Når flere i et land tager mere uddannelse, øges de mentale færdigheder både hos mænd og kvinder.
De præsterer bedre, når det gælder hukommelse, talforståelse og ordforråd.
Men kvinder tager muligvis et større spring end mænd.
Et nyt studie af 13 europæiske lande antyder, at kvinder kan drage mere nytte af et lands udvikling end mænd. Bedre sundhed, økonomisk velstand og uddannelse ser ud til at gavne kvinder mest.
»Overraskende,« siger en af forskerne bag studiet, Vegard Skirbekk ved Folkesundhedsinstituttet i Norge.
»Resultaterne kan tolkes således: Mænd har først et forspring, men i takt med udviklingen bliver forskellene mindre, før kvinderne ender med at overhale mændene på en række områder,« siger han til forskning.no.
Kvinder har et dårligere udgangspunkt
Kvinder er som regel dårligere stillet end mænd i lande, hvor uddannelsesniveauet er lavt, dødeligheden høj og økonomien svag. Kvinderne får ofte mindre uddannelse og mest ansvar for store familier.
Derfor er det måske ikke overraskende, at de får størst fordele af en velstandsstigning, der giver dem samme muligheder som mændene.
Men forskerne havde ikke forventet, at kvinderne skulle overhale mændene i enkelte mentale færdigheder.
»Vi ved ikke, hvorfor det er sådan,« siger Vegard Skirbekk.
Der er sket meget med Europas udvikling
Forskerne har ikke fulgt enkeltpersoner, så de kan ikke sige, om den enkelte forbedrer sig gennem livet.
De har derimod studeret folk, der var mellem 50 og 84 år gamle i 2006 og 2007. På den måde kan de beregne, hvordan forskellige generationer har klaret det i forhold til, hvilke muligheder de har haft.
Deltagerne er vokset op i en periode, hvor der skete meget med Europas udvikling i 1900-tallet.
Forskerne tog hensyn til familiestørrelse, børnedødelighed, forventet levealder, bruttonationalprodukt og uddannelsesniveauet for mænd og kvinder i deltagernes lande, da de var unge.
Men der også meget andet, som kan påvirke de mentale færdigheder, og der kan findes forskelle mellem generationer og aldersgrupper, som ikke har noget med deres lands udvikling at gøre.
Det er tidligere vist, at nyere generationer scorer gennemsnitligt bedre i IQ-tests end de forrige. Dette kaldes for Flynn-effekten. Kurven flader dog efterhånden ud, og i Norge har unge i dag lidt dårligere IQ end før.
Kvinder husker flest ord
17.000 mænd og 14.000 kvinder fik opgaver, der skulle måle hukommelse, talforståelse og ordforråd.
I opgaven, der skulle måle hukommelse, fik deltagerne læst nogle ord højt, og de skulle så efterfølgende huske så mange ord som muligt.
Det viser sig, at kvinderne i Nordeuropa, hvor man kan sige, at ligestillingen er kommet længst, har bedre hukommelse end mænd.
Kvinderne i lande som Sverige og Danmark husker i gennemsnit et halvt ord mere end mændene, og de yngre aldersgrupper husker mest. De 50-årige kvinder husker næsten et ord mere end mændene.
»Nordiske lande er unikke, fordi vi var tidligt ude med at give lige muligheder til begge køn. Det kan have haft positive effekter,« siger Skirbekk.
Mindre kønsforskelle i matematik
I Sydeuropa er de ældste kvinder bagud i forhold til mændene, når det gælder hukommelse.
Men i de yngste aldersgrupper har kvinderne også overhalet mændene lidt på dét punkt.
I de ældste generationer i Syd- og Centraleuropa er mændene bedst til matematik. I de lande, som forskerne definerer som mere ligestillede, er kønsforskellene mindre, når det gælder talforståelse, selvom mændene stadig ligger lidt foran kvinderne.
For ordforråd er der ingen kønsforskelle, som er store nok til at være signifikante, som er gyldige i den statistiske undersøgelse.
