Jo, ned ad Vesterbrogade og ind ad døren til Blockbuster, og så er det de fleste titler på butikkens hylder: ‘Wanted’ med Angelina Jolie, ‘Get Smart’ med Steve Carell, ‘You Don’t Mess With the Zohan’ med Adam Sandler og… ups, en smutter: ‘Arn II’, en svensk film med riddere og eventyr og svensk tale.
Ser man det. Der er altså andre lande end Hollywood.
Men altså, Hollywood ligger overalt. I Danmark. På Vesterbro. På en gade nær dig. Eller ligefrem: Inde i dig!
Hollywood er selvfølgelig et sted, nemlig den bydel i Los Angeles hvor filmselskaberne lagde deres studier i 1910’erne og 20’erne. Her blev de film lavet, der rejste ud i verden og erobrede publikum.
Første film optaget i Hollywood var ‘In Old California’ af D.W. Griffith, der i 1910 tog fra New York til L.A. Det første Hollywood-filmstudie skød op året efter, Nestor Studio, og i 1914 optog Cecil B. DeMille den første film i et Hollywood-studie, ‘The Sqaw Man’.
Men det er ikke den geografiske lokalitet, der er interessant ved Hollywood.
Et sted med mere
Hollywood er synonym med en bestemt slags underholdningsfilm, der har tre ting tilfælles: de er amerikanske, de er underholdende, og de bliver set over hele verden.
Når intellektuelle siger ‘Hollywood’ er det ofte som en forkortelse for en række forestillinger: fordummende underholdning, ligegyldige film, amerikanske blockbusters – og amerikansk skal her forstås som en ganske kompleks blanding af dyrt, professionelt, underlødigt, glittet, vulgært og hyper-emotionelt – altså alt det, forældre ønsker, at deres børn ikke skal bruge tid på.
Vi har med andre ord at gøre med et slaraffenland, et infantilt drømmeland bestående af alt det, vi ikke burde spilde tiden med. Ikke underligt, at de fleste film, der bliver langet over disken i Blockbusters, netop er fra Hollywood.
Hollywood ligger i denne fantastiske zone af drøm og ønsketænkning, og hvad Freud ville kalde en projektion af angst og lyst. Hollywood repræsenterer alt det, vi gerne vil møde i fantasien, det vi gerne vil bruge fritid på, det vi gerne vil deltage i for sjov skyld, for uhyggens skyld og for spændingens skyld. Om det nu er komedier, dramaer, gyserfilm, spænding, you name it…
Midt i mediascape
Så hvor ligger Hollywood?
Nu vil jeg være akademisk og henvise til sociologen Arjun Appadurai, der deler den globale verden op i ‘scapes’, landskaber eller områder, der er mentale og konkrete på én og samme tid. Der er fem ‘scapes’: ethnoscape, technoscape, mediascape, financescape og ideoscape.
Hvert ‘scape’ – eller landskab – henviser til en både konkret og samtidig imaginær del af verden. Financescape er de fleste nok optaget af i disse dage, men Hollywood befinder sig i mediascape.
Her er så lige en reference til Appadurai på engelsk:
»Mediascapes refer both to the distribution of the electronic capabilities to produce and disseminate information (…) and to the images of the world created by these media (…) What is most important about these mediascapes is that they provide (especially in their television, film, and cassette forms) large and complex repertoires of images, narratives, and ethnoscapes to viewers throughout the world, in which the world of commodities and the world of news and politics are profoundly mixed.«
Hollywood vokser
Problemet med Hollywood, mener mange intellektuelle, er, at det vokser! Vi kan sammenligne det med et land, hvis grænser hele tiden udvider sig. Det bliver simpelthen større år for år.
Nogle mener, at Hollywood fylder det hele og påvirker alt og alle.
Og det har de selvfølgelig ret i. Hollywood er en sindstilstand, vi alle går ind i med jævne mellemrum, nogle oftere end andre.
»Boy, I saw ‘Rambo’ last night,« sagde Ronald Reagan i 1985 på en pressekonference efter frigivelsen af 39 amerikanske gidsler i Libanon. »Now I know what to do next time this happens.«
Hvilken effekt har Hollywood på os? Og på vores handlinger i verden? Det vil føre for vidt at tage op her, så det må blive på et senere tidspunkt. Men ét er sikkert: Hollywood befinder sig overalt, i et globalt mediascape, der rækker fra min lokale Blockbuster på Vesterbrogade til Kreml (hvor ‘Dirty Harry’ og ‘Magnum Force’ var Leonid Bresjnevs yndlingsfilm) og til studierne i Hollywood, Los Angeles.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
