Navnet Sahara kan få de fleste til at blive en smule tør i munden. Men den nigerske Ténéré-ørken i det sydlige Sahara er endnu værre. Blandt Tuareg-nomaderne på disse kanter, går den efter sigende under beskrivelsen 'ørkenen i ørkenen'.
De næsten 50 graders varme, den skoldende vind og konflikter mellem nomaderne og den nigerske regering har i lang tid holdt selv eventyrerne væk.
Men for nogle få år siden drog et hold af forskere ind i Ténéré for at lede efter dinosaurknogler. Flere ekspeditioner resulterede i tonsvis af dinosaurfossiler, og små sensationer som den underlige 'Nigersaurus' og kæmpekrokodillen 'Sarcosuchus'.
Men så indtraf en tilfældighed, som skulle forandre fokusset for ekspeditionen temmelig dramatisk.
Det var på den sidste af dinosaur-ekspeditionerne, at fotografen Mike Hettwer travede alene rundt blandt sandklitterne, og pludselig opdagede at han var omgivet af dynger af knogler, skriver National Geographic Society, som har været med til at finansiere udgravningerne.
»Jeg har fundet nogle knogler,« fortalte han til holdet da han kom tilbage. »Men de er ikke fra dinosaurer. De er fra mennesker.«
Et hav af knogler
Skeletter, som skulle vise sig at være resterne efter stenaldermennesker, som havde levet for mellem 5.000 og 10.000 år siden, lå strøet rundt på det sted, som nu har fået navnet 'Gobero', skriver National Geographic.
Kranier, hænder og kæber med tænder stak op af sandet, og i løbet af blot nogle minutter havde forskerne talt langt over 20 menneskeskeletter. Men det var ikke alt.
Omkring skeletterne lå et væld af harpunspidser, potteskår, perler og stenredskaber som pilespidser og øksehoveder. For slet ikke at tale om andre knogler. Hundredvis af dyreknogler lå spredt imellem menneske-resterne. Og de stammede fra dyr som slet ikke passer ind i nutidens miljø i Ténéré.
»Hvor du end vendte dig, var der knogler som tilhørte dyr, som ikke lever i ørkenen,« siger professor Paul Sereno fra University of Chicago til National Geographic.
»Jeg indså at vi måtte være i et grønt Sahara.«
To folkeslag
Nu, efter to udgravnings-sæsoner, har forskerne fundet omkring 200 grave på stedet, som en gang lå ved bredden af en stor indsø. Men alle de gravlagte tilhørte ikke den samme gruppe.
To ganske forskellige stammer af mennesker må have holdt til langs indsøen, på to forskellige tidspunkter, mener forskerne.
De tror, at den ene gruppe boede her for mellem 10.000 og 8.000 år siden, mens den anden gruppe kom senere, for mellem 7.000 og 4.500 år siden.
Dette stemmer slet ikke så dårligt overens med, hvad man ved om Sahara fra tidligere, i følge National Geographic.
Grønt Sahara
Sahara er en gammel ørken. Meget tyder på at dette område har været omtrent som nu i de sidste 70.000 år. Næsten da.
For omtrent 12.000 år siden ændrede hele jordkloden en smule i sin bane, og dette og andre faktorer forandrede monsunen i Afrika. Det begyndte at regne i Sahara. Pludselig fik den tidligere ørken indsøer og et frodigt landskab som tiltrak både fisk og dyr.
Sahara var grøn i 7.500 år, mener forskerne, med blot et årtusinde af midlertidig tørke sådan omtrent midt i perioden. Og det ser ud til, at denne tørkeperiode adskiller de to menneskestammer ved Gobero.
Kiffanere og Tenerianere
Den første gruppe, som boede ved den nu for længst udtørrede indsø, var de såkaldte Kiffanere. De kraftige skeletter og de redskaber, som de efterlod sig, vidner om at disse mennesker havde et anstrengende liv, og måske jagede større dyr og fiskede.
Det må de i så fald have gjort med en relativt høj grad af succes, mener forskerne. Folket må have haft en god tilgang til proteinrig føde, for at kunne opbygge så store, kraftige kroppe.
Den anden stamme, som antageligvis kom til stedet efter den tusindårige tørke for omkring 8.000 år siden, kaldes for Tenerianere. De var spinklere end den forrige gruppe, og havde antageligvis en anden livsstil, mener forskerne.
Men der er stadigvæk mange mysterier som endnu skal løses omkring gravene ved Gobero.
På en seng af blomster
Sereno og hans kollegaer vil fortsætte med at analysere knoglerne fra Gobero for at finde ud af mere om stenaldermenneskenes kost og sundhedstilstand, skriver National Geographic.
Desuden spekulerer forskerne på hvad der kan være baggrunden for de mystiske positurer for nogle af de gravlagte.
For eksempel den spinkle kvinde og de to børn som hviler med armene om hinanden. Ingen af skeletterne har nogen tegn på skader, og jorden under dem er fuld af pollen. Blev de stedt til deres endelig hvile på en seng af blomster?
»Og så er der det underlige faktum, at to helt forskellige stammer - adskilt af over tusind år - har valgt at gravlægge deres døde på nøjagtig samme plads,« siger Chris Stojanowski fra Arizona State University.
»Det største mysterie er, hvordan de tilsyneladende har klaret dette uden at forstyrre en eneste grav.«
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.
