Nyt fund: Vikingekirke i København
En udgravning af kirkegården ved Københavns ældste kirke, Sankt Clemens afslører spor efter en hidtil ukendt kirke, der stammer fra 1000-tallet.

I foråret og forsommeren 2008 udgravede Københavns Bymuseum kirkegården ved Sankt Clemens Kirke, der blev regnet for at være Københavns ældste kirke. Kirkegården har hidtil været umulig at komme til, fordi der har stået et hus ovenpå på kirkegården - en bygning, der husede det berømte diskotek Absalon. Bygningen blev blev imidlertid revet ned, for at gøre plads til et nyt byggeri.

I mange tilfælde er tidligt middelalderlige kirker fredede - også selv om de ligger under jorden. Det er dog endnu ikke sket for Sankt Clemens, hvilket gav arkæologerne en unik mulighed for at undersøge et tidligt middelalderligt kirkeanlæg samt den omgivende kirkegård.

Skt. Clemens kirke nævnes i en skriftlig kilde i 1192, men den er allerede på det tidspunkt en sognekirke i funktion. Kirken blev nedrevet ved Reformationen i 1534-36.

Udgravningen har afsløret, at den kendte Clemens-kirken har været opført i de såkaldte munkesten, der er store, røde middelalderlige teglsten og kalksten, der har siddet som dekorative bånd i murværket. Munkestenene kom først til Danmark i midten af 1100-tallet, så derfor kan kirken umuligt være ældre end det.

Umiddelbart gik arkæologerne ud fra, at alle grave ville have den samme orientering som Sankt Clemens Kirke, hvis nøjagtige position man kender.

Barn bar kobbermykke

Stor var overraskelsen derfor da det viste sig, at kirkegårdens ældste grave, der lå i de dybestliggende og dermed ældste jordlag, havde en anden orientering end Sankt Clemens kirke, og dette tyder på, at der har ligget en tidligere kirke i området.

»Vi har altså en kirke allerede i 1000-tallet her, og det er virkelig overraskende, for vi er nærmest kun lige kommet ud af vikingetiden på dette tidspunkt,« siger museumsinspektør Jane Jark Jensen, der ledede udgravningsprojektet fra Københavns Bymuseum.

Eksistensen af den tidlige kirke blev bekræftet af, at arkæologerne i en af gravene fandt et barneskelet med et kobbermykke på brystet. Smykket bestod af en møntkopi med et øsken påsat og må derfor have siddet om halsen på barnet. Snoren, der har siddet i øskenet, var ikke bevaret, så det har sandsynligvis været en lædersnor.

»Barnet lå tæt på, hvor vi formoder at Sankt Clemens kirke har ligget, og det var meget interessant, at vi fandt en grav, hvor der var en gravgave tilknyttet. Dem var der meget få af på kirkegården, kun fire styk i alt. Vi tog smykket ind på mønt- og medaljesamlingen på Nationalmuseet, for at få den dateret, og kunne med det samme konstatere, at mønten var en kopi af en engelsk mønt, der blev slået omkring 1000-tallet. Det kom helt bag på os, for vi så det som en indikator på en tidligere kirke og kirkegård, end vi regnede med,« fortæller museumsinspektør Jane Jark Jensen fra Københavns Bymuseum, der ledede udgravningsprojektet.

Kopi af engelsk mønt

Smykket skulle ifølge Nationalmuseet ikke have været i omløb længere end til omkring 1070, og derfor må smykket være lagt i graven senest omkring dette tidspunkt.

»Hvis man har en begravelse fra 1000-tallet, så har man også en kirke fra 1000-tallet. Der har altså eksisteret en kirke i dette område umiddelbart efter, at Danmark blev kristent og dengang byggede man kun kirker dér, hvor der var mange mennesker og stor aktivitet, hvilket der jo netop var på handelspladsen,« siger Jane Jark Jensen.

Arkæologerne har endnu ikke fundet direkte spor efter den gamle kirke. Men ved nærmere studier af skeletternes orientering fra de ældste grave på kirkegården vil forskerne formentlig kunne udpege det sted, hvor den tidlige kirke har ligget.

Gravene lå i forskellige lag fra hver sin tid. Alle grave, der var yngre end Sankt Clemens kirke, var orienteret i samme retning - de grave, der var ældre, havde en lidt anden orientering, hvilket tyder på, at der oprindeligt lå en tidligere kirke i den retning. (Foto: Sybille Hildebrandt)

Arkæologerne ved, at de afdøde i 1000-tallet blev placeret i den såkaldte A-stilling, dvs. med armene liggende ned langs kroppen. De afdøde, der blev begravet senere, fik en anden armstilling, hvor de eksempelvis fik samlet hænderne på maven.

Ud fra skeletternes armstilling og orientering kan arkæologerne altså se, at den tidlige kirke har været orienteret lidt mere i en øst-vestlig retning, end Sankt Clemens Kirken. Men der er ikke tilstrækkeligt mange gamle skeletter til at udpege præcist, hvor kirken har stået.

»De ældste skeletter har armstilling A og ligger samtidigt i de nederste jordlag. Så disse to indikatorer vil i princippet kunne bruges til at finde flere skeletter fra den tid. Hvis man fandt tilstrækkeligt mange af dem, ville man måske ud fra skeletternes orientering have en chance for at udpege det sted, hvor den oprindelige kirke lå,« siger Jane Jark Jensen og slutter:

De afdødes tænder var meget slidte, hvilket viser, at de fik en meget grov kost.
(Foto: Sybille Hildebrandt)

»Det ville være fantastisk at få lov til at lede efter den oprindelige kirke og grave det sted, hvor kirken formentlig har ligget, og det er da noget, som vi vil overveje at gå videre med, men om det bliver til noget må tiden vise,« siger hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.