»Der er absolut ingen gode argumenter for at ikke at have abortgrænsen til 24 uger. Hvem skulle bestemme, hvis ikke kvinden selv?«
Så kontant er udmeldingen fra Michael Norup, lektor ved Medicinsk Videnskabsteori på Københavns Universitet, til videnskab.dk i en kommentar til et juridisk ph.d.-projekt om fosterets rettigheder. Projektets forfatter, ph.d.stipendiat Janne Rothmar Herrmann, mener selv at 12 ugers-abortgrænsen er et godt eksempel på eksisterende lovgivning, der burde ændres.
»18 uger er grænsen i Sverige, og der kan danske kvinder jo bare rejse over, hvis de vil have en abort,« siger hun.
\ Fakta
Michael Norup opfordrer politikerne til at gå et skridt videre og give befolkningen lov til at vælge selv. Når partierne allerede har en regel om, at folketingsmedlemmer er frit stillet i disse spørgsmål, bør befolkningen også stilles frit, mener han:
»Hvis hver enkelt politiker får lov til at grave dybt i sin sjæl for at svare på disse spørgsmål, hvorfor i alverden skal den enkelte kvinde så ikke have lov til det? Når man nu tilbyder fostervandsprøver og lignende til kvinden, så er det da underligt, at hun ikke skal have lov til at vælge på baggrund af den viden der kommer frem,« siger Norup til videnskab.dk.
12-ugers grænsen er vilkårlig
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi foreslog for nylig - med medicinske og pragmatiske begrundelser - at grænsen skulle hæves til 18 uger, som den er i Sverige. Folketingets sundhedsudvalg ville ikke selv tage stilling og sendte derfor spørgsmålet videre til Etisk Råd, som anbefalede ikke at hæve grænsen til 18 uger.
I rådets udtalelse pointeres det, at spørgsmålet om 12 eller 18 uger ikke kan afgøres af videnskabelige eller medicinske fakta, men at »Medlemmerne af Det Etiske Råd er klar over, at grænsen for fri adgang til provokeret abort på netop 12 uger til en vis grad er vilkårlig og blandt andet har været bestemt af praktiske forhold.«
Rådet begrunder bl.a. deres anbefaling om at fastholde 12-ugers grænsen med at
det nuværende system generelt fungerer problemløst en 18-ugers grænse vil kunne føre til flere aborter end i dag den almindelige opfattelse af provokerede aborter vil blive mere accepteret
Tomme og tilfældige begrundelser
Janne Rothmarr Herrmann undrer sig over afgørelsen: »Hvis man anvendte de samme argumenter nu, som man gjorde dengang grænsen blev sat, skulle reglerne have været ændret«, påpeger Janne Rothmar Herrmann.
Michael Norup finder Etisk Råds begrundelser tomme og tilfældige: »For det første er det ikke empirisk bevist at, at der vil komme flere 'almindelige' (ikke-medicinsk begrundede) aborter hvis grænsen hæves. Og for det andet - selv hvis det skulle ske - hvorfor er det så forkert? Etisk råd har en implicit antagelse om at abort er skidt, og så skal grænsen bare sættes så lavt som muligt. De siger ganske enkelt, at vi ikke skal hæve grænsen, fordi vi ikke skal have flere aborter.«
Han forklarer, at det fortaber sig i det uvisse, hvorfor grænsen blev sat til 12 uger, da den frie abort blev tilladt i Danmark i 1973:
»Den tekniske begrundelse omkring kvindens sikkerhed var allerede dengang en vurdering, og der sker intet etisk epokegørende i lige præcis 12. uge.« Derfor bør grænsen hæves, mener Michael Norup, og han finder altså støtte i Janne Rothmar Herrmanns nye forskningsprojekt.
