Egypterne opfandt fiskeri med trawl

Marinebiolog og professor Tony J. Pitcher fra 'University of British Columbia' i Vancouver i Canada har sporet trawlets historie helt tilbage til antikke og egyptiske kilder.

En romersk tekst fra omtrent 100 e.Kr. kan være den første klage over 'tomme have' som følge af fiskeri med trawl, og det ser ud til, at Romerne arvede teknologien fra faraoerne.

I dag er fiskeri med trawl verdens mest omstridte fiskemetode. Det er mange meninger om trawl - for nogle er det moderne og effektivt, for andre grådigt og miljøødelæggende.

Klager fra 1300-tallet

Trawlet har imidlertid en langt ældre historie end 1900-tallets fartøjer drevet af damp og diesel.

Pitcher fortæller, at det er kendt fra tidligere, at trawl blev brugt i Nordsøen i middelalderen. De første skriftlige kilder, som beskriver fiskeri med trawl i Nordeuropa, er fra normannernes England, hvor det strømmede ind med klager til kongen over disse fiskenets hærgen.

Vi befinder os altså i England, i 1376. Klagerne retter sig imod en indretning kaldet 'wondrychoun' - som oversat fra datidens franske betyder noget i retning af 'fantastisk maskine'.

Ud fra beskrivelserne drejer det sig om trawl. Der blev hævdet, at denne form for fiskeri, når det foregik nær land, rensede havet for fisk og skaldyr.

»Det var noget nyt, at folk kunne klage til kongen på denne måde. Før den tid havde man fået hovedet kappet af,« siger Pitcher.

Klagerne førte til nedsættelse af en kommission med høringer og skriftlige rapporter.

De klagende mente, at trawlet ødelagde havbunden og det, som voksede dér. Også fiskens gydning blev forstyrret, mente de. Det var desuden uheldigt at tage for store fangster og at fiske efter for små fisk. Alt dette gik ud over fiskerisamfundene, lød det i anklagerne.

For dem som har fulgt med i den moderne fiskeridebat lyder dette særdeles velkendt. Nøjagtig samme klagemål rejses mod trawl i dag.

'Ingen fisk slap væk'

Et trawl er, enkelt sagt, en garnpose som trækkes af en båd, ofte konstrueret således at den fremføres lige over havbunden og samtidig holdes åben. Pitcher siger, at dokumenterne fra 1300-tallet beskriver flere typer af trawl.

Én type beskrives som et 'uendelig' stort net, med små masker, som er udformet sådan at ingen fisk slipper væk, påmonteret en ramme. Et andet trawl beskrives som tre favne langt og ti fod bredt (omtrent seks gange tre meter). Trawlet blev holdt nede mod bunden af jern, bly eller sten.

Fiskere som brugte denne indretning fangede så mange småfisk, at de ikke vidste, hvad de skulle gøre med hele fangsten, og måtte give den til grisene, hedder det i en kilde.

Nogle klager også over, at dem, som fiskede på denne måde, 'stjal' arbejdskraft fra landbruget - en kritisk faktor i tiden efter den Sorte Død, da befolkningen i England, i lighed med andre steder, blev kraftig reduceret.

»Klagerne mod trawl-fiskeri på lavt vand ser ud til at have ført til, at det blev forbudt i kystområder,« siger Pitcher.

Han antager, at de fartøjer, som blev brugt, var i størrelsesorden 15 meter og drevet af sejl. Fra andre lande omkring Nordsøen ved man, at der fra tidligt i 1300-tallet også blev fisket med trawl efter små stimefisk fra både, der arbejdede sammen i par.

'Par-trawling' er en metode, som også bliver brugt af moderne trawlere i dag, hvor to fartøjer trækker ét trawl.

Romerne malede fiskeredskaber på væggene

Klagemålene fra 1376 er kendt fra fiskeri-historiske værker. Men blev trawlet virkelig opfundet i 1300-tallet? Pitcher anser det som lidet sandsynligt, og har i samarbejde med universitetskollegaer, som er eksperter på antikken, set på ældre kilder.

»Jeg kunne ikke tro at trawl-fiskeriet blev opfundet i middelalderen, ganske enkelt fordi så godt som intet blev opfundet i Europa i denne periode,« siger Pitcher.

På denne tid befandt Europa sig efter mange historikeres mening i et teknologisk dødvande. Mange opfindelser foretaget af grækerne og romerne blev glemt i Europa, men forbedret af araberne og kom tilbage til Vesteuropa gennem kontakten med islam.

Meget af den teknologi, som efterhånden blev taget i brug i middelalderens Europa, stammer altså oprindelig fra antikken. Pitcher gik derfor til de romerske kilder. En vigtig kilde til viden om romernes fiskerimetoder er mosaikker og freskoer med maritime motiver.

Her har Pitcher fundet en række forskellige fiskeredskaber. Scener fra fiskeriet var et populært motiv i romerske villaer, men den fiskerifaglige korrekthed var ikke så høj - hovedpointen var at billederne skulle være dekorative.

