Den mørke middelalder var ikke helt så mørk, som mange går og tror – og for få udvalgte var den decideret oplyst.
\ Hvad skal vi med grundforskning?
Videnskab.dk sætter fokus på grundforskning.
Vi tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:
- hvad skattekronerne går til,
- hvilke projekter der bliver lavet,
- hvem der står bag og
- hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.
Allerede i slutningen af 1000-tallet begyndte de første studerende fra, hvad der i dag er Danmark, at strømme mod syd for at tage en videregående uddannelse, viser sagaer og andre skrifter.
»Man kunne gå på katedralskole i byer som Aarhus, Odense og Roskilde, men uddannelsen sluttede, når man var cirka 16-17 år gammel. Ville man mere end det, måtte man til udlandet,« fortæller Lars Boje Mortensen, der er professor på Center for Middelalderstudier på Syddansk Universitet.
Det var dog ikke hvem som helst, der kom afsted.
»De studerende tilhørte den landsbesiddende elite, for man skulle have både forbindelser og penge for at komme afsted. Det har kun været crème de la crème, der havde den mulighed,« siger Lars Boje Mortensen.
\ Læs mere
På studietur til Frankrig, Italien og England
Et eksempel er den senere ærkebiskop i Lund, Anders Sunesen, der blev født cirka 1160 ind i den magtfulde Hvide-slægt, som også omfatter Absalon, Esbern Snare, Asser Rig og Skjalm Hvide.
»Anders Sunesen er omtalt i Saxos krønike og har opholdt sig ved skolerne i Paris, som var forløberne for Sorbonne-universitetet. Vi ved også, at han har læst i Italien, med al sandsynlighed i Bologna, og endelig i England,« fortæller Lars Boje Mortensen.
Også Saxo selv var afsted.
»Han læste i Nordfrankrig, og de lærde skændes om, hvorvidt det var i Reims eller ej. Den måde, han skriver, på ligner andre skribenters, der har læst netop i Reims, hvor der var et lærd hof,« siger Lars Boje Mortensen.
De studerende, der kom af sted, tog til byer som netop Paris, Bologna og Oxford.
»Før universiteternes opståen i slutningen af 1100-tallet tog man til forskellige lærere og skoler, hvoraf nogle blev til universiteter. Her læste man en grunduddannelse i retorik, logik og latin, inden nogle gik videre og tog en grad i medicin, jura eller teologi, siger Lars Boje Mortensen.
\ Læs mere
\ Nordiske studerende på studietur i middelalderen
- Nordboere læste i udlandet allerede så tidligt som slutningen af 1000-tallet
- Italien og Frankrig var ofte de tidlige mål, senere kom lande som England og især Tyskland til
- De højere uddannelser var forbeholdt eliten – det krævede både penge og gode forbindelser
- Teologi, jura og medicin var de dominerende fag. Men de studerende tog typisk også en grunduddannelse, der indbefattede fag som logik, latin og argumentation.
- Anders Sunesen, hans bror Peder, Henrik Harpestreng og Martin af Danmark er danskere, der allerede i middelalderen tog på internationale studieophold.
Flere danske studerende var afsted
Af studenterlisterne fra dengang kan man læse flere nordiske navne: Henrik Harpestreng (d. 1244) og Martin af Danmark (c. 1245-1304) er eksempler på nogle, der tog en international uddannelse.
Da universiteterne i Tyskland i 1300- og 1400-tallet begyndte at dukke op, øgedes antallet af internationale studerende fra Norden.
»De kom både fra Danmark, Norge, Sverige og sågar fra Island. Det er svært at sætte tal på, men antallet steg. De tog typisk til Rostock og Erfurt. Der var et stigende behov for veluddannede op gennem senmiddelalderen, hvilket førte til, at vi fik det første universitet i København i 1479,« siger Lars Boje Mortensen.
\ Læs mere
Uddannelse gav topjobs
For Hvideslægtens Anders Sunesen kastede uddannelsen en imponerende karriere af sig. Han blev først lærer i udlandet, senere kansler – en art topembedsmand for kongen – for at slutte af som ærkebiskop af Lund.
»De veluddannede endte højt i, hvad vi kan kalde, statsadministrationen eller det kirkelige hierarki. Henrik Harpestreng blev læge og oversætter af blandt andet en række botaniske bøger, mens Martin af Danmark, ligesom Sunesen, blev kansler under kong Erik Menved,« siger Lars Boje Mortensen.
