Amerikaner løber igen med Nobelprisen i økonomi

Vinderne af årets Nobelpris i økonomi er fundet. Den prestigefyldte pris er blevet uddelt til tre økonomer.

• Amerikansk-israelske Joel Mokyr fra Northwestern University i USA,
• franskmanden Philippe Aghion fra College de France og London School of Economics and Political Science
• og canadieren Peter Howitt fra Brown University, USA.

De vandt for deres forskning i økonomisk vækst. Mere præcist, hvordan økonomisk vækst i et samfund drives frem af udviklingen af nye produkter og markeder - altså såkaldt innovation.

Årets vindere har endda været med til at kaste lys over, hvordan denne innovationsdrevne økonomiske vækst i nogle tilfælde kan være skadelig for samfundsøkonomien, fortæller overvismand og professor i økonomi, Carl-Johan Dalgaard, til Videnskab.dk:

»Sagen er, at når du innoverer, så vil du med den ene hånd skabe noget, mens du med den anden hånd slår et andet produkt eller et helt marked ihjel,« siger Carl-Johan Dalgaard, der forsker i økonomisk vækst ved Københavns Universitet.

Kreativ destruktion

Mere konkret beskriver nobelprismodtagernes forskning, hvordan mange af de varer, som vi alle omgås, udvikles i højere og højere kvalitet.

»Hvis du for eksempel tænker på en telefon i en meget tidlig udgave, så er det et helt forskelligt objekt fra de smartphones, som de fleste af os bruger i dag,« forklarer Carl-Johan Dalgaard.

»Så der har været en lang periode med skridtvise forbedringer, som har ført fra det tidlige produkt til det, som vi har i dag,« siger han.

Mens det umiddelbart lyder helt fint og ufarligt, at vores telefoner, biler eller computere bliver bedre, er denne udvikling ifølge årets nobelpis-modtagere »dobbeltbundet«, fortæller Carl-Johan Dalgaard.

»På den ene side anses det for at være værdifuldt, når du opfinder et nyt produkt. Derfor vil mange tage det i brug, og det skaber økonomisk værdi for samfundet,« siger overvismanden.

»Men hvis processen går for hurtigt, kan det under nogle omstændigheder være skadeligt for samfundsøkonomien, fordi innovation som bivirkning slår arbejdspladser og virksomheder ihjel.«

To af årets vindere, Peter Howitt og Philippe Aghion, har kaldt denne proces for 'kreativ destruktion'.

»Markedet ser ikke selv de bivirkninger, så det kan kalde på, at politikere i nogle tilfælde går ind og styrer den proces,« forklarer Carl-Johan Dalgaard.

Professoren fortæller også, at forskningen er en del af et bredere fokus i økonomisk forskning, der ser på, hvordan ‘fejl’ i et ureguleret market kan have negative sideeffekter.

»De fleste mennesker er efterhånden bekendt med, at produktionen af mange af de produkter, som du og jeg køber, kan have negative konsekvenser for andre mennesker i form af klimaforandringer, hvis vi ikke griber ind og regulerer dem.«

Hvad har deres arbejde betydet for os 'almindelige mennesker'?

»Det har haft fundamental betydning i den forstand, at det er afgørende at forstå, hvorfor et samfund bliver velstående over tid, hvis du vil sikre dig, at den udvikling ikke holder op,« siger Carl-Johan Dalgaard.

»Hvis du ser på de sidste 150 år i den vestlige verden, så har vi oplevet en stigende vækst som følge af innovation, som over det lange løb er den måske vigtigste forklaring på, hvor velstående vi er i dag.«

Fundamentalt, hvis vi vil bevare vores velstand

Tænk bare på, hvordan et køkken så ud for 150 år siden. Det var noget med at hente vand i gården. Så dukker rindende vand og elektriciteten op.

Det skaber en række produkter, som køleskabet og ovnen, der ændrer hele verden.

»Det er alt sammen innovation, der har gjort vores samfund rigere,« pointerer Carl-Johan Dalgaard.

»Men det har også meget lavpraktiske konsekvenser for folks liv. Det er ekstremt afgørende at forstå, hvordan processen fungerer, og hvordan styres bedst muligt, hvis vi vil bevare muligheden for den slags fremskridt.«

I Stockholm var overraskelsen stor, da årets vindere blev annonceret.

»Jeg kan ikke finde ord for at udtrykke hvordan jeg har det,« siger en af vinderne, Philippe Aghion, da han er igennem direkte på telefon til Stockholm.

»Jeg havde slet ikke regnet med det,« siger han.

Det havde Carl-Johan Dalgaard til gengæld.

»Det er ikke den store overraskelse. Særligt Philippe Aghion og Peter Howitt har været favoritter i mange år,« siger professoren og overvismanden.

Carl-Johan Dalgaard kender i øvrigt Philippe Aghion og Peter Howitt ganske godt, da han har været tilknyttet samme institut som de to nobelprisvindere i sin tid som ph.d.-studerende i begyndelsen af 2000'erne.

»Lidt af en arbejdshest«.

»De er alle tre velkendte skikkelser. Og det er ganske fint og meget fortjent, at de får prisen,« siger Peter Norman Sørensen, professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, også til Videnskab.dk.

»Vækst er et af de helt store emner i økonomi-forskningen,« tilføjer professoren, der i omtrent to år var kollega med Philippe Aghion.

I 1990’erne forskede de sammen på Oxford University, og der var endda snak om, at de skulle skrive en videnskabelig artikel sammen.

»Det ville jeg selvfølgelig ønske, at vi havde gjort,« siger Peter Norman Sørensen og griner i telefonen.

Peter Norman Sørensen husker den franske Philippe Aghion som »nørdet« og »lidt af en arbejdshest«.

I 2001 afholdte Philippe Aghion desuden er forelæsningsrække på Københavns Universitet.

Amerikansk dominans fortsætter

Amerikanerne er klart i førersædet, når det kommer til nobelprisvindere i økonomi. Og den udvikling fortsatte i år, da endnu én af de tre vindere, Joel Mokyr, er amerikaner.

Vi skal over 10 år tilbage i tiden til 2014 for at finde en nobelpris i økonomi, hvor ingen af modtagerne er amerikanere. Dengang løb franske Jean Tirole med prisen.

Den amerikanske dominans er bred og historisk.

Ud af de 99 økonomer, der har modtaget Nobelprisen i økonomi, er 68 af dem amerikanere. Det vil sige, at over to tredjedele af alle nobelpriser i økonomi er gået til en amerikansk statsborger.

Storbritannien, der har næstflest modtagere af prisen, har 12 nobelprismodtagere i økonomi. Frankrig og Canada har med hver 5 modtagere tredjeflest hædrede økonomer.