»Jeg har fundet et redskab, som kan være et fisketrawl, men det er ikke særlig tydeligt. Folk bestilte udsmykninger fra kataloger, og det er ofte idylliserede fremstillinger af fiskeriet, som der er tale om,« siger Pitcher.

Mystisk fiskeredskab

Derfor gik Pitcher og hans kollegaer til de skriftlige kilder. I digtet 'Halieutica' af digteren Oppian, fra perioden da Marcus Aurelius var kejser (161-180 e. Kr.), beskrives en lang række fiskerimetoder.

Blandt disse er 16 forskellige typer fiskenet. Alle på nær én er identificeret som kendte fangstmetoder.

»15 af disse kan man genkende, men den sidste er underlig. Der bruges ordet 'panagron', som af nogle er oversat til et trawl,« siger Pitcher.

Kan et 'panagron' være et trawl? Her hører det med til historien, at Oppian skrev på græsk, ikke latin, i en tilbageskuende gammelgræsk form fra flere hundrede år forinden, hvilket kan sammenlignes med hvis en nutidig englænder ville skrive som Shakespeare.

Det græske ord 'panagron' betyder en eller anden form for fiskeriredskab. Ordet er brugt af Homer i Illiaden, i overført betydning - hvor grækerne ved Troja advares mod at blive fanget i et 'panagron' eller baghold.

Men man kan ikke være sikker på, hvilken konkret type genstand ordet beskriver.

Tømte havet for store fisk

En anden romersk kilde er poeten Juvenal, en satiriker som skrev på latin. Han levede i slutningen af første århundrede og begyndelse af andet århundrede e. Kr.

Juvenal skrev i en af sine satirer om, hvordan 'net som skraber havet' fører til at fiskene i havområderne udfor det sydlige Italien er så hårdt trængt, at de ikke når deres naturlige størrelse. Derfor må man sejle langt for at finde de store fisk.

Dette kan beskrive et trawl, men igen er man ikke helt sikker på oversættelsen - denne gang fra latin.

Mens Pitcher ikke er kommet længere end til indicier med de romerske kilder, fandt han mere håndfaste spor i fund fra Egypten - middelhavscivilisationens vugge.

I gravkamre fra Egyptens mellemste Rige (2061-1650 f.Kr.) kan man finde små modeller af hverdagslivet, for eksempel folk, som malker køer eller bager brød.

I et af disse, et gravmonument efter Meketre, er det fundet noget interessant. Meketre var en højtstående embedsmand hos farao, som blev gravlagt omkring 2000 f. Kr.

Her er der fundet en detaljeret model af et fiskefartøj med fiskere. Modellen viser to fartøjer med et trawl-lignende redskab mellem sig.

Partrawling på Nilen

Fartøjerne er drevet frem af årer, og mellem sig har de et net eller garn med vægte på underkanten og flod på overkanten. Figuren viser åbenbart en fiskerimetode, som var almindelig på Nilen, måske i lavvandede områder langs bredden. Nettet var formodentligt fremstillet af hør.

»Efter mine begreber er dette partrawling. Fisk var en meget vigtig proteinkilde for egypterne. Der findes også fremstillinger af stængegarn, som var så store, at der krævedes 30-40 mennesker for at håndtere dem, og fiskeri med harpun,« siger Pitcher.

Han mener, at man her er fremme ved det hidtil ældste kendte trawl i verden.

Pitcher siger, at den teknologi, som er afbilledet kan have fungeret også udenfor Nilen, for eksempel i deltaer og lavvandede havområder i Middelhavet.

Han mener, at det er sandsynligt, at trawlfiskeri til havs blev udviklet her i oldtiden eller antikken. Fra den form for trawl, som blev brugt på Nilen, kunne man udvikle forskellige former for trawl til åbne havområder.

Dette er ikke noget bevis for, at det var egypterne som opfandt trawlet, påpeger Pitcher, og siger, at andre civilisationer kan have været de første.

Uanset dette, hvis egypterne kendte teknikken, er der stor sandsynlighed for at også grækerne ville have kendt til den, og dermed romerne. Græske kilder er imidlertid generelt sparsomme med oplysninger om dagligdagens teknologi.

Pitcher har samarbejdet med kollegaer fra samme universitet, som er eksperter på antikken. De fremlagde deres resultater på konferencen 'Oceans Past II' i Vancouver tidligere i år. Andre resultater fra konferencen er omtalt i en tidligere artikel på videnskab.dk.

Verdenshavene i triste tilstande

For Pitcher er baggrunden for interessen for fiskeriets historie dagens begrædelige tilstand for verdens fiskeriresurser. Selv har Pitcher arbejdet som marinebiolog i flere dele af verden.

»Du kan hurtigt blive deprimeret, når du arbejder som marinebiolog. Verdenshavene er en komplet katastrofe,« sukker han.

I denne situation, med bestande på utroligt lave niveauer, er det interessant at bruge historiske kilder for at finde ud af, hvor mange fisk, der en gang har været i havet.

Pitcher mener, at det må være et mål at komme tilbage til den overflod af fisk som beskrives i mange sammenhænge, men medgiver, at det var overraskende at finde ud af, at selv romerne klagede over overfiskeri.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov