Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser
Hvis du har mødt et spøgelse – eller haft andre ’paranormale’ oplevelser – vil danske forskere meget gerne høre din historie. Den kan du fortælle på et nyt website.

Har du oplevet noget uforklarligt - for eksempel et møde med en ånd? Så vil danske folkemindeforskere meget gerne høre fra dig. De har en masse historier om overnaturlige oplevelser fra 1800-tallet, men de mangler historier fra i dag. (Foto: Colourbox)

Har du oplevet noget uforklarligt - for eksempel et møde med en ånd? Så vil danske folkemindeforskere meget gerne høre fra dig. De har en masse historier om overnaturlige oplevelser fra 1800-tallet, men de mangler historier fra i dag. (Foto: Colourbox)

Ellefolk levede i skoven. Ellepigerne var så ufatteligt smukke, at de nemt kunne friste en mand til at danse med sig. Men mandens dans var kun lystig, indtil han så ellepigens ryg. Den var hul og uhyggeligt grim.

Når den intetanende mand endelig opdagede den uheldige feature ved tøsen, var det som regel for sent. Så var den stakkels mand blevet sindssyg – ellevild.

I 1800-tallet var historier om ellefolk, bakkefolk, nisser og spøgelser meget almindelige i Danmark. Og datidens folkemindeforskere rejste rund i landet og samlede dem ind. Nutidens folkemindeforskere vil nu gøre det samme – men ved brug af nettet.

»Møderne med det paranormale forsvandt ikke med 1800-tallet. De bliver stadig diskuteret i mange chatrum og tv-programmer. Vi vil gerne indsamle folks oplevelser, så vi i fremtiden kan have historier fra i dag,« siger Anne Mia Steno, forskningsassistent ved Dansk Folkemindesamling.

Fortæl om din oplevelse på nyt website

Anne Mia Steno og hendes kollegaer har netop lavet et website, hvor alle danskere kan skrive om deres oplevelser med ’det overnaturlige’ - minhistorie.net.

På siden er der både mulighed for at uploade lydfiler, videofilm, billeder og tekst. For at sørge for, at ingen holder sig tilbage med at fortælle, hvad de har oplevet, kan man vælge at være anonym i de næste 50 år.

»På forummet kan man være helt anonym. Man skal dog skrive en registrering, for at vi undgår spam,« fortæller Anne Mia Steno.

I 1800-tallet så folk syner

I 1800-tallet var den såkaldte folketro meget udbredt. Lene Andersen er som arkivar ved Dansk Folkemindesamling med i hjemmesideprojektet. Desuden har hun forsket i de gamle beretninger.

»Historierne handler tit om folk, der har mødt spøgelser, eller folk, der kunne se syner. Der er historier om, at man på særlige tidspunkter af året kunne høre skrig ved en bestemt bro. Dem, der kunne se synerne, så, at en herremand engang slog nogen ihjel på det sted,« fortæller Lene Andersen.

Fakta

Folkemindeforskere beskæftiger sig med de tanker og oplevelser, der rør sig i folket. Når møder med ’det overnaturlige’ fylder i mange folks hverdag, har folkemindeforskerne derfor pligt til at indsamle historier om netop dét.

Det er ikke nødvendigvis sådan nogen historier, nutidens danskere har at fortælle.

»Vi er interesserede i alle former for historier og oplevelser. Vi er meget åbne. Måske har man oplevet noget, man ikke kan forklare – noget, der var interessant eller gjorde et indtryk,« siger Lene Andersen.

I dag lærer ånderne os nyt om os selv

Det nye website minhistorie.net er først lige gået i luften. Det er derfor svært at sige, hvordan nutidens paranormale erfaringer adskiller sig fra 1800-tallets.

»Tidligere forklarede nisser og ellefolk samfundsproblemer. For eksempel kunne de forklare, at høsten slog fejl, eller at al mælk i landsbyen blev sur.«

»Vi har ikke fået så mange historier ind endnu. Men et forsigtigt bud er, at folk i dag vil fortælle om episoder, hvor de er blevet ramt af skæbnen – om episoder, der har betydning for dem selv,« fortæller Anne Mia Steno.

Hvis du har en historie at fortælle, kan du gøre det i forumet på minhistorie.net.

Har du en lydoptagelse, hvor du fortæller om din oplevelse, kan du uploade den. Det samme gælder for videoer, hvor du fortæller eller dokumenterer dit møde med det overnaturlige. Dokumentation kan du også uploade i form af billeder.

Læs om danskernes oplevelser af spøgelser i artiklen Spøgelser hjemsøger fladskærmen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk