Måske var det mest en joke, da FCK-supporterne Copenhagen Lads for nogle år siden søgte Kirkeministeriet om at blive godkendt som 'trossamfund med dertilhørende rettigheder og pligter', men det udvalg, der behandlede ansøgningen, kunne ikke nøjes med at trække på smilebåndet og give et afslag.
For hvorfor kan fodbold ikke være religion, de troende valfarter jo søndag efter søndag til deres katedral - stadion - for at dyrke spillet, fællesskabet og ritualerne?
De fleste er intuitivt klar over, at religion er noget andet og mere, men det kan være svært at finde ord for, hvad dette andet er. Lads fik - som ventet - afslag. Men sagen viste, at selv om begrebet religion er velkendt for os alle, er det vanskeligt at finde ord for, hvad religion egentlig er.
Det gør ikke sagen lettere, at mange religionsforskere er imod at udforme en fælles definition, fordi den kan få politiske, moralske, etiske og økonomiske konsekvenser, som de ikke vil 'fedtes' ind i.
Derfor mener de typisk, at man skal lade definitionen være afhængig af de konkrete omstændigheder.
Det er Caroline Schaffalitzky ikke enig i. Hun er filosof og mener, at forskere har pligt til at bidrage til at definere et begreb, der er så centralt i vores liv. Uanset hvor kontroversiel denne definition måtte være.
»Der er også et rent praktisk behov for en definition i mange dele af samfundet, fordi der følger særlige privilegier med at være anerkendt som en religion. Religiøse har en særlig beskyttelse i lovgivningen, trossamfund har økonomiske fordele via skattelovgivningen, og de har retten til at udføre en række ritualer, for eksempel vielser. Derudover er der hele den sociale anerkendelse, der ligger i at være del af et fællesskab, der defineres som et trossamfund og ikke som en sekt,« siger Caroline Schaffalitzky, der er studielektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier.
Falske modsætninger
Hun har som underviser på religionsstudiet set mange mere eller mindre brede definitioner af religion, for eksempel at 'religion er en overbevisning om åndelige væsener'.
»Det vil altså sige, at tro på spøgelser skal anses for at være religion. Den udlægning vil de fleste afvise. For selv om vi ikke kan artikulere det, tror jeg, at vi har en fælles intuitiv forståelse af, hvornår noget er religion, og hvornår det ikke er,« siger Caroline Schaffalitzky.
Hun forsvarede i slutningen af november sin ph.d.-afhandling "Defining Religion: A Philosophical Case Study", hvor en af de vigtigste konklusioner er, at det slet ikke behøver at være særlig problematisk at definere religion, og hun giver selv et konkret bud på en definition.
»Det er vigtigt at skelne mellem essentielle egenskaber og mere tilfældige karakteristika. Hvis man ikke kender de grundlæggende egenskaber ved religion, opstår der let misforståelser, fordi der bliver lagt vægt på tilfældige ligheder eller falske modsætninger,« siger Caroline Schaffalitzky og nævner Scientologybevægelsen som eksempel.
I debatten om hvorvidt Scientology skal optages som godkendt trossamfund eller ej, fremfører nogle af modstanderne, at Scientology ikke er en religion, men blot et smart forretningsforetagende, der balancerer på kanten af noget kriminelt ved at lokke penge ud af usikre og sårbare mennesker.
»Argumentationen opererer med to falske modsætninger, religion og kriminalitet; hvis det er det ene, kan det ikke også være det andet. Men den holder ikke, et trossamfund kan godt være en rig pengemaskine,« siger Caroline Schaffalitzky og peger på Vatikanet som et ofte nævnt eksempel.
Det, der kan lede folk på vildspor, er, at man ofte tager det for givet, at religion enten er ensbetydende med noget ondt - som undertrykkelse og terror - eller med noget godt. Og den opfattelse kan få selv en kirkeminister på glatis.
»Sai Baba-bevægelsen, der er godkendt som trossamfund i Danmark, blev i 2002 beskyldt for seksuelle overgreb og falske mirakler. Det skete i en BBC-dokumentar, og umiddelbart efter udtalte den daværende kirkeminister Tove Fergo, at hun var parat til at tage bevægelsens godkendelse op til overvejelse. Blot få uger efter kom sagerne om de seksuelle overgreb i den katolske kirke i USA og England frem, men der var ingen, der kunne drømme om at inddrage den katolske kirkes godkendelse som trossamfund eller påstå, at katolicisme ikke er en religion,« siger Caroline Schaffalitzky.
Religion eller det der ligner
Selv om fodbold har det dybfølte og ritualerne, mangler rækkevidden og det overnaturlige.
Caroline Schaffalitzky
Ved at skelne mellem nødvendige egenskaber og mere tilfældige karakteristika bliver det lettere at begrunde, om fanklubber, politiske ideologier, helsekost-bevægelser er religion eller blot ligner religion.
Men Caroline Schaffalitzkys bud på en definition er ikke en facitliste, som kan fjerne alle gråzoner.
»Definitionen er hverken kontroversiel eller specielt overraskende, for mit mål har været at artikulere det, vi allerede tænker. Definitionen skal heller ikke trække skarpe grænser, men indkredse de træk, som man forventer, skal være til stede, for at man kan tale om religion,« siger Caroline Schaffalitzky.
Hun opererer i sin definition med to grundelementer.
»Religion har forestillinger om håb og ideer, altså et kognitivt indhold. Men ud over det, der foregår inde i hovedet, skal religion også have et praktisk og et normativt indhold. Det vil sige, at ideerne skal have indflydelse på den troendes liv, værdier og handlinger,« siger Caroline Schaffalitzky og fortsætter:
Hvis man ikke kender de grundlæggende egenskaber ved religion, opstår der let misforståelser, fordi der bliver lagt vægt på tilfældige ligheder eller falske modsætninger.
Caroline Schaffalitzky
»Det kognitive element handler om, at man tror på noget overnaturligt, der har normative konsekvenser; altså hvis man tror, at Gud har skabt verden, vil det være motiverende for den måde, man handler. Men de to grundelementer er ikke nok i sig selv, der skal også være et vist format og rækkevidde i det, man tror på,«
Hun giver følgende et eksempel:
»Hvis man har en idé om, at det bringer uheld at træde på striberne på fortovet, og man derfor indretter sin gang, så man undgår at træde på dem, er der tale om en tro på noget overnaturligt, som afspejler sig i handlinger. Men det mangler format til at være religion,« siger hun.
Desuden skal den overbevisning, man nærer, være dybtfølt. Der skal være en vis modstand i overbevisningen, så man ikke blot skifter den ud, når en ny bliver foreslået.
»Hvis man bruger disse analyseredskaber, vil man se, at selvom fodbold har det dybfølte og ritualerne, mangler rækkevidden og det overnaturlige. Til gengæld kan visse helsekost-bevægelser, som jo normalt ikke defineres som religion, faktisk være ret tæt på,« siger Caroline Schaffalitzky.
Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet
