Forsker skal finde opskrift på aktieskat

Et af de politiske slagsmål, der flød med i finanskrisens globale slipstrøm, var genoplivningen af økonomen John Maynard Keynes gamle idé fra tiden efter Depressionen: en skat på finansielle transaktioner.

Ideén lyder, at hver gang nogen i finansverdenen køber eller sælger en aktie, altså hvis fru Hansen sælger aktier for at få udbetalt en del af sin pension, hvis hr. Jensen køber aktier for at spare op til sin alderdom, eller hvis en investor fra en af de store Wall Street-banker handler og spekulerer i aktier, skal der betales et lille beløb.

Beløbet skal næsten ikke kunne mærkes af fru Hansen og hr. Jensen med deres få handler, men skal gøre ondt på spekulanterne, der køber og sælger på livet løs. Og dermed lægger beløbet en dæmper på udskejelserne på de finansielle markeder.

Forskningsprojekt skal undersøge fordele og ulemper ved skat på aktieskat

Både i Danmark og globalt har de politiske argumenter præget debatten de senere år:

Forsvarerne af de frie markeder har sat hælene i. Andre har kæmpet for skatten og sagt, at der skal være skatteindtægter fra aktiehandel.

Men er det - hvis man lægger de politiske argumenter til side og i stedet tager økonom-briller på - overhovedet en god idé?

Det skal Peter Norman Sørensen finde ud af. Han er professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet og har med støtte fra Det Frie Forskningsråd netop begyndt et femårigt forskningsprojekt, der skal undersøge de økonomiske fordele og ulemper ved en skat på finansielle transaktioner.

»Meget af debatten har gået på politiske tanker, om hvorvidt man vil have en skat på finansielle transaktioner eller ej, men det økonomiske perspektiv har haltet lidt. Ideen med forskningsprojektet er at få samlet det økonomiske i en eller flere modeller, så det står klart, hvornår der er flere fordele end ulemper,« forklarer Peter Norman Sørensen.

Spekulation skaber ustabilitet

Tanken om, at handler på finansmarkederne skulle pålægges en skat, rækker helt tilbage til 1936, da den blev foreslået af økonomen John Maynard Keynes. I kølvandet på historiens største økonomiske krise, Depressionen, var tanken at lægge en dæmper på de mange spekulanter, der havde været med til at skabe unødige udsving og usikkerhed på aktiemarkederne.

Hvor aktiemarkederne var skabt for at gøre det muligt for folk med penge til overs at købe en del af en virksomhed og dermed at give virksomheden penge at investere, var - og er - en del af handelen spekulation, der handler om at score kortsigtede gevinster. Det kan være med til at skabe ustabilitet.

»Man mener, der er nogle spekulative handler, som ikke gavner økonomien. Opsparere kan indbyrdes handle aktier på markederne, og det skulle egentlig sikre kanaliseringen af investeringer til virksomheder, der har brug for kapital, men der foregår også ting på markederne, som gør det mindre attraktivt at investere, som når der for eksempel kommer ret store udsving, som vi også har set på det seneste,« siger Peter Norman Sørensen.

Professionelle investorer vil blive ramt af aktieskat

En særlig gruppe, der forventes at kunne mærke en skat på finansielle transaktioner, er professionelle investorer, der ved hjælp af computere og komplicerede algoritmer udfører såkaldt højfrekvent handel.

En stor del af handelen på aktiemarkederne bliver i dag ikke foretaget af mennesker, men af computere der er programmerede til med lynhurtig præcision at tjene penge på bittesmå udsving i markederne. Mens spekulanter nok stadig vil kunne tjene penge på gode handler med en transaktionsskat, vil gevinsten ved mange af disse computerhandler formentlig blive ædt op af skatten.

»Nogle af de algoritmer kan tænkes at samle viden sammen om, hvordan andre handler lige nu, og drage fordel af at vide det før alle andre. Men det er ikke noget, der får markedet til at fungere bedre for almindelige handlende. Den slags kunne blive forholdsvis hårdt ramt af en transaktionsskat,« siger Peter Norman Sørensen.

Asymmetrisk information kan skabe nervøsitet

Samtidig påpeger Peter Norman Sørensen, at spekulanter og professionelle investorer ofte besidder stor viden om de børsnoterede selskaber, som almindelige opsparere ikke har.

Peter Norman Sørensen mener, at denne form for asymmetrisk information kan være med til at få nogle opsparere til at sy pengene ind i madrassen i stedet for at stille dem til rådighed for de børsnoterede virksomheder, der kunne bruge dem til at skabe vækst, arbejdspladser - og afkast til aktionærerne.

»En af markedsfejlene på finansielle markeder kunne være, at mange investorer vogter på hinanden. De tænker, at modparten ved noget, man ikke selv ved. Det er asymmetrisk information, og det kan gøre folk nervøse for at handle med nogen, der har opsnuset mere viden om, hvad aktien kan være værd. Spørgsmålet er, om en lille skat kan nedbringe andelen af handlende, der sidder med information og gør markedet uattraktivt for resten - og overlade markedet til opsparere,« siger Peter Norman Sørensen.

