»Organisationer bliver stadig mere sammensatte. For at være produktive kræves det, at de ansatte kan samarbejde tæt og fordele arbejdsopgaverne,« siger Olga Djordjilovic, stipendiat ved Universitetet i Oslo.
»Mødeinteraktion er et redskab til at tage fælles beslutninger og løse problemer, og håndtering af mellemmenneskelige relationer er en integreret del af mødeinteraktionen og har konsekvenser for, hvordan arbejdsrelaterede opgaver bliver løst,« siger Olga Djordjilovic.
Derfor har hun foretaget analyser af adfærden hos deltagere under arbejdsmøder for en større virksomhed i Norge og Serbien. Afhandlingen blev forsvaret i juni 2012.
Interaktion mellem 'ægtepar' filmet
Ved at analysere filmoptagelser af forskellige typer møder, har hun set nærmere på samarbejdet, der opstår i arbejdsteam.
»Relationen vi har til hinanden og følelsen af, hvem vi er, kommer til udtryk gennem samtaler. Ved at studere disse samtaler nærmere – valg af ord, tema og kropssprog, og i hvilken orden indholdet kommer til udtryk – får vi mere viden om, hvad der faktisk binder os sammen,« siger Olga Djordjilovic.
Hun mener, at dynamikken i et team ligner andre mellemmenneskelige forhold.
»Partnere med et godt indarbejdet samarbejde udvikler for eksempel en fælles kommunikation, hvor sprog, gestik og øjenkontakt kan minde om den, vi ser hos ægtepar,« siger hun.
Forhandling er nødvendig
En anden central relation inden for et team er selvfølgelig den mellem chef og underordnet. Hvordan tages beslutningerne og hvem har egentlig det sidste ord?
»Mine analyser viser, at ingen af lederne i grupperne bare kan sige ’sådan bliver det!’.«
»Vejen frem mod en afgørelse består af finjusterede udvekslinger mellem leder og de øvrige teammedlemmer, der får mulighed for at fremlægge deres synspunkt i en form for forhandling, før beslutninger bliver taget,« siger hun.
Kropssprog betyder meget i et team
Som sprogforsker har Olga Djordjilovic været optaget af det fællessprog, der udvikles inden for et team, og hvordan disse sprogkonstruktioner underbygges og undergraves af ikke-verbal kommunikation, som for eksempel kropssprog.
Blandt andet påpeger hun, at teammedlemmers relation til hinanden er knyttet til viden om organisationen.
I sit materiale har Olga Djordjilovic set, hvad der sker, når en nyansat, som er ukendt med teamet og virksomhedens historie, stiller et spørgsmål, som bliver opfattet som for sensitivt.
»I optagelserne kan man se, hvordan de andre gruppemedlemmer praktisk talt flytter sig bagud, væk fra bordet, for at undgå situationen,« siger hun.
»Hvis teammedlemmerne ikke besidder den samme viden om virksomheden, er det også vanskeligt at opbygge den fællesskabsfølelse, som skal til for at arbejde som et hold.«
Flere ligheder end forskelle
Analyserne af mødeoptagelserne fra den norske og den serbiske virksomhed afslører, at der er lidt forskel i, hvordan kommunikationen foregår på norsk og serbisk.
»Som udgangspunkt havde jeg tænkt at foretage et sammenlignende studie mellem Norge og Serbien. Det, der imidlertid slog mig tidligt i arbejdet, var, at det faktisk er lige så interessant at se på lighederne, som forskellene.«
»Timing og måden man veksler mellem at snakke og afbryde hinanden, er den samme,« Olga Djordjilovic.
»Begge sprog repræsenterer selvfølgelig europæiske kulturer, som ikke er så forskellige i udgangspunktet. Alligevel er det interessant at se, at så meget af den ikke-verbale kommunikation også er den samme.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
