Livet er mere end ren biologi

»Jeg glæder mig rigtig meget til mit nye job. En dag vil jeg også have børn. Så noget af mig lever videre den dag, jeg ikke selv er her mere.«

De fleste af os vil tage disse ord i vores mund på et eller andet tidspunkt i vores liv. Ordene er nemlig udtryk for de helt særlige vilkår, der knytter sig til menneskelivet - modsat dyre- og plantelivet.

»Tidsbegrebet er helt specielt for mennesket. Vi ved alle, at vi skal dø, og at der derfor er en begrænset tid at leve i. Og at udfolde sig i. Det betyder, at vores liv kommer til at bestå af enheden fortid, nutid og fremtid - vi lever i en historisk tid,« forklarer filosoffen Jacob Dahl Rendtorff, lektor ved Roskilde Universitets Center. I sin forskning er han blandt andet optaget af eksistentialisme og etik.

Bevidstheden om en barndom, visheden om, at jeg er her og nu, og blikket mod fremtiden er menneskedyret det eneste af levende skabninger, der kan præstere, understreger filosoffen.

»Man kan også sige, at liv er evnen til at fastholde nuet og projicere det ud i fremtiden, altså vores evne til at lade vores her og nu blive kastet ud i en fremtid med håb og forventninger.«

Livsbegæret driver os

Vi kigger frem for os og jagter nye mål, noget nyt vi ønsker os. Alt lige fra materielle ønsker til jagten efter oplevelser, kærlighed og sex.

»Det fremadrettede blik er et udtryk for selve livskraften eller livsbegæret,« siger Jacob Dahl Rendtorff og griber fat i den lange filosofiske tradition, der har forsøgt at indfange essensen af denne livskraft. Særligt i romantikkens periode i 1800-tallet ser den danske filosof begæret udfoldet.

»I romantikken var det begæret efter at blive ét med verden, som var på spil. Her fandtes en tanke om livet som en stor organisme og det enkelte menneske som en del af den større helhed,« forklarer Jacob Dahl Rendtorff.

Et perspektiv, der også blev taget op - og kom på ny formel - af den danske filosof og teolog Søren Kierkegaard, der betragtes som grundlægger af den filosofiske retning eksistentialismen.

»Hos Kierkegaard er begæret også rettet mod en åndelig verden. Men forskellen er, at han for alvor sætter individet i centrum. Her er det den enkeltes orientering mod det guddommelige - og altså ikke tanken om en kollektiv forening i den åndelige verden, - der er i højsædet, « forklarer Jacob Dahl Rendtorff.

Men fælles for de to filosofiske retninger er, at mennesket via sit livsbegær er drevet mod at tilføre livet en større betydning.

Ånd i bred forstand

Blandt filosoffer skelner man gerne mellem materie og ånd. Materie forstået som et fysisk håndgribeligt stof. Ånd som udtryk for den menneskelige bevidsthed.

»Her er det interessant, at materien ikke har mening uden ånden. I kraft af vores bevidsthed - eller ånd - tillægger vi nemlig materien betydning,« lyder det filosofisk. Med det mener Jacob Dahl Rendtorff, at en topsmart mobiltelefon eller smuk kvinde ikke har betydning som ren fysisk materie.

Først i det øjeblik vi retter vores begær - vores bevidsthed eller ånd - mod mobilen eller kvinden, får den for alvor mening.

Og hvad angår begæret efter et andet menneske, så hersker der ifølge Jacob Dahl Rendtorff ikke tvivl om, at der her er mere på spil end simpel biologi.

»Livsbegæret i filosofisk forstand går dybere end biologiens livsbegær. Hvor det rent biologisk anskuet handler om simpel forplantning, så har livsbegæret, filosofisk betragtet, den yderligere kvalitet, at vi knytter en mening hertil,« forklarer han. Dermed bliver den smukke kvinde ikke blot en genstand til forplantning for manden. Nej, hele hans livsbegær sættes i sving, og han tillægger den smukke kvinde altafgørende betydning for sit liv. Sammen med hende vil han skabe minder, leve lidenskabeligt her og nu, og glæde sig til en lys fremtid i hendes selskab. Se dét er menneskelivet i en nøddeskal!