Karma kender ingen grænser

Karma-begrebet har erobret verden. På linje med andre østlige udtryk som zen, mantra og avatar benytter vi det i dag flittigt i Vesten, men på vores egen måde.

Modsat mange religiøse indere bruger vi næsten altid karma i en overført og oftest positivt ladet betydning, nærmest som udtryk for en følelse eller en tilstand, der påvirker os nu og her.

Det ved reklamebranchen, der benytter ’karma’ til at sælge deres produkter.

Mine krydrede thaisnacks lover for eksempel at fylde mig med god karma, og min genbo har en Beetle, som Volkswagen i 2012 lancerede med følgende slogan: »Det siges, at hvis man har været god i et liv, bliver man belønnet i det næste … Beetles genfødt.«

Og når min genbo er blevet træt af at køre bil, ja, så kan han tage sig en lur i sit soveværelse, hvor han har en madras fra Hansen Møbler, som giver god karma i soveværelset. Det var i alt fald det, møbelbutikkens reklamer lovede ham: »Hos Hansen Møbler har vi madrassen, som kan give god karma i dit soveværelse. Kom ind og se det store udvalg.«

Men vi må dykke ned i begrebets baggrund og historie for bedre at kunne følge dets rejse fra Indien til Vesten.

Måske vi på den måde kan finde en forklaring på, hvorfor karmabegrebet er så populært, ikke kun i Danmark, men stort set i hele verden.

Karmaens rødder

Det overordnede fokus og mål for alle religiøse indere i dag er egentlig det samme som for mere end to tusinde år siden, nemlig at frigøre sig fra genfødslernes kredsløb ved at samle god karma.

Vi kan selv få syn for sagen ved at dykke ned i de indiske helligskrifter, de såkaldte Upanishader. Det er en større tekstsamling på sanskrit, som beskriver, hvordan kroppen og dens sanser binder mennesket til en lidelsesfuld verden.

De første af disse tekster stammer fra omkring år 600 f.v.t., og det er i Upanishaderne, at vi for første gang kan læse om karma som et gennemtænkt system.

Upanishaderne afslører nemlig livets absolutte grundproblem ifølge de indiske religioner:

Vi føler ikke bare en tilknytning til kroppen, vi lader os styre af den via sanserne. Derfor drikker vi vand, når vi føler tørst, vi lader os tiltrække seksuelt af andre mennesker, fordi vi gerne vil røre og berøres af dem, og vi bliver vrede og skinsyge, hvis vores bedste ven stikker af med vores hjertenskær.

Kroppen er derfor vores værste fjende. Med sine uendelige behov trækker den os rundt i manegen, og hvis vi vedvarende lader os forføre af den, vil vi aldrig blive lykkelige.

Vejen mod frelse eller frihed er derfor at frigøre sig fra kroppen. Eller i alt fald ikke at lade sig forføre af den. Og det kan karma hjælpe os med.

For karma knytter sig til kroppen, hvor også vores vilje, sanser, tanker og behov er forankrede. Og derfor er det også dem, vi skal lære at bemestre ved for eksempel at dyrke yoga og meditere, da vi på den måde kan dæmme op for enhver forstyrrelse fra såvel omgivelserne som fra vores egne tanker.

God karma er vejen, ikke målet

Disse teknikker er gået i arv fra generation til generation op igennem den indiske religionshistorie helt tilbage fra før Buddha, da de for enhver inder udgør de uundværlige redskaber til at få karmaen til så at sige at frigøre sig fra sig selv. Eller til at vi kan handle og være i verden uden at være bundet til den.

Det er netop paradokset ved karma. For god karma er vejen, men ikke målet, og det samme gælder for en god genfødsel.

Frelsen finder vi altså i at frigøre os fra denne verden og genfødslernes kredsløb.

Om denne tilstand så hedder Moksha som i hinduismen eller Nirvana som i buddhisme, og om vi mennesker har et bestandigt selv, er de store indiske religioner ikke helt enige om, men grundtanken er den samme.

»Jeg har det i denne verden som en frø i en udtørret brønd«, står der i en af Upanishaderne, og den sætning beskriver nok meget godt, hvor utilpas de indiske asketer som Buddha følte sig i tilværelsen.

Buddhas lære kan selvfølgelig nemt komme til at lyde som nihilisme, pessimisme og ren og skær verdensfornægtelse. Men det er heldigvis langtfra hele historien om karma.

Hvis det var tilfældet, ville karma formentlig aldrig have appelleret så kraftigt til europæere og amerikanere. Og det havde nok også været meget sværere for os at slå et smil af buddhister, jainister og hinduer. De kan ligesom alle os andre værdsætte livet.

Det er altså tydeligt, at der sker noget på karmaens vej fra øst til vest. Den bliver oversat eller transformeret, så den passer til en vestlig tankegang.

