Er man bare lidt ferm til fremmedsprog, skal der ikke meget til for under en ferierejse at se, at den politiske journalistik ikke er ens i alle lande. Men hvorfor det? Vi ser her på to forklaringer: Nyhedsdækningen varierer fra land til land, fordi:
- Landenes politiske systemer er forskellige.
- Landenes journalistiske kulturer er forskellige.
Det politiske system og medieopmærksomhed
Der er forskelle på landes mediesystemer:
- Om der primært findes kommercielle medier, eller om staten støtter public service radio og tv.
- Om aviser har tæt tilknytning til politiske partier eller ej
- Om befolkningen primært ser fjernsyn eller også læser aviser.
Det skyldes forskelle i landenes politiske system og historie. Men påvirker det politiske system også mediernes indhold, dvs. hvad folk læser i aviserne, lytter til i radioen eller ser på tv?
Det har vi set på ved at undersøge avisartikler og tv-nyhedsudsendelser i tre lande med forskellige politiske systemer: Danmark, Spanien og England. Mere specifikt har vi undersøgt, om der i medierne gives mere opmærksomhed til henholdsvis regering eller opposition, alt efter hvordan et lands politiske system er skruet sammen.
Danmark
Det danske parlament, dvs. Folketinget, betragtes som stærkere end det spanske og engelske. Danmark har typisk mindretalsregeringer. For at få gennemført sin politik skal regeringen forhandle med Folketingets øvrige partier. Og disse partier har gode muligheder for at kontrollere regeringen, fx ved at kalde en minister i samråd eller stille spørgsmål til ministeren.
Derved bliver oppositionspartierne magtfulde aktører i Danmark. Og fordi de er med til at bestemme dansk politik, bliver de interessante at dække journalistisk. De danske medier omtaler da også oppositionen næsten ligeså meget som regeringen.
England og Spanien
England og Spanien har typisk flertalsregeringer. Regeringen skal ikke ud og forhandle med parlamentets øvrige partier for at få sin politik i gennem – den har allerede flertallet på plads. Derfor betragtes de engelske og det spanske parlamenter som svagere i forhold til regeringen, end det danske Folketing.
Derved bliver de i mediernes optik mindre interessante at dække rent journalistisk, for det er ikke parlamentet, men regeringen, der har magten. De spanske og britiske journalister retter da også primært fokus på regeringen: Der er flere nyheder om regeringen end oppositionen.
Journalistisk kultur og oppositionens stemmer
Det er imidlertid ikke hele historien. Den journalistiske kultur i et land har også betydning for, hvor meget opmærksomhed medierne vier henholdsvis regering og opposition. Man skelner mellem, om journalister har en sakral eller en pragmatisk tilgang til politik.
I den sakrale tilgang har politik en særlig, nærmest hellig værdi i samfundslivet; derfor bør journalister dække politiske forhold, uanset hvad der ellers måtte foregå i verden.
I den pragmatisk tilgang skal politiske begivenheder for at blive dækket i nyhederne opfylde de kriterier for nyhedsværdi, som alle andre forhold i verden er underlagt – der gives ikke særstatus til politik.
I en sakral journalistisk kultur er der derfor tendens til, at nyhederne fokuserer på politisk indhold snarere end strategi og konkurrence, og politikerne gives mere plads til at kommunikere deres eget budskab.
Pragmatiske journalister behandler politiske nyheder som alle andre nyheder. Det fører til politiske nyheder, der er udvalgt og formidlet efter de professionelle nyhedskriterier, samt en generel skepsis mod udsagn, som kommer fra dem, der har magten.
Vi spurgte derfor journalisterne i hvert af de tre lande om deres syn på politik:
Spanien: De spanske journalister har en mere sakral tilgang end deres kolleger i Danmark og England, og det viser sig i nyhedsformidlingen: Den spanske regering bliver kun i meget begrænset omfang imødegået med synspunkter fra oppositionspartierne eller kilder fra civilsamfundet.
England og Danmark: Engelske og danske journalister anlægger en mere pragmatisk, kritisk tilgang til regeringens ministre og udfordrer disses synspunkter ved at give stemme til oppositionens parlamentsmedlemmer, eksperter og kilder fra civilsamfundet.
Den sakrale journalistiske kultur i Spanien hænger sammen med landets nyere historie. Den stammer fra overgangsperioden fra diktatur til demokrati, hvor medierne bidrog til at få Spaniens voksne befolkning til at anerkende det nye regimes legitimitet.
Mere pragmatisk, mere opposition?
Vores undersøgelse viser, at den måde, politiske systemer er indrettet på, påvirker medieindholdet: Ikke alle politikere har lige adgang til medierne. Der er dog ikke tale om en partipolitisk bias, hvor medierne foretrækker det ene parti frem for det andet. Der er tale om en strukturel bias, som har sit udspring i det politiske systems indretning.
Disse forskelle landene imellem er ikke hugget i sten. Mediernes måde at være organiseret på forandrer sig. Hvis medierne bliver nødt til yderligere at konkurrere med hinanden om at opnå publikums gunst, kan den danske journalistiske kultur gå hen og blive endnu mere pragmatisk, end den allerede er.
Det kan betyde endnu flere nyheder, der giver stemme til oppositionspartierne. Det vil selvsagt være godt nyt for oppositionspartierne, som vil få en bredere platform, fra hvilken de kan øve indflydelse på dagens vigtigske politiske spørgsmål, og hvordan de fortolkes.
