Nærdødsoplevelser kan have en evolutionær forklaring, foreslår nyt dansk studie
Fænomenet hos livløse, hvor livet passerer revy og en tunnel dukker op, er muligvis beslægtet med overlevelsestrategien at spille død, mener forskere bag nyt dansk studie.
Nærdødsoplevelser

Det nye studie udlægger også teorier om, hvad der sker i hjernen under en nærdødsoplevelse. Teorierne udfoldes i Videnskab.dk’s hjernepodcast, Brainstorm. Find podcasten i bunden af artiklen. (Foto: Shutterstock/Anne Sophie Thingsted)

Det nye studie udlægger også teorier om, hvad der sker i hjernen under en nærdødsoplevelse. Teorierne udfoldes i Videnskab.dk’s hjernepodcast, Brainstorm. Find podcasten i bunden af artiklen. (Foto: Shutterstock/Anne Sophie Thingsted)

»Jeg var sikker på, at jeg skulle dø. Da hajen trak mig ned under vandet for tredje gang, så jeg en genafspilning af alle de største øjeblikke i mit liv. Det er helt utroligt, at du kan se hele dit liv i løbet af måske to-tre sekunder.«

Sådan genkalder amerikanske Sherry Hansen Steiger sin nærdødsoplevelse, fra dengang hun blev angrebet af en haj ved kysten i Texas, USA. Og hun er ikke alene om sin erfaring.

En nærdødsoplevelse er et fænomen, der kan opstå i livstruende situationer, hvor mange har en oplevelse af at forlade kroppen, være i en sort tunnel med en hvidt lys for enden og at møde afdøde familiemedlemmer eller engle. 

Hele seks til otte procent af verdens befolkning anslås at have haft en nærdødsoplevelse, og for første gang har et dansk-belgisk forskerhold i et nyt studie nu undersøgt, om nærdødsoplevelser har en evolutionær forklaring.

»De her oplevelser kan fortolkes spirituelt, hvilket mange gør, men det interessante er, at de her oplevelser er beskrevet i alle verdens kulturer og på alle kontinenter, så det er noget, som mange mennesker fra forskellige tidsepoker og kulturer har oplevet,« siger studiets medforfatter Daniel Kondziella, overlæge og klinisk forskningslektor på Rigshospitalet.

Studier i at spille død

Forskerne gennemgik 32 videnskabelige artikler. I 3 artikler var thanatosis observeret under et rovdyrs angreb. 8 studier dokumenterede thanatosis under et rovdyrsangreb i et laboratorium. I 17 studier blev thanatosis fremprovokeret af en forsker, og i 4 studier var thanatosis en reaktion på forskellige simulerede trusler.

Dyr spiller døde for at overleve

Før forskerne gik i gang med det nye studie havde de en teori om, at nærdødsoplevelser faktisk er en videreudvikling af et fænomen, der er velkendt overalt i dyreriget: at spille død.

De mente, at såkaldt thanatosis – det videnskabelige udtryk for at spille død – og nærdødsoplevelser er udviklet og nedarvet gennem naturlig selektion med et klart formål: at sikre overlevelse. 

For at undersøge den teori måtte forskerne vise, at både mennesker og dyr spiller døde med det formål at overleve. 

Derfor lavede de en oversigt over dyrerigets primære slægtsled. For hvert led gennemgik de to studier om thanatosis, og studierne bekræftede deres teori. Alle dyr fra biller til fugle og fra reptiler til pattedyr spiller i ny og næ døde for at overleve et rovdyrsangreb. 

Brain Communications, 2021/Frits Ahlefeldt

Geparden nedlægger en impala, som spiller død, men en hyæne vil overtage byttet og jager geparden væk - imens undslipper impalaen. Tegningen illustrerer de evolutionære fordele ved at spille død (Illustration: Brain Communications, 2021/Frits Ahlefeldt)

Men gælder det også mennesker?

For at få svar gennemgik forskerne beretninger fra ofre for massedrab. Her fandt de flere eksempler på, at folk havde spillet døde for at overleve under blandt andet Holocaust, krigen i eks-Yugoslavien og under folkedrabene Rwanda.

Fællestræk mellem nærdødsoplevelser og at spille død

Nu, hvor forskerne havde sandsynliggjort, at både mennesker og dyr spiller døde for at overleve i farlige situationer, var næste skridt at underbygge, at nærdødsoplevelser rent faktisk hænger sammen med fænomenet at spille død.

Forskerne ville vise, at nærdødsoplevelser ikke kun opstår, når man får et hjertestop, men også når mennesker bliver angrebet. De ville altså bevise, at nærdødsoplevelser opstår i de samme situationer, som når dyr og mennesker benytter sig af tricket at spille død.

Derfor gennemgik de en database med spørgeskemaer til ofre for nærdødsoplevelser, og fandt at 87 ud af de 632 adspurgte havde haft deres nærdødsoplevelse efter at være blevet angrebet  af et andet menneske, eller af det som forskerne i studiet kalder et 'moderne rovdyr'. Det kan for eksempel være at blive ramt af en bil.

Impalaen ligger stille, selvom hyænen bider i den. Da hyænen jager en gepard væk fra sit bytte, ser impalaen sit snit til at stikke af. Så kan de lære det! (Video: Wildest Wildlife Sightings)

»Vi kan se i databaserne, at en vis andel (af nærdødsoplevelserne, red.) opstår i situationer, hvor folk bliver angrebet, såsom under mordforsøg, seksuelle overgreb, røverier, eller angreb fra store dyr,« siger Daniel Kondziella, og fortsætter: 

»Nærdødsoplevelser og beskrivelser fra folk, der spiller døde, ligner desuden hinanden. Der er den samme form for dissociation og overlevelsesmekanisme. Når kamp eller flugt ikke længere er muligt, er det dét, der gør, at de her personer har overlevet,« siger han.

Nærdødsoplevelser efter angreb

Forskerne gennemgik beretninger om nærdødsoplevelser fra Liège Coma Science Group NDE’s database.

Databasen indeholdt 632 beretninger, heraf 342 kvinder og 316 mænd fra Europa og Nordamerika.

545 mennesker (86 procent) havde haft en nærdødsoplevelse, der ikke relaterer sig til angreb, men derimod f.eks. hjertestop, septisk chok eller ulykker.

80 mennesker (13 procent) havde haft en nærdødsoplevelse efter ‘angreb’ fra såkaldte ‘moderne rovdyr’ - det dækker bl.a. over biluheld.

Endelig havde 7 personer (1 procent) haft en nærdødsoplevelse efter røverier, seksuelle overgreb eller mordforsøg. 

En avanceret form for thanatosis 

Lighederne i beskrivelserne fra folk, der spiller døde og folk, der har haft en nærdødsoplevelse og det faktum, at en mindre andel har oplevet nærdødsoplevelser i de samme situationer, som man ville spille død i, taler deres tydelige sprog:

Det er evidens, der styrker teorien om, at nærdødsoplevelser er en videreudvikling af thanatosis, vurderer forskergruppen.

»Givet at menneskehjernen er så sofistikeret og har udviklet sprog, virker det sandsynligt, at thanatosis i H. sapiens har udviklet sig fra en relativ stereotyp adfærd til en mere detaljererig oplevelse, som kan blive delt med andre,« skriver forskerne i studiet.

Biologien er ikke altid den eneste forklaring

Daniel Kondziella og hans kollegaer er ikke de første forskere, der har forsøgt at forklare, hvorfor nogle mennesker har nærdødsoplevelser, men det er ikke alle forskere, der abonnerer på den biologiske præmis om, at formålet med livet er at overleve.

Coma Science group nærdødsoplevelser

Her kan du se andelen af de 632 mennesker med nærdødsoplevelser i Coma Science Groups database, der har haft oplevelsen i situationer, der ikke relaterer sig til rovdyroverfald (blå), i situationer, hvor mennesker har angrebet dem (rød), og i situationer hvor såkaldte ‘moderne rovdyr’ har været indblandet (gul). (Figur: Brain Communications, 2021)

»Jeg synes, det er interessant at undersøge, om nærdødsoplevelser giver særlige overlevelsesmæssige fordele, men jeg er ikke helt enig i studiets præmis,« siger Tobias Kvist Stripp, som er læge og ph.d.-studerende på Syddansk Universitet og selv i gang med et forskningsprojekt om hjertestop-patienters nærdødsoplevelser, og fortsætter:

»Dels fordi den bygger på, at det eneste formål med livet er, at vi skal overleve, og det syn deler jeg ikke. Her savner jeg en videnskabsteoretisk refleksion over det standpunkt. Desuden mener jeg ikke, at evidensen, forfatterne formår at bringe til støtte for deres hypotese, er overbevisende,« lyder det.

Samtidig er det dog helt fair, at forskning angriber uforklarede fænomener som nærdødsoplevelser fra forskellige vinkler – også den biologiske, mener Tobias Kvist Stripp.

»Min egen forskning i nærdødsoplevelser er i første hånd rettet mod den subjektive oplevelse og ikke mod den potentielt biologiske årsag. Generelt er jeg enormt glad for den diversitet, der er i forskningen. Det er altid godt, for så kan man have en frugtbar diskussion. Der er mange, der har forsøgt at finde biologiske forklaringer på nærdødsoplevelser, og det er en vigtig disciplin,« understreger han.

Denne artikel er en del af 'Brainstorm' - Videnskab.dk’s projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Epilepsi blev set som en dæmonbesættelse

Daniel Kondziella er enig i, at det nye studie hviler på en præmis om, at overlevelse driver både mennesker og dyr i langt de fleste situationer, men der er god grund til at tage det standpunkt, mener han.

Der er rigtig mange fænomener, vi mennesker traditionelt har tillagt en spirituel betydning, ligesom mange i dag gør med nærdødsoplevelser. 

For eksempel troede man i mange år, at patienter med epilepsi var blevet besat af en ond ånd, pointerer han.

»Når vi taler om årsager til nærdødsoplevelser, gør vi det på baggrund af en tradition, hvor vi kan forklare naturlige fænomener, som vi tidligere har troet havde en særlig spirituel betydning,« siger Daniel Kondziella.

Ikke desto mindre er forklaringen på nærdødsoplevelser et område, der kalder på mange flere undersøgelser, og forskerne mangler stadig at bekræfte, at nærdødsoplevelser stammer fra thanatosis. 

Hvis du vil høre mere om nærdødsoplevelser og det nye studie, kan du høre nedenstående Brainstorm-episode, der også udfolder forskeres teorier om, hvad der sker i hjernen under en nærdødsoplevelse.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.