Hvert sekund kommer der mindst ét lille nyt menneske til verden, og sædvanligvis er der ikke noget hverken nyt eller bemærkelsesværdigt omkring børnefødsler.

Men lige netop i dag har én fødsel fået hele verden til at følge med i spænding - i dag rundede klodens befolkning nemlig syv milliarder mennesker ifølge udregninger lavet af FN.

Det skete, da pigen Danica May Camacho blev født på et hospital i Manila, Filippinerne, og symbolsk blev udpeget af FN som verdensborger nummer 7.000.000.000.

»Begivenheden giver anledning til at stoppe op og reflektere over de udfordringer og muligheder, vi står over for. Et af de vigtigste punkter fremover bliver at sikre, at alle kvinder har adgang til prævention. Hvis man kan sikre den menneskeret, det er, at kvinder kun får det antal børn, de selv ønsker, vil det have en afsmittende effekt på befolkningsvæksten,« forklarer Pernille Fenger, chef for FN's Befolkningsfond, UNFPA’s, nordiske kontor.

Syv milliarder muligheder

Fødslen af verdensborger nummer syv milliard har givet anledning til en del panderynker og tiltagende bekymringer over, om Jorden overhovedet kan rumme så mange mennesker, eller om befolkningsvæksten vil øge belastningen på klodens ressourcer og klimaet.

Men Pernille Fenger mener ikke, den øgede befolkningstilvækst udelukkende skal ses som noget negativt. Det er også hovedbudskabet i en ny årsrapport fra UNFPA, der ridser de muligheder op, som den hastigt voksende befolkning giver.

Rapporten bygger på interviews med de førende forskere på området og lægger vægt på, at vi ikke skal blive overvældet af tallet 'syv milliarder' og dermed overse nye muligheder for at gøre verden til et bedre sted at leve.

»Man kan sige, at denne dag også er en fantastisk landevinding for mennesket, som hænger sammen med, at vi lever længere og er sundere end nogensinde. Forskere er meget uenige om, hvor mange mennesker, der er plads til – det spørgsmål har været diskuteret i mange hundrede år – men faktum er, at hvis alle syv milliarder stod skulder ved skulder, ville vi alle sammen kunne stå på Lolland. Det er altså ikke en pladsudfordring, der er tale om, men derimod en udfordring om at skabe gode liv til dem, der er,« forklarer Pernille Fenger.

Fri adgang til prævention kan afhjælpe befolkningsvæksten

Som det ser ud i dag, er det ikke alle, der får det optimale ud af deres liv - herunder ved at selv at bestemme, hvor mange børn de får. Den udfordring er første skridt mod det gode liv, forklarer Pernille Fenger.

Og rapporten fra UNFPA dokumenterer da også, at kvinder med adgang til sundhed og uddannelse får færre børn, deres børn får bedre levevilkår, og fattigdommen mindskes.

»Helt lavpraktisk gælder det, at det giver et sundere samfund, hvis kvinderne kun får det antal børn, de selv ønsker. Det lægger et nyt fundament til en sundere økonomisk udvikling, og det er simpelthen et oplagt sted at sætte ind for at sikre, at de fremtidige generationer også får færre børn, hvilket vil afhjælpe problemet med overbefolkning.«

Pernille Fenger er samtidigt ikke blind for, at vi står over for nogle store udfordringer som følge af det voksende globale befolkningstal. Men hun mener, udfordringen bliver at bruge de ressourcer positivt, som følger med befolkningsudviklingen, afhængigt af hvilken verdensdel, der er tale om.

Forskellige verdensdele står over for forskellige udfordringer

Verdens ældre udgør den befolkningsgruppe, der fremover vil vokse mest, fordi vores gennemsnitlige levetid stiger. Over halvdelen af verdens befolkning bor i byerne, og stort set al fremtidig befolkningstilvækst vil finde sted i byerne. (Foto: Colourbox)

I nogle dele af verden, som for eksempel i Europa, er befolkningstallet faldende, og her der det en udfordring at tage højde for den voksende ældre del af befolkningen og begynde at anse de ældre som en ressource i stedet for en byrde, mener hun.

Men i andre dele af verden som Afrika er udfordringerne nogle helt andre. Her er halvdelen af befolkningen under 20 år gamle og dermed i den arbejdsduelige alder, og det kan give store muligheder, hvis man griber det rigtigt an.

»Hvis de får jobmuligheder og hjælp til at få færre børn, kan det give såkaldt ’demografisk bonus’, hvilket vil sige, at et samfund med en stor ung befolkningsgruppe og en lille ældre befolkningsgruppe kan køre på fuld speed og meget hurtigt opbygge samfundet, sådan som det er sket i de asiatiske lande,« fortæller Pernille Fenger.

Klimaforsker: Udviklingen er uhyggelig

Ikke alle er så positive over det voksende befolkningstal. Klimaforsker Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet kalder udviklingen uhyggelig.

»Det er et enormt problem. Vi ved i forhold til klimaproblematikken, at der er en sammenhæng mellem menneskeskabt global opvarmning og antallet af mennesker på Jorden. Alle skal bruge energi. Og jo flere mennesker, vi bliver, des større pres lægger vi på Jordens energi- og fødevareressourcer.«

Han mener, at vi i forvejen er for mange mennesker, og at den fremtidige udvikling kun vil gøre det endnu sværere at bibeholde en bæredygtig udvikling og sikre fremtidens naturressourcer.

»Det er grusomt at tænke på, at vi i år 2100 vil være 10 milliarder mennesker. Det kræver, at der kommer nogle stærke sociale og politiske instrumenter i spil, og at det er essentielt, at der bliver forsket i, hvordan vi nedbringer antallet af mennesker,« siger Eigil Kaas.