og specielt betragtningerne om, at økonomisk succes i livet var et tegn på, at man var udvalgt til et næste liv, ansporede til iværksætteri,« skriver Alesina i Science.

Disse idealer opfordrede alle til hårdt arbejde og de rige til hellere at investere i nye forretninger end at bruge pengene på luksus. Alle disse faktorer er med til at forklare udviklingen i Europa, tror Alberto Alesina.

»Det var det komplicerede samspil mellem pest, kulturelle værdier, opsamling af menneskelig kapital og udvikling af ny teknologi, der skabte gnisten, som startede det moderne økonomiske system.«
 

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk