Frikvarteret er startet og klassens stærkeste er allerede i fuld sving med at vise deres magt overfor den svageste. Indsatsen bliver ikke fulgt af dårlig samvittighed, for når man mobber tilsidesættes normal moral.
»Når vi handler i strid med vores moralske overbevisninger og gør noget forkert, er vi nødt til at legitimere det. Ved at frakoble moralske overbevisninger fra selve handlingen, bliver det muligt at leve med, at man gør noget, der skader andre,« forklarer ph.d.-studerende Marie-Louise Obermann fra Aarhus Universitet.
Mobning legitimeres ved at fralægge ansvar
Moralsk frakobling er en serie af mekanismer, som enten legitimerer handlingen, fjerner det personlige ansvar og eventuelle konsekvenser eller fokuserer på, at det er ofrets egen skyld.
Alt sammen gør, at man kan føle, man handler moralsk, selvom man faktisk handler i strid med sine egne moralske overbevisninger.
Marie-Louise Obermann har undersøgt moralsk frakobling hos 739 danske 6. og 7. klasse elever for at se, hvordan frakoblingen hang sammen med elevernes mobning.
I et spørgeskema skulle børnene vurdere, hvor enige de var i forskellige udsagn, f.eks. ”børn der bliver behandlet dårligt er selv ude om det”. Jo højere en score de fik, i jo højere grad benyttede de moralsk frakobling.
Frakobling sker uanset mobning eller ej
Resultatet af undersøgelsen var klart.
Børn, der anså sig selv som mobbere, havde en højere moralsk frakobling end børn, der var helt udenfor mobning. Og det giver god mening.
»Når jeg har spurgt børnene, synes de, det mobning er forkert. Derfor har de et behov for at retfærdiggøre mobningen, f.eks. ved at se mobningen som svar på tiltale – altså ”han var jo selv ude om det”« forklarer Marie-Louise Obermann.
Og frakoblingen gælder faktisk uanset, om man selv synes, man mobber - eller om det kun er andre, der mener det.
\ Fakta
Hvad er mobning? Mobning er aggressioner som gentages over tid. Det kan være fysisk, verbalt eller relationelt (f.eks. udelukkelse), og der er altid en ubalance i magtforholdet mellem mobber og offer.
»Når kammeraterne beskylder en person for mobning, sker der også en frakobling. Det tyder på, at selve det sociale ry har en mere direkte indflydelse på moralsk frakobling, end man hidtil har antaget,« siger Marie-Louise Obermann.
Hendes forskning er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Aggressive Behaviour.
Også ofre har behov for legitimering
Men overraskende nok viste også mobbe-ofrene en højere grad af moralsk frakobling end de børn, som ikke var involveret i mobning.
»Det giver ingen mening i forhold til teorien,« siger Marie-Louise Obermann.
Hun mener, det kan være en målefejl i undersøgelsen. Nogle nye undersøgelser, hun er i gang med nu, viser nemlig, at ofrene over tid har en lavere frakobling end mobberne. Men hun har alligevel et bud på en forklaring:
»Hvis det ikke er en form for målefejl, kan det skyldes, at det er svært for børn, der mobbes, at vedkende sig offerrollen. Det kan være smertefuldt for selvværdet at erkende. Så hvis de på en måde kan legitimere, at det er fair nok, de bliver behandlet sådan, kan det bruges som en form for selvforsvar.«
Viden om frakobling skal bruges i forebyggelse
Marie-Louise Obermann satser på i fremtiden at bruge sin forskning som fokus i mobningsprogrammer.
»Det kunne være interessant at udvikle et program til forebyggelse af mobning i skolen. Det bidrager med noget, når man taler med børnene om de undskyldninger, de bruger, så de kan genkende mekanismerne i frakoblingen. Jeg er også selv blevet opmærksom på, hvornår jeg legitimerer et brud på mine moralske overbevisninger,« siger hun.
»F.eks. når jeg kører for hurtigt på motorvejen, fordi jeg har travlt. På samme måde kan det have en effekt på børnene. De er faktisk allerede gode til at snakke om det, fordi skolerne har meget fokus på mobning,« afslutter Marie-Louise Obermann.
