Pirater hærger igen verdenshavene, ikke kun på film, men i virkeligheden. De udgør en trussel mod den frie transport af varer, hvilket i sidste ende er en trussel for os alle sammen.
I dag foregår 90 procent af al varetransport til søs, så hvis søvejene lukkes, eller det bliver meget dyrt at transportere til søs, så vil det ramme hele verdens økonomi.
For Danmark er det et helt særligt problem, da Danmark er verdens fjerdestørste søfartsnation, som transporterer 10 procent af al last til søs.
Piraterne er ikke kun en trussel på det overordnede plan – de er i høj grad en trussel for alle de søfolk, der sejler skibene. Samtidig har de fået hele verdens opmærksomhed, hvilket er ganske enestående.
I denne artikel vil jeg vise piratproblemet ud fra et globaliseringsperspektiv, og prøve at aflive i det mindste én myte.
Pirater i internationalt farvand
Fremkomsten af pirateri ud for Somalias kyst fra 2003 og frem blev en meget stor udfordring for det internationale samfund, for regionen, for søfartsnationerne og for de søfolk, der sejler i farvandet.
I en globaliseret verden har man brug for en fri transport af varer, og en indskrænkning eller lukning af trafikken til og fra Suez-kanalen er katastrofal. Ser vi på, hvor vores mobiltelefon, tøj eller legetøj er blevet produceret, kan vi konstatere, at varen må være transporteret langvejs fra. Og dette sker til havs.
Normalt er dette ikke noget problem. Der er en fri adgang til at sejle i internationalt farvand, og de fleste stater holder deres farvande åbne. FN har etableret en havretskonvention (UNCLOS), der regulerer bevægelser til søs.
Imidlertid har vi ikke nogen politimyndighed til søs i internationalt farvand. Den manglende regeringsførelse (politimyndighed i dette tilfælde) i det globale fællesskab bliver et problem, når pirater dukker op i internationalt farvand. Da FN ikke har en politimyndighed må andre tage over, men hvem og hvordan?
Kampen mod pirater har vist sig som den mest effektive FN-operation, som FN ikke har ledet. Imidlertid har FN sanktioneret operationer til bekæmpelse af pirateri. Alle verdens stater er strømmet til, og tre forskellige operationer kører i kampen mod pirater. Det drejer sig om operationer ledet af NATO, EU, og USA.
Herudover deltager Kina, Japan, Rusland, Indien og mange andre stater på forskellig vis i operationerne enten selvstændigt eller i et samarbejde.
Hærget af borgerkrig
Borgerkrig har hærget Somalia siden 1991. Det har betydet en opsplitning af landet i en række mindre regioner, der næsten ikke har kunnet opretholde orden.
Mest organiseret og velfungerende er Somaliland, der har afholdt demokratiske valg.
Langt mere uroligt er Puntland, hvorfra en del af piraterne kommer, og endeligt er der Rest-Somalia bestående af den centrale og sydlige del af Somalia, hvor militser hærger.
I Mogadishu, der er landets hovedstad har regeringen kun begrænset kontrol i kraft af støtte fra den Afrikanske Union, der har sendt tusinder af soldater til at støtte regeringen.
Somalia er således en af verdens mest fejlslagne stater, og i begyndelsen af 00’erne var staten så ustabil – eller rettere ikke-eksisterende, at kriminelle til lands og til vands kunne handle uhindret. Dette medførte en voldsom fremkomsten af pirater, som man ikke kunne klare lokalt.
Uskyldige fiskere og kystvagt
Pudsigt nok har piraterne brugt den fejlslagne somaliske stat som undskyldning for deres hærgen. I en lang række interviews har de fortalt, at de er næsten uskyldige, og at de blot udgør en lokal kystvagt, der vil beskytte somalisk fiskeri.
Den seneste forskning viser imidlertid, at dette ikke passer. Piraterne har hele tiden gået efter profitten, og er ikke uskyldige fiskere, der er presset ud i pirateri. Ej heller er de en kystvagt, der beskytter somaliske fiskeforekomster.
Ironisk nok, så har pirateriet betydet, at de somaliske fiskeforekomster er vokset markant. Da ingen har haft lyst til at bevæge sig ind i somalisk farvand, eller i dets nærmeste omkreds.
Piraterne udvidede i løbet af få år deres operationsområde fra kystnært – det vil sige . 12 sømil fra den somaliske kyst til internationalt farvand helt op til 40 kilometer fra Indiens kyst på den anden side af Det Indiske Ocean.
Løsning på piratproblemet
I dag er der lagt låg på det somaliske pirateri. Det skyldes, at rederierne har indført klare regler for skibe, der sejler i piratfarvand, man har indført bevæbnede vagter ombord på de mest udsatte skibe, og der er en markant flådetilstedeværelse.
Danmark har som den første stat i verden indført en piratstrategi, der samler militære og civile indsatser.
Den danske og internationale indsats er virksom, men kun symptombehandlende. Den manglende ordenshåndhævelse på land i Somalia, hvor piraterne lever og bruger deres penge, er nøglen til en løsning. En langsigtet løsning findes derfor kun, hvis man får ordnede forhold på land i Somalia.
Fremtidige piratproblemer
Pirateri sker ikke kun ud for Somalia. Nigeria er også ramt. Så det gode spørgsmål er, hvad kan vi lære af en indsats der har varet siden 2008.
Det kræver en indsats fra rederier, fra en stor og koordineret flådeindsats samt en indsat på land. Det sidste har vist sig det sværeste.
De somaliske pirater blev særligt problem, fordi de opererede ud fra en stat, der intet kunne gøre, og de ramte en af de vigtigste handelsruter i verden i form af sejladsen gennem Suez-kanalen.
De internationale samfund kunne ikke acceptere dette, og på trods af en manglende FN-indsats, har man opnået en uset grad af regeringsførelse i det globale fællesskab.
