Går muslimer glade i bad?

»Jeg er elev i en folkeskole. Jeg vil gerne fortælle om, hvordan jeg oplever skolen.«

»Jeg har problemer i skolen i forbindelse med badningen. Der er mange nøgne mennesker, der tager bad sammen.«

»Idræt er bl.a. et af de fag, som skolen har at tilbyde eleverne. Jeg holder meget af idrætstimerne.«

»Jeg elsker badning, men desværre ikke sammen med nøgne mennesker. Fordi min religion ikke tillader mig at se deres nøgne kroppe.«

»Både idræt og badning er godt for mig og jeg kan godt lide min skole. Jeg beder myndighederne om, at skolen tager hensyn til min religion.«

(oversat fra somali)

Tro og liv

Citatet stammer fra en somalisk dreng, der i 1999 bidrog til en samling af dagbogsudklip fra folkeskoleelever med indvandrer- eller flygtningebaggrund. Drengens problem kan umiddelbart være svært at forstå.

Hvordan kan det at bade sammen med andre nøgne mennesker være i strid med nogens religion? Handler drengens betænkeligheder ikke snarere om hans personlige blufærdighed? Er religion ikke nærmere noget, der vedrører den personlige tro og det, man foretager sig i kirken eller i moskeen?

Islam vedrører alle livets aspekter

En del af svarene på disse spørgsmål vedrører et væsentligt kendetegn ved islam som religion, nemlig det forhold, at troende muslimer lever deres religion. Det giver således ikke mening at skelne mellem religiøse eller ikke-religiøse forhold i livet.

Alle handlinger og livsområder er potentielt religiøse for en troende muslim, og fællesbad er ingen undtagelse. Til gengæld giver det god mening at skelne mellem handlinger med større eller mindre religiøs betydning.

Det er klart, at der er forskel på handlinger som for eksempel bøn og faste, der vedrører helt centrale elementer af islam, og handlinger som for eksempel børnepasning, der er mindre direkte knyttet til den religiøse praksis. Man kan forestille sig, at handlinger kan placeres på en skala i et spektrum efter deres religiøse betydning.

Fælles muslimsk praksis?

Spørgsmålet er nu, hvor fællesbadet (eller netop at undgå det) skal placeres i dette spektrum. Bevæger man sig ud i denne analytiske øvelse, må man tage det forbehold, at det ikke lader sig gøre at give et entydigt, generelt billede.

Eftersom islam er en verdensreligion med den store diversitet af religiøse udtryk, der følger heraf, vil der altid være lokale og individuelle forskelle i den praksis, som muslimerne skaber, ligesom der findes forskellige retninger og strømninger inden for islam.

For at kunne vurdere den religiøse betydning af at undgå fællesbad må man først undersøge, om man overhovedet kan tale om en fælles muslimsk praksis på området: Hvad er baggrunden for at undgå fællesbad, og hvordan forholder man sig til det i muslimske lande?

Awra: Nøgenhed, der skal dækkes

For at blive klogere på, om vi kan tale om en form for muslimske fællesbad-normer, har jeg – ligesom mange danske muslimer gør det – forsøgt at lede efter retningslinjer på internettets mange islam-portaler, hvor mere eller mindre uddannede islamfortolkere besvarer praksisorienterede spørgsmål ved at henvise til klassiske muslimske kilder.

Selvom jeg ikke har kunnet finde spørgsmål, der direkte angår fællesbad, er der en del spørgsmål, der angår begrebet awra og særligt børns awra.

Ifølge den engelsksprogede islam-portal sunnipath.com betyder awra ’et skjult og hemmeligt sted’, og det refererer til ens personlige nøgenhed, som skal være skjult.

Afhængig af hvem man er sammen med

Awra dækker bestemte dele af kroppen, der varierer efter den sammenhæng, man indgår i: Under bøn eller uden for bøn, alene eller sammen med andre mennesker. Jo større afstanden (målt på køn, religion og familietilknytning) er mellem den enkelte muslim og de mennesker, han/hun er sammen med, jo flere dele af kroppen opfattes som awra.

For eksempel har muslimske kvinder, der er sammen med andre muslimske kvinder, en slags ’minimums-awra’, hvilket vil sige, at den nøgenhed, som skal tildækkes, kun vedrører området mellem navlen og knæene.

Det samme gælder for muslimske mænd, der er sammen med muslimske mænd. Er man sammen med ikke-muslimer af samme køn, udvides awra for kvinderne til hele kroppen på nær hænder, fødder og ansigt.

Barn eller voksen?

Generelt har muslimske børn ikke religiøse forpligtelser i samme grad som voksne. Puberteten anses for at være den alder, hvorfra man har religiøse forpligtelser. På sunnipath.com besvares et spørgsmål om børns awra i overensstemmelse med denne opfattelse:

Først når et barn har nået puberteten, er han/hun forpligtet til at dække sin awra. Overgangen mellem barn og voksen er dog glidende. Når et barn nærmer sig puberteten, skal han/hun øve sig i at dække sin awra, og det er forældrenes ansvar, at barnet lærer sine religiøse forpligtelser, inden det når puberteten.