Spekulanter er olien, der smører markedet

Men finansmarkederne er ikke så simple, at spekulation udelukkende er negativt. Der kan modsat også være en positiv effekt af spekulationen, som Peter Norman Sørensen skal forholde sig til i sin model.

Spekulanterne er nemlig ikke bare med til at skabe udsving, de kan også være med til at få markedet til at hænge sammen:

Når fru Hansen gerne vil sælge, er det ikke sikkert, at hr. Jensen er klar til at købe samme dag. Men det vil en spekulant måske godt, fordi han forventer, at han kan sælge lidt dyrere til hr. Jensen ugen efter.

Spekulanten tjener nogle småpenge på hver af de mange handler, fru Hansen har en at sælge til, når hun har brug for pengene til sin pensionsudbetaling, og hr. Jensen har en at købe en aktie af, når han har brug for det. Spekulanterne er den olie, der smører markedet, lyder modargumentet.

Ny økonomisk model skal trække på teori om forurening

Det komplicerede i Peter Norman Sørensens forskningsprojekt er altså at opstille en økonomisk model, der forudsiger, hvilke positive og negative ændringer der kommer af investorernes adfærd, hvis man skruer en skat sammen på forskellige måder.

For at finde ud af det vil Peter Norman Sørensen trække på teori fra et andet økonomisk område, hvor markedskræfterne heller ikke altid får folk til at handle, sådan som man fra politisk side ønsker, at de skal: forurening.

»Man kan sige, at virksomheder leverer forurening til nogle mennesker, der ikke har bedt om at få det leveret eller betalt for det. Det skal virksomhederne så betale for selv med grønne afgifter, og det kan forbedre markedet,« siger Peter Norman Sørensen.

Når virksomheder ud over at levere produkter til deres kunder altså også leverer forurening til deres naboer, er det det, man inden for økonomien kalder en markedsfejl. Den viden man har om, hvordan de grønne afgifter kan rette op på forurenings-markedsfejl, vil Peter Norman Sørensen samtænke med markedsteori for at forudsige, hvordan man kan rette op på markedsfejl på de finansielle markeder.

»Det mest originale er at sætte de to teoriretninger sammen til en ny teori. Det er ukendt territorium at modellere, hvordan transaktionsskatten virker på finansielle markeder, og hvor godt det vil være for samfundet som helhed,« siger Peter Norman Sørensen.

Målet er en teoretisk model, der kan bruges globalt

Over de kommende fem år vil Peter Norman Sørensen inddrage en ph.d.-studerende og to postdocere i projektet, ligesom han i forskningen vil trække på et omfattende internationalt netværk. Målet er ikke bare at kunne levere en beregning på en konkret udgave af skatten, men at opstille en teoretisk model, der vil kunne bruges over hele kloden de steder, hvor skatten overvejes.

»Noget af det, der tager tid, er at lave analysen robust. Som teoretiker kunne jeg godt komme med en matematisk model, der under bestemte forudsætninger kom med et bestemt resultat. Men det er vigtigt for at kunne informere den politiske debat at kunne lave en relativt generel model, der siger noget om under hvilke vilkår, skatten vil være fordelagtig,« siger Peter Norman Sørensen.

Komplekst spørgsmål, der mangler viden om

På Copenhagen Business School mener Søren Hvidkjær, professor og institutleder på Department of Finance, at forskningsprojektet er spændende. Særligt fordi skatter på finansielle transaktioner både har en lang række komplicerede positive effekter og negative effekter.

»Jeg forventer ikke, der kommer noget entydigt svar på, hvorvidt vi med fordel kan indføre transaktionsskatter eller ej,« siger Søren Hvidkjær om projektet, som han selv står udenfor.

Han påpeger særligt, at det er interessant, at forskningsprojektet skal undersøge, hvordan en transaktionsskat vil påvirke information på de finansielle markeder. Altså at de investorer, der har sat sig grundigt ind i en aktie, har langt mere information end dem, de skal købe af eller sælge til.

Finder en vidende investor en undervurderet aktie, kan det hjælpe med at føre investeringer i retning af aktien, men omvendt kan den asymmetriske information også være med til at holde almindelige opsparere væk.

»Asymmetrisk information er både en central drivkraft på finansielle markeder og en stopklods. Så vi vil rigtig gerne kende effekterne på informationsstrukturen af at indføre skatter,« siger Søren Hvidkjær.

Derfor glæder det også Søren Hvidkjær, at målet med forskningsprojektet er at udvikle en generel model, der skal beskrive fordele og ulemper af at indføre en skat på finansielle transaktioner.

»Det er en rigtig stor diskussion om transaktionsskatter, men transaktionsskatter er ikke det columbus-æg (nem løsning på kompliceret problem, red.), som mange vil gøre dem til. Hvis man indfører den type skatter, er der nogle effekter, der er særdeles komplekse at gennemskue, og det kræver netop en formel model at kunne analysere dem. Så Peter Norman Sørensens studier er særdeles velkomne og spændende,« siger Søren Hvidkjær.