Forskere: Forskerens objektivitet er utopisk

Store dele af den forskning, der bliver bedrevet i Danmark, bliver glemt og forladt i lukkede forskningsmiljøer, hvor dem der kunne have gavn af indsigten, er forment adgang.

Men der findes en gruppe af forskere, der tænker anderledes og i stedet bringer forskning til folket, mens forskningen finder sted.

»Det er forskningens opgave at være med til at skabe et demokratisk samfund. Når vi demokratiserer den viden, vi laver i forskningen, kan verden få glæde af det. Meget politik bliver bedrevet på baggrund af forskning, så det er afgørende, forskningen kan genkendes af folk i det felt, der er forsket i, så de rette beslutninger bliver truffet, og pengene bliver kanaliseret de rigtige steder hen,« siger lektor Ditte Tofteng, fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC.

Forskning i forandring

Ditte Tofteng er sammen med andre forskere fra RUC og Aalborg Universitet i Dansk aktionsforskningsnetværk (DAN) bidragsyder til bogen ’Aktionsforskning – en grundbog’, der fortæller om forskningsmetoden, der gør op med de mest grundlæggende dogmer inden for forskning.

»Aktionsforskning er en måde at bedrive forskning, hvor man kombinerer aktion og forskning, ude i den virkelige verden. Man laver et forandringsarbejde i virkeligheden, samtidig med, at man forsker i forandringen. Det foregår sammen med de involverede, så forskerens viden bliver kombineret med projektdeltagernes erfaring fra hverdagen,« siger Ditte Tofteng.

Der er flere retninger inden for aktionsforskning, men sammen med lektor Mia Husted har hun netop afsluttet projektet 'Stop stress' om stress i hjemmeplejen i Næstved. Her deltog ledelsen, forskerne og medarbejderne aktivt i at få stoppet stress.

»Når man spørger medarbejderne, kommer der andre svar. De bliver glade for overhovedet at blive spurgt, og en del af deres løsninger er at kunne tænke sig selv mere aktivt ind i organiseringen af arbejdet. Når man organiserer arbejde, har man det meget med at se det hele i helikopterperspektiv, men medarbejderne har nogle meget jordnære og konkrete erfaringer.«

»Det kan for eksempel være, at det er bedre at besøge Fru Jensen først på ruten end sidst på ruten. Det kan virke som meget små detaljer at tage højde for, men for medarbejderne fylder det meget i deres arbejdsliv og kan derfor være en stressudløsende faktor,« siger Ditte Tofteng.

Forsker som projektleder

Normalt ville en forsker på feltarbejde udelukkende observere og interviewe om det bestående, men aktionsforskeren påvirker aktivt den virkelighed, som man normalt kun ville observere. På den måde kommer forskeren til at have flere ligheder med en projektleder, der er kaldt ind for eksempelvis at bekæmpe stress, men i modsætning til projektlederen bringer forskeren erfaringerne videre via sine afsluttende forskningsrapporter.

»Det er meget sjældent, at forskere kommer med løsningsmodeller, og der er mange undersøgelser af, hvad der gør os stresset. For eksempel forskellen mellem krav og egen kontrol over ens arbejde. Det specielle ved aktionsforskning er, at du ikke forsker på status quo, men på forandringen. Som forsker har man normalt en berøringsangst for at forandre idealbilledet af, at forskeren kan stille sig op og kigge ned på verden,« siger Ditte Tofteng.

Umulig objektivitet

Aktionsforskningen mener, at tanken om den objektive forsker, der observerer uden at påvirke eksperimentet eller virkeligheden, er utopisk.

»Da videnskaberne sociologi og samfundsvidenskab opstod, overførte man de naturvidenskabelige metoder. Vi måler og vejer, men det er ikke den rigtige måde at observere mennesker på. Paradigmet om, at 'forskeren alene vide', kan man ikke bruge inden for samfundsvidenskaben. For nogle forskere kan det være ekstremt provokerende, fordi der kan ske alt muligt ude i verden, når man begynder at spørge den i stedet for at observere,« siger Ditte Tofteng.