I Vesten har vi i hvert fald – og måske meget belejligt – næsten glemt den negative side af karma.

For hinduer og buddhister angiver karma både tilværelsens plusser og minusser og udgør det uundgåelige åg, som ethvert menneske er pålagt genfødsel efter genfødsel, alt imens vi danskere for eksempel mere snævert fokuserer på karmabegrebets tilsyneladende plusside. Som en feel good-karma, der gerne skal vise sig i livet nu og her.

Karryeffekten

Krydderiet karry er for mange af os indbegrebet af Indien. Det ved vi både fra kogebøger, hvor vi kan finde opskrifter på indiske karryretter med kylling, lam, eller kikærter, og fordi rejsebogsforfattere altid fremhæver duften af karry som noget helt særligt ved landet.

Men karry er jo ikke et krydderi, vi kan finde i naturen ligesom basilikum eller timian. Det er et blandingsprodukt af især spidskommen, koriander, ingefær og chili, som kan varieres på utallige måder. Karry er derfor også enhver indisk husmoders stolthed og hemmelighed.

Meget passende kalder den amerikanske religionsforsker Hugh B. Urban derfor også udvekslingen af indiske fænomener og begreber mellem Østen og Vesten for 'karryeffekten'.

Det beskriver netop, hvad der sker, når Vesten importerer både karry og karma. Ligesom indiske husmødre ændrer vi indholdet af krydderiet og betydningen af begrebet.

Begge dele skal passe til de ganer og smagsløg, som skal indtage dem, for ellers vælger vi et andet produkt.

Og for europæere og amerikanere smager en ’feel good-karma’ bedst, selv om vi en gang imellem også håber, at vores dumme chefer og medtrafikanter får den dårlige karma at mærke, som de med deres egoistiske og hensynsløse opførsel har gjort sig fortjent til.

Feel good-karmaen vender tilbage

Karma kender ingen grænser. Overraskende nok er den betydning, som vi primært tillægger karmabegrebet i Vesten, nu også vendt tilbage til Indien.

Det ser vi hos den voksende indiske middelklasse, som bedre kan forlige sig med den vestlige ’feel good-karma’ end den mere tyngende indiske 'original flavour'.

Det afslører blandt andet den indiske reklamebranche og de mange Bollywood-film, som kredser om, hvordan gode gerninger i lokalmiljøet betaler sig både i form af sorte tal på familiefirmaets bundlinje og ren samvittighed over sin egen succes.

Her og nu-effekten kommer for eksempel til udtryk i en af Indiens populære tv-serier The Good Karma Hospital. Titlen siger vist alt.

Denne boomerang-effekt viser, hvordan karma er et dynamisk begreb, som bevæger sig på flere niveauer.

Det vil sige den måde, som vi forstår karma på, hænger ikke nødvendigvis kun sammen med, hvilken religion vi tror eller ikke tror på, eller hvilket samfund vi lever i, men også med vores levestandard.

For hvem orker at forholde sig til karmabegrebets tyngende konsekvenser, hvis man lige nu egentlig går rundt og har det meget godt – også selv om man er født som hindu, buddhist og jainist?

Og omvendt: Selv om man er født under andre himmelstrøg eller ind i en anden religion eller tradition end den indiske, hvem vil så ikke gerne kunne benytte sig af karmabegrebet, når det nu udtrykker en bestemt følelse eller ide så godt?

Den tyngende udgave af karma er dog stadig også til stede blandt de fleste indere i middelklassen, ligesom vi også kan finde den blandt danskere.

På Kristeligt Dagblads hjemmeside religion.dk er jeg for eksempel stødt på en bruger, der spørger, om en clairvoyant virkelig kan se, om brugeren har dårlig karma – og ikke mindst kan fjerne den, så den ikke ødelægger brugerens liv.

En succesfuld eksportvare

Karma betegner altså et fænomen og en betydning, som vi ikke kan finde tilsvarende udtryk for i det danske ordforråd.

Vi danskere bruger dog først og fremmest begrebet uden religiøse bagtanker og sætter det sjældent i relation til for eksempel reinkarnation.

I stedet refererer vi med karmabegrebet til livet nu og her. Ikke mindst til det etiske regnskab, vi hele tiden fører med os selv og med værdien af vores handlinger.

På den måde kan karma også dække over den etiske og moralske dobbelttydighed og derfor det dilemma, som ethvert menneske i virkeligheden står over for, når det skal beslutte, hvordan han eller hun skal handle eller helt undlade at gøre noget som helst. Og ikke mindst hvorfor han eller hun træffer netop det valg.

Karmabegrebet har formentlig erobret verden, fordi det både kan referere til selve handlingen og til konsekvensen af handlingen.

Det er altså fleksibelt og elastisk, og netop denne rummelighed har gjort karma til en succesfuld eksportvare fra øst til vest og tilbage til øst igen.