Du opfatter givetvis dig selv som et rationelt tænkende individ. Dine valg træffes ud fra et nøje tilrettelagt ræsonnement, og du lader dig ikke påvirke af diverse reklamebudskaber.
Men hvordan reagerer du, når det kommer til kampagner, der består af samfundsgavnlige budskaber med en politisk agenda?
Professor fra Harvard, tidligere præsidentrådgiver og medforfatter til bogen Why Nudge?, Cass Sunstein, giver sit besyv med.
Gennem en akademisk forankring i den menneskelige natur og psykologi har han fra 2009-2012 været med til at præge den politiske dagsorden i USA og regulere befolkningsadfærden gennem sin ekspertise inden for nudging.
Det økonomiske fokus står i vejen
Som den sidste taler på den store europæiske videnskabskonference ESOF2014 sætter Cass Sunstein et solidt punktum for seks dage i videnskabens tegn, da han kommer med sit bud på, hvordan samfundet største udfordringer skal løses.
»Lad os sige at jeg fortæller jer I mister ti procent af jeres indkomst dette år. Dernæst fortæller jeg jer, at jeres indkomst året efter vil stige med ti procent. I vil være tilbøjelig til, kun at tænke på det første. Mennesker har en gennemgående tendens til kun at fokusere på i morgen. Særligt når der er en økonomisk faktor indblandet,« siger Cass Sunstein.
Denne tilbøjelighed er ifølge ham årsagen til, at mange mennesker ikke medtænker miljøbevidsthed, når der skal træffes vigtige beslutninger. Det er det, politikerne skal bruge nudging til at fremme.
»Et lands regering kan give mennesker vejledning så deres adfærd reguleres til, hvad der gavner samfundet mest,« forklarer han. Det handler altså om at guide befolkningen til at tænke mere langsigtet og rationelt.
En politisk vejviser
Jo mere håndgribelige kampagnerne er, jo mere effektive. Simple budskaber skal gennem korte tekster, enkle tegninger og brugervenligt design guide os til at træffe de tiltænkte valg.
»Nudging fungerer ligesom en GPS. GPS’en går heller ikke ind og dikterer din endestation eller dine mål og værdier. Den hjælper dig til at træffe et valg om din endestation, dine mål og værdier,« forklarer Cass Sunstein.
På den måde undgås det at vedtage love og regler, der skærper befolkningens frihed. Der er så at sige tale om en politisk frihed-under-ansvar-metode.
Ingen vil være unormal
Et virkemiddel, der er særligt effektivt i nudging, er at prikke til det sociale normbillede. Meget få mennesker ønsker at være unormale eller træde uden for mængden. Det er ifølge Cass Sunstein et psykologisk faktum, som der kan spilles direkte på i de forskellige nudging-kampagner.
Han eksemplificerer gennem en fiktiv kampagne mod mobiltelefoni under kørslen:
»Den kunne f.eks. hedde: Hvis du bruger din mobiltelefon på motorvejen, er du sikkert den eneste.«
Modtageren tvinges til at se indad, og Mr. Sunstein hævder, at frygten for omverdenens reaktioner vil afholde de fleste fra at tage mobiltelefonen frem under kørslen igen.
Et manipulerende pres eller et kærligt skub?
Professorens meget direkte bekendtgørelser har mødt blandet kritik fra omverdenen.
Mange republikanere anser nudging for at være et beskedent værktøj til løsning af de mest beskedne problemer. Andre angriber ligefrem metoden for at være manipulerende.
Denne kritik preller af på Cass Sunstein:
»Nudging er fuldstændig gennemsigtigt. Der er intet skjult, og hvis folk ikke kan lide det, kan de springe over. Til gengæld kan de adfærdsregulerende kampagner være med til at tippe holdningsbalancen på længere sigt. Noget som kan have stor betydning« fastslår han.
I dag er nudging som politisk redskab udbredt i store dele af den vestlige verden, hvor særligt USA og Storbritannien er frontløbere på området.
Selvom nudging som redskab ikke alene kan redde verdens miljømæssige udfordringer, er metoden ifølge professor Sunstein, et kærligt og velment skub i den miljørigtige retning.
