Sponseret af Syddansk Universitet

Syddansk Universitet og Videnskab.dk samarbejder om at bringe videoer med forskningsformidling.

Forsker: Rusland vil måske opruste som under den kolde krig
Konflikten i Ukraine kan betyde, at Rusland vil bruge store økonomiske udgifter på militæroprustning, som de gjorde under den kolde krig, lyder det fra Østeuropa-ekspert.

Konflikten mellem Rusland og Vesten kan betyde, at russerne vil opruste i samme grad som under den kolde krig.

Og hvis det sker, så risikerer vi, at Rusland igen får et autoritært politisk system.

Det konstaterer østeuropa-ekspert lektor Erik Kulavig fra Syddansk Universitet.

»Rusland er et relativt fattigt land. Hvis de skal bruge mange milliarder rubler på militærudgifter, så skal skatterne være høje. Så kommer der et modsætningsforhold mellem stat og samfund, og så får vi igen det traditionelle russiske autoritære politiske system.«

»Det er alt, alt for tidligt at sige, at det vil ske, men der er nogle tendenser, der trækker i den retning,« mener Erik Kulavig.

»Det vil være meget ulykkeligt både for russerne og for os. For så kommer der en usikkerhedsfaktor ind i verdenspolitikken.«

Vesten skal overbevise russerne om vores gode intentioner

Erik Kulavig mener, at Vesten også bærer en del af ansvaret for optrapningen af konflikten:

»Vesten har været for hurtige til at bruge 'det russiske paradigme'. Men verden ser anderledes ud fra Kreml. Med den historiske erfaring Rusland har (fra 2. Verdenskrig, red.), kan man godt forstå, at Rusland har forbehold for, at de tidligere sattelitstater går ind i NATO.«

Det gælder om at overbevise russerne om, at Vesten har reelle hensigter:

»Der er en overbevinsing i Moska om, at Vesten er 'up to something'. Så kan vi i Vesten godt sige, at det er en paranoid holdning. Men vi må overbesvise russerne om, at det ikke er sådan,« afslutter Erik Kulavig.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk