Dit forbrug styres af nedarvede seksuelle motiver

Vi siger i stigende grad nej til brug-og-smid-væk kulturen, nej til mere materielt ragelse, nej til hurtigere opgraderingscyklusser, nej til en udbyttende og ubæredygtig markedsindustri der producerer produkter, der fejler eller er utidssvarende efter garantiperiodens udløb.

Vi vil dyrke vores egne grøntsager, bygge vores egne huse, arbejde mindre, rydde ud i vores svulmende forbrugslagre. Vi vil stå af ræset, være selvforsynende ligesom Bonderøven, flytte ud i en svensk skov som den der seje danske familie.

Der er tilsyneladende tale om en folkelig re-orientering mod mere simple, nøjsomme, nære og bæredygtige liv.

Især støtter flere og flere op om ideen om at have brugsret frem for ejendomsret, hvilket afspejles i den blomstrende deleøkonomi.

En ide der udfordrer grundlæggende systemlogikker, herunder ideen om privatforbrug som vækstdynamoen, velfærdsstatens beskatningsgrundlag og den private ejendomsret.

Spørgsmålet er, om det hele blot bliver ved snakken, for flere forskningsundersøgelser peger på, at vi besidder dybe forbrugerinstinkter eller i hvert fald nedarvede tilbøjeligheder, der motiverer os til at forbruge i moderne overflodssamfund (Saad, 2011).

Overforbruget er destruktivt

Overforbruget er destruktivt - psykologisk og kulturelt såvel som økologisk destruktivt. Den accelererede efterspørgsel efter flere biler, fladskærme, iPhones, kjoler, ure, sko osv. er for det første den bagvedliggende årsag til rovdriften på klodens ressourcer, klimaforandringerne, masseudryddelsen af flora og fauna (Sustainable, 2012, kap 5).

For det andet, på trods af at de fleste mennesker tror, at flere penge og flere luksusvarer vil gøre dem mere lykkelige, så viser adskillelige undersøgelser, at dette ikke er tilfældet, i hvert fald ikke i relativt velstillede samfund. Endnu mere opsigtsvækkende er det, at en række undersøgelser indikerer, at sammenhængen mellem indkomst/forbrug og lykke er negativ!

For eksempel viser en række eksperimenter udført af Bauer, Wilkie, Kim og Bodenhausen (2012), at eksponering over for eftertragtede luksus-varer resulterer i flere selvrapporterede bekymringer samt mere negativ affekt som angst og depression.

Ligeledes viser en række andre eksperimenter udført af Vohs, Mead og Goode (2006), at når vi tænker på penge, så bliver vi mere selvtilstrækkelige, dvs. vi foretrækker mere fysisk afstand til andre, og vi hjælper i mindre grad dem omkring os. Mao. bidrager et materialistisk mindset og forbrugerismen til klodens systemkriser, det moderne menneskes mistrivsel og manglende solidaritet og forbundethed mennesker i mellem.

Spørgsmålet er, om de gode intentioner bliver ved snakken

Umiddelbart kan dette overforbrug altså forekomme komplet irrationelt, men ud fra et evolutionspsykologisk perspektiv kan adfærden forklares ud fra en dybere rationalitet.

Overforbruget drives ifølge litteraturen til dels af medfødte biologiske adfærdsprogrammer, der eksisterer, fordi de var fordelagtige for vores forhistoriske forfædre for mange tusinde af generationer siden. De forbrugsdrivende motiver er især programmeret til at fremme reproduktiv succes, sikre tilstrækkeligt med føde og til at skabe social samhørighed.

Så spørgsmålet er, om de gode intentioner bliver ved snakken. Givet vi besidder et naturligt drive til at forbruge og eje, så er der en række store naturlige barrierer, der skal forceres.

Forbrug drives af nedarvede seksuelle motiver

Mænd og kvinder har evolutionært betragtet stået over for forskellige reproduktive udfordringer, hovedsagligt på grund af forskelle i forældreinvestering. Kvinder har som minimum skullet bære på fostret i 9 måneder inden fødsel, og derefter amme børnene i et par år. For manden har udløsningen været den minimale forældreinvestering.

Disse forskelle har følgelig skabt selektionspres og altså at kønnene har nedarvet forskellige parringsstrategier. Det har især øget kvindens reproduktive succes at foretrække en ressourcestærk mand med høj social status, eller alternativt en prospektiv ressourcestærk mand (dvs. en dominerende, risikovillig og ambitiøs ung mand) - begge indikatorer på at manden i fremtiden ville kunne forsørge hende og afkom.

For manden har den reproduktive succes derimod været afhængig af, at han har kunne tiltrække fertile partnere. Som resultat af dette er der i mandens parringsstrategi et øget fokus på ungdom og skønhed, da fysiske egenskaber er gode indikatorer på kvindens frugtbarhed (eksempelvis et symmetrisk ansigt, sund hud, fyldige læber, glansfuldt hår samt en timeglasformet krop).

Mænds forbrug

Givet kvinders partnerpræference for status, så har flere teoretikere foreslået, at mænds overforbrug til dels reflekterer show-off af rigdom, dvs. at forbruget er motiveret af et ønske om at signalere status og besiddelse af ressourcer over for kvinder og over for mandlige rivaler. F.eks. introducerede økonomen Thorstein Veblen begrebet conspicuous consumption (på dansk: iøjnefaldende forbrug) i sin bog The Theory of the Leisure Class fra 1899.

I bogen analyserede Veblen den daværende overklasses iøjnefaldende forbrug af nytteløse og ekstravagante luksusvarer. Siden rige mænd betaler lavere marginalomkostninger ved køb af lukususgoder end mindre velhavende mænd, er adfærden et forholdsvist pålideligt signal til andre om, at en big-spender rent faktisk har penge og ikke bare lader som om.

Forholdet er dynamisk, således at øget generel velstand øger kravene til, hvad der kan karakteriseres som overforbrug - derved er forudsætningen for et umætteligt forbrug skabt. Det er faktisk centralt at forbruget er overdrevent, og inden for litteraturen drager man ofte en parallel til handicap teorien.

Visse handicappende træk signalerer til potentielle mager

Ifølge denne teori er besiddelsen af visse handicappende træk (fx påfuglehannens omkostningsfulde og anti-camouflererede halefjer) og handicappende adfærd (fx tilbøjelighed til frådseri) overlevelsesdygtigt, fordi det signalerer til potentielle mager, at afsenderen har så gode gener eller så mange ressourcer, at han er i stand til at overleve på trods af så åbenlyst et handicap.

Siden hen har adskillelige antropologer observeret, at det i nulevende jæger-samler kulturer især er mænd der bruger deres tid og ressourcer på kompetitiv frådseri, typisk med det formål at vise rigdom (her kan potlatch fænomenet blