Flere autister i højtuddannede familier
Der er flere registrerede børn med autisme i områder med stor koncentration af højtuddannede, viser en omfattende californisk undersøgelse med dansk deltagelse.

Der er flere diagnostiserede autister i højtuddannede familier, viser ny amerikansk undersøgelse. Tre ud af fire autister er drenge. (Foto: Colourbox)

Der er flere diagnostiserede autister i højtuddannede familier, viser ny amerikansk undersøgelse. Tre ud af fire autister er drenge. (Foto: Colourbox)

Højtuddannede har måske en større risiko for at få autistiske børn, viser en undersøgelse gennemført af forskere fra University of California, Davis.

De har kigget på den geografiske fordeling af de knap 10.000 californiske børn, der blev født mellem 1996 og 2000 og senere blev diagnosticeret med en eller anden form for autisme.

Forskernes resultater er netop offentliggjort i tidsskriftet 'Autism Research'.

"Vi fandt områder med forøget forekomst af autisme, og det viste sig, at i de fleste områder var der en højere andel af personer med lange uddannelser i forhold til resten af befolkningen," fortæller projektets danske deltager, lektor Lasse Christiansen fra Danmarks Tekniske Universitet.

Forældrenes uddannelse har betydning

Lasse Christiansen har en ph.d.-grad i anvendt statistik, og det var netop hans viden om de statistiske metoder, der bragte ham med i projektet. Hele undersøgelsen er nemlig baseret på en kompliceret statistisk model bestående af flere forskellige metoder.

Den ene af dem har Lasse Christiansen været med til at udvikle tidligere, og den anden metode lavede han specielt til autisme-undersøgelsen, hvor forskerne grupperede fødslerne geografisk.

"Da vi har kombineret en række forskellige metoder til at finde områder med forhøjet forekomst af autisme, er det vores overbevisning, at det er godt bestemt," siger Lasse Christiansen, der peger på to hypoteser, som muligvis kan forklare forskernes resultater.

Fakta

OM AUTISME

Autismespektrum-tilstand er en medfødt, biologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der blandt andet påvirker evnen til at kommunikere socialt.

Mennesker med autisme har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor kan de have vanskeligheder ved at gebærde sig i almindelige sociale situationer.

Man bruger ordet autismespektrum, fordi ordet autisme ikke er dækkende nok. Der findes flere former for autisme, og det udtrykkes bedst ved at tale om autisme som en spektrumtilstand. Læs mere hos Videnscenter for Autisme.

Den ene teori går ud på, at højtuddannede par får børn i en senere alder, og det kan være årsagen til en større risiko for autisme blandt deres børn.

Den anden teori er, at folk med lange uddannelser simpelthen er mere tilbøjelige til at få børn undersøgt for autisme. Så det kan faktisk være, at de højtuddannede ikke har en større risiko for at få autistiske børn - de er bare bedre til at finde ud af, om børnene er autister.

Initiativ er afgørende

Det er netop den forklaring, projektleder og udviklingskonsulent fra Videnscenter for Autisme Charlotte Holmer Jørgensen kommer med, da hun hører om undersøgelsens resultater:

"Det mest sandsynlige er, at de højtuddannede og oplyste forældre er bedre til at søge information," siger Charlotte Holmer Jørgensen, som mener, at det betyder endnu mere i USA, hvor man selv skal tage initiativ for at få sit barn undersøgt.

En anden af forskernes resultater peger også i den samme retning. For udover områderne med de højtuddannede fandt forskerne enkelte andre områder, hvor der var en stærk overrepræsentation af autister. Og de områder lå tæt på de regionale autismecentre, fortæller Lasse Christiansen:

"Jo tættere man bor på et autismecenter, jo større sandsynlighed er der for, at man kender til centret og måske kender nogle, der har fået deres barn undersøgt. Derfor er der også større sandsynlighed for, at man får sit eget barn undersøgt," siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk