Flere selvmord under finanskrisen

Samme analyse viser også, at antal døde i trafikulykker faldt i mange lande.

En gruppe forskere i Storbritannien, USA og Belgien har publiceret omfattende undersøgelser af sammenhængen mellem økonomiske kriser og dødsfald.

De har tidligere kigget på perioden 1970 til 2007 og har fremlagt tal, der viser, at hyppigheden af selvmord går op, når arbejdsledigheden i et land stiger kraftigt.

Nu har de undersøgt finanskrisen i Europa og dermed årene 2007 til 2009, og kigger på tal fra 14 europæiske lande.

Undersøgelserne viser en stigning i antal selvmord hos mennesker under 65 år, efter finanskrisen tog fat med øget ledighed i 2008.

Stigningen i antal selvmord kom efter fem år med faldende tendens i selvmordshyppighed for denne aldersgruppe.

Aldersgruppen er valgt ud, fordi det er folk i den arbejdsdygtige alder, som rammes af øget arbejdsledighed.

Forskerne understreger, at analysen er foreløbig, og at der mangler tal for en række lande. Det er også værd at lægge mærke til måden tallene regnes ud på.

I Storbritannien for eksempel steg hyppigheden af selvmord fra 6,14 per 100.000 indbyggere i 2007 til 6,75 per 100.000 i 2008.

Dette er en mærkbar stigning, men det kan dog ikke kaldes for nogen epidemi.

Forskergruppen har tidligere peget på gode offentlige støtteordninger, som en måde at modvirke negative effekter af arbejdsledighed på.

I talmaterialet kan de se, at Østrig, med landets stærke sociale sikkerhedsnet, faktisk havde en svag nedgang i antal selvmord under krisen.

På den anden side oplevede Finland, som også har gode støtteordninger, en stigning på fem procent.

Af de gamle EU-lande, som blev allerhårdest ramt af økonomiske problemer, oplevede Grækenland en stigning på 17 procent i antal selvmord og Irland 13 procent.

Blandt de nye medlemslande steg selvmordsraten i Letland med 17 procent mellem 2007 og 2008.

På den positive side kan forskerne samtidigt se en reduktion i antal dræbte i trafikken.

Det er et mønster, forskerne har set ved andre økonomiske kriser, som antageligt skyldes, at folk med dårligere privatøkonomi kører mindre bil.

I Litauen faldt antallet af dræbte i trafikken med næsten 50 procent.

I artiklen i Lancet kommer det også frem, at antal trafikofre i USA faldt med mere end ti procent til et rekordlavt niveau.

Resultaterne viser, at økonomiske kriser kan give helbredseffekter overraskende hurtigt.

Forskerne mener, at selv tidlige tegn på økonomisk uro kan knyttes til øget selvmordshyppighed.

Årsagen er, at følelsen af forøget økonomisk usikkerhed for den enkelte sætter ind, før ledigheden rent faktisk skyder i vejret.

»Det underbygges også af historiske studier, der viser en umiddelbar stigning i antal selvmord ved tidlige indikationer på kriser, for eksempel uro i banksektoren,« skriver David Stuckler ved University of Cambridge, Martin McKee ved London School of Hygiene and Tropical Medicine og Sanjay Basu ved University of California San Francisco og deres medforfattere.

De vil nu undersøge, hvorfor nogle individer og samfund er mere sårbare end andre, når det kommer til økonomisk usikkerhed, og også effekten af sociale ordninger i forskellige lande.

Det er selvmord og trafikulykker, der dominerer, når det gælder kortsigtede konsekvenser af krise.

Forskerne har ikke fundet, at tendenserne for dødsfald af andre årsager, som forskellige typer sygdom, ændrede sig på kort sigt i perioden 2007 til 2009.

Arbejdsledigheden steg med 2,6 procentpoint i EU fra 2007 til 2009.

Fra forskning.no. Oversat af Mette Damsgaard