Jeg drømte mig en drøm i nat – Royal Strings

I begyndelsen af 1970 fik orkestret Royal Strings deres første hit på Dansktoppen. Med fredshymnen ’Hvor er det sted’ opnåede de godt nok ikke nogen topplaceringer, men de blev hængende på listen i hele 31 uger.

Gruppen, som havde base på Falster, var blevet dannet allerede i 1962 under navnet The Young Ones, og spillede tidens meget populære instrumentale guitarbaserede musik med The Shadows som det åbenlyse forbillede.

Fra 1963 hed de Danny & The Royal Strings og fulgte op gennem 60’erne den eksplosive udvikling på den engelske musikscene med skiftende inspiration fra blandt andre Pretty Things, Jimmi Hendrix og Cream.

I 1968 var det dog slut, for orkestret gik for en stund i opløsning. I 1969 reetablerede den tidligere leadguitarist Lars Stryg orkestret.

I mangel af den tidligere forsanger, Dan ’Danny’ Rasmussen, blev hans navn strøget. Sproget var nu dansk, og forbillederne svenske i stedet for engelske.

Protestsang på dansktoppen

’Hvor er det sted’ var godt nok komponeret af en nordmand, men allerede på deres anden sang, som opnåede placering på Dansktoppen, var forbindelsen til Sverige tydelig.

’Jeg drømte mig en drøm i nat’, som til forveksling mindede om deres først hit, hvad tema og udtryk angik, var godt nok oprindeligt amerikansk, men såvel teksten som arrangementet pegede i høj grad mod øst.

Hvis man er i tvivl, kan man blot konsultere den singleplade, hvorpå ’Drømte mig en drøm nat’ lå.

Udover den oprindelige amerikanske komponist og den danske tekstforfatter havde Royal Strings nemlig valgt også at kreditere forfatteren bag den svenske version, Cornelis Vreeswijk.

Fra USA til Sverige

Sangen startede sit liv allerede i begyndelsen af 1950’erne.

’Last Night I Had The Strangest Dream’, som den hed på originalsproget, var skrevet af den amerikanske sangskriver Ed McCurdy og blev ikke mindst takket være The Weavers en del af standardrepertoiret på den amerikanske folkscene.

I begyndelsen af 1960’erne var den på lige fod med Woody Guthries ’This Land is Your Land’ og ’We Shall Overcome’, som især Pete Seeger gjorde kendt, noget nær en slagsang for den amerikanske borgerrettigheds- og fredsbevægelse.

Efterhånden fik denne musik takket være lokale indspilninger også en del lyttere i Skandinavien.

Mere live end hitliste

En af dem var hollandskfødte Cornelis Vreeswijk, som efter at have puttet lidt med sine sange slog igennem med et brag, da han pladedebuterede i 1964.

På den første plade var der udelukkende egenkompositioner, men allerede senere samme år indspillede han endnu en plade, hvor man for første gang kunne høre hans svenske version af ’Last Night I Had The Strangest Dream’.

På pladen ’Visor och oförskämdheter’ kunne man således høre ham fremføre ’I natt jag drömde’ i fællesskab med Fred Åkerström og Ann-Louise Hanson.

Meget sigende for det musikalske miljø, Vreeswijk repræsenterede, var det en liveplade.

Indspilningen opnåede et par placeringer på Svensktoppen i 1965, men hørte rettelig mere til i de livemiljøer, hvor Vreeswijk egentlig hørte hjemme.

Nu i Danmark

Også i Danmark blomstrede folkmusikken i disse år, blandt andet takket være de folkemusikklubber, som skød op rundt omkring, fik den primært amerikanske folkmusik-bølge sine danske repræsentanter i blandt andre Benny Holst, Per Dich, Cæsar og Povl Dissing.

Meget sigende havde de to første folkemusikklubber, Purple Door (København 1963) og The Folk Club of Denmark, engelsksprogede navne, for den nye folkemusik var i høj grad engelsksproget og amerikansk.

Det høres tydeligt på de mange optagelser, som blev foretaget i miljøet af Dansk Folkemindesamling i de år.

Her kan man blandt andet høre Benny Holst fremføre ’Last Night I Had The Strangest Dream’ på engelsk i 1963.

Første live folk-LP på dansk

I 1965 var tiden åbenbart moden til at få den danske folk(e)musik ud til et bredere publikum, for det år udsendte pladeselskabet Sonet de første plader med Cæsar, Dich og Dissing.

Cæsar kom først med singlen ’Jorden i flammer/Storkespringvandet’ og lp’en ’Terningen er kastet’. Dich og Dissing måtte vente til slutningen af november, hvor de alle tre var med på ’En aften i Folkeklubben’.

’En aften i Folkeklubben’ var den første live-LP med dansksproget folkmusik. Med på pladen var den første dansksprogede version af sangen, fremført af Cæsar.

Hyppig eksport

Den danske tekst var skrevet af den allestedsnærværende tekstforfatter Thøger Olesen, som indtil dette tidspunkt mest havde gjort sig i slagere.

Som det ofte var tilfældet, når der skulle oversættes sange, skelede Olesen til såvel det amerikanske forlæg som Vreeswijks svenske tekst.

I øvrigt lader han til at have haft gode forbindelser til Vreeswijks musikforlag, for der kom ret mange danske versioner af hans tekster, såvel hans egne kompositioner som oversættelser, de følgende år med Olesen som dansk tekstforfatter.

Succes og sabbatår

De forskellige udgivelser i 1965 blev et veritabelt kommercielt gennembrud for såvel den danske gren af folkbølgen som de tre kunstnere, der medvirkede på ’En aften i Folkeklubben’.

For Dissings vedkommende måtte han dog vente næsten et år på at høste frugterne, fordi han havde valgt at rejse til Israel i et halvt år, og man måtte derfor i mellemtiden ’nøjes’ med Dich og Cæsar.

Især sidstnævnte, som altså havde lagt første danske stemme til ’Jeg drømte mig en drøm i nat’, opnåede stor succes og megen omtale i det følgende år.

Fræk folk

Cæsar blev ikke kun eksponeret som landets førende protestsanger, men opnåede også den ære at blive sagsøgt for pornografi på grund af et par saftige viser.

Sagen faldt dog, fordi sangene stammede fra Dansk Folkemindesamling og dermed var kulturarv, og i det store hele var såvel Cæsar som ikke mindst hans producer, den navnkundige Gustav Winckler, slet skjult tilfredse med den megen gratis reklame.

Winckler sendte efter sigende et takkekort og en flaske whisky til den person, som havde anmeldt Cæsar.

Cæsars liveindspilning af Jeg drømte mig en drøm i nat var den første, på dansk grund, men altså ingenlunde den sidste. Inden den endte på Dansktoppen, skulle den dog en tur tilbage til Sverige.

Dette er en forkortet udgave af Henrik Smith-Sivertsens artikel. Læs mere på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.