Neandertalere kunne tænke abstrakte tanker, antyder fund af fossiler

Et fund af fossiler i en spansk grotte indikerer, at neandertalerne var i stand til at tænke abstrakte tanker længe før mødet med Homo sapiens.

Det skriver mediet ScienceAlert.

Det er 15 små fossiler fra havet, der er mellem 39.800 og 54.600 år gamle, der har fået forskere fra universitetet i Malaga i det sydlige Spanien til at nå frem til den konklusion.

De blev fundet i Prado Vargas-hulen i Burgos i Spanien, som engang for tusindvis af år siden husede neandertalere. Og at havfossilerne netop er blevet fragtet fra havet til hulen viser, at de har haft en helt særlig betydning for neandertalerne.

Det skyldes, at størstedelen af fossilerne har haft en ringe praktisk værdi for neandertalerne, og derfor har de højest sandsynligt været samleobjekter, der bevidst har været indsamlet.

»Disse aktiviteter kunne have været motiveret af adskillige håndgribelige og immaterielle årsager, som tyder på, at indsamlingsaktiviteter og den tilhørende abstrakte tænkning var til stede hos neandertalere før de moderne menneskers ankomst,« skriver forskerne i studiet, der blev publiceret i tidsskriftet Quaternary.

Forskerne peger på, at fossilerne kan have haft værdi i forbindelse med byttehandler, gav en kulturel identitet eller måske endda som legetøj til børn, da der var tegn på, at børn også har levet i den sydspanske hule.

»Disse fossiler kan forstås som bevis på en kunstnerisk interesse eller en attraktion eller nysgerrighed for naturens former,« afslutter forskerne i studiet.