Undersøgelse holder ikke vand
Lektor i psykologi ved Universitetet i Oslo, Tor Endestad, stiller sig dog kritisk over for tolkningerne af resultaterne.
»Jeg synes ikke forskernes konklusioner holder vand. Det er meget små forskelle, der er mellem mænd og kvinder i alle generationer,« siger han til forskning.no.
»Desuden er det ikke en særlig overbevisende argumentation, de fører for, at kvinder drager større nytte af udviklingen, når de kun finder virkninger på et ud af tre parametre,« siger Tor Endestad.
Han mener, at effekterne for talforståelse er så små, at forskerne kun kan tage hukommelse til indtægt for deres konklusioner.
»Og det, at kvinder i Nordeuropa er lidt bedre til at huske ord, kan lige så vel skyldes, at kvinder her læser mere end mænd, uden at det har noget med ligestilling eller udvikling at gøre,« siger han.
Biologi eller samfund
Adgangen til uddannelse er bare et muligt parameter for ligestilling. Der er mange andre faktorer, der kan spille ind, som adgang til arbejdsmarkedet, kønsroller og diskrimination. Disse har forskerne ikke målt.
Studiet kan desuden udelukkende sige noget om sammenhænge, ikke årsagsforhold – altså, at social udvikling og udannelse skulle føre til bedre mentale færdigheder. Ifølge Skirbekk er årsagssammenhænge dog blevet fundet i andre studier.
Men hvilken betydning har det, at kønsbalancen ændres over tid? Måske må vi forkaste omdiskuterede teorier om, at det, at mænd er gode til matematik, og kvinder er gode til at huske, skyldes forskelle i hjernen, udviklet under evolutionen.
Det antyder i hvert fald bladet The Economist, som skriver, at det nye studie viser, at levestandard og uddannelse er vigtigere end gener, da kønsforskellene kan ændres.
Følelser og empati forventes mest af kvinder
Men studiet leverer ikke nogle klare svar, understreger Vegard Skirbekk.
»Det antyder, at når der er opnået ligestilling, er kvinder bedre til en slags hukommelse og mænd bedre til talforståelse. Det kan skyldes både biologiske forskelle og sociale faktorer, som forskellige forventninger til kvinder og mænd,« siger han.
En påstand er, at kvinder er mere orienteret mod følelser og empati, hvilket hænger sammen med den type hukommelse, som forskerne har målt, episodisk hukommelse. Vi husker ord lettere, hvis vi formår at knytte det til et minde, om noget vi har oplevet eller et fantasibillede.
»Man kunne forestille sig, at det i højere grad forventes af kvinder at lægge vægt på sådanne færdigheder end af mænd,« siger Skirbekk.
Ligestilling er et relativt nyt fænomen i historien. Vi ved ikke, hvordan forskellene vil udvikle sig, hvis samfundet ligestilles fuldstændigt med tiden, og mænd og kvinder møder samme forventninger.
Ikke vigtige kønsforskelle
Forskning om kønsforskelle i mentale færdigheder giver divergerende resultater, og Tor Endestad er blandt dem, der er skeptiske over for at fremhæve kønsforskellene.
»I lavt udviklede lande vil der findes forskelle, alt efter hvem der har uddannelse. Vi ved fra tidligere, at velstandsudvikling, som kost og skolegang, har betydning for evner. Mens når alle får uddannelse, vil forskellene mellem kønnene være mere tilfældige,« siger han.
»Forskerne har ikke undersøgt, om kvinder drager mere nytte af udviklingen end mænd. Det er en teoretisk antagelse,« tilføjer han.
Ved at beregne, hvad der vil ske, hvis mænd og kvinder fik samme uddannelse, finder forskerne en forventet forskel i mentale færdigheder.
Tor Endestad synes, at forskerne skulle have undersøgt flere parametre på både udvikling og andre faktorer, som kan vise eventuelle forskelle mellem kønnene.
»For at undersøge, om kvinder laver et større spring i mentale færdigheder, skulle de desuden have fulgt personer hele gennem livet. Måske de så havde fundet noget helt andet,« siger han.
Det er dog også planen, understreger Vegard Skirbekk.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