På den danske islam-portal haya.dk rejses spørgsmålet om børns awra også. Her er svaret ret konkret:

»Børns awra (nøgenhed) har forskellige niveauer afhængigt af, hvor gammel barnet er:

• Babyer har ikke nogen awra.
• Små børn fra ca. 3-4 år og opefter har deres kønsdele som awra
• Ældre børn fra ca. 6-7 år og opefter bør oplæres i at dække deres awra korrekt.«

Svar ikke givet på forhånd

Det er altså kun helt små børn (under tre år), der ifølge haya.dk ikke har nogen awra, og som altså kan færdes blandt andre uden tøj.

Den generelle pointe er dog, at der er forskel på børns og voksnes awra. Selvom hjemmesiderne haya. dk og sunnipath.com kun repræsenterer to muslimske bud på forståelsen af awra, vidner spørgsmålene til emnet fra hjemmesidernes muslimske brugere om to væsentlige forhold:

For det første er spørgsmålet om børns awra ikke uvæsentligt – det er et spørgsmål, muslimer interesserer sig for. For det andet er svaret ikke givet på forhånd, det vil sige at der blandt nogle muslimer er usikkerhed om, hvordan man forholder sig til børns awra.

Praksis i Marokko og i Danmark

Den primære grund til, at awra bør holdes tildækket, synes at være for at forhindre tiltrækning. Argumentet på sunnipath.com er netop, at man i særlige situationer kan vise sin awra, hvis man er forsikret om, at der ikke finder tiltrækning sted, og hvis det ikke kan være anderledes (som for eksempel ved lægebesøg).

Problemet ved fællesbad er således ikke bare, at ens egen awra vises, men i lige så høj grad at man har mulighed for at se andres. Som den somaliske dreng siger det: »Fordi min religion ikke tillader mig at se deres nøgne kroppe.«

Problemet med fællesbad er fra en muslimsk synsvinkel ikke et egentligt problem. Problemet opstår, fordi muslimer i den danske udgave af fællesbadet har mulighed for at se hinandens nøgenhed.

Awra diskuteres løbende

I flere muslimske lande (som for eksempel Marokko og Tyrkiet) har man netop fællesbad (hammam), hvor kønnene bader adskilt (dog kan små drenge indtil en vis alder følges med deres mødre og små piger med deres fædre), og hvor man ikke er helt afklædt.

I disse lande er spørgsmålet om awra heller ikke besvaret på forhånd, og det diskuteres løbende, hvorvidt man bør bade i separate kabiner og hvor stor en del af kroppen, der er awra.

Religiøse strømninger, der vægter en strengere fortolkning af tildækkelsen af awra, kæmper mod praksishensyn og traditionen, der tillader at man bader sammen uden at have tildækket mere end kønsdelene.

Fællesbadets religiøse betydning

Der er ingen tvivl om, at tildækkelsen af awra er afgørende for den uvilje, som nogle danske muslimer kan opleve ved folkeskolens fællesbad.

Det er ikke selve badet – muslimer går måske endda generelt glade i fællesbad – men den komplette nøgenhed, der er afgørende. Spørgsmålet er nu, hvor stor religiøs betydning man skal tillægge tildækkelsen af awra.

Beskrivelserne på sunnipath.com og haya.dk præsenterer tildækkelsen af awra som en religiøs pligt, man skal opdrages til at overholde. De religiøse pligter er knyttet til den muslimske forståelse, at man ved at leve ’det gode muslimske liv’ tilbeder Gud.

Ud fra denne forståelse kan de religiøse pligter generelt placeres midt i spektret af handlingers religiøse betydning: De er vigtige, men ikke knyttet til de religiøse ritualer.

Fællesbadets fremtid

Og hvad betyder det så for de muslimske børn, der skal have idrætsundervisning i en dansk folkeskole, hvor det ikke er muligt at klæde om og bade under private forhold?

På enkelte danske skoler, hvor der er mange muslimske elever, bader eleverne med undertøjet på eller med et håndklæde om livet. Men det løser naturligvis ikke problemet med, at de muslimske børn stadig kan se de afklædte (ikke-muslimske) børns awra.

Måske bliver spørgsmålet om awra netop vigtigt for danske muslimer, fordi den danske omgang med nøgenhed er så radikalt anderledes. I muslimske lande bliver man ikke konfronteret med spørgsmålet om awra. De fleste muslimer i disse lande ved sikkert ikke engang, hvad det er.

Men når de danske muslimer ikke så let kan leve i overensstemmelse med almindelig muslimsk praksis, bliver de tvunget til at forholde sig til, om det er vigtigt, at man undlader at afklæde sig foran andre.

Det er svært at forudse, om de danske muslimers normer for tildækkelse langsomt tilpasses de danske forhold, eller om det med tiden bliver standard med separate badekabiner i danske skoler. Flere etnisk danske elever udtrykker også ubehag ved at bade med andre (også af samme køn), så måske kan man tale om, at skolernes fællesbade hører til i en epoke, der er ved at ebbe ud?

Lavet i samarbejde med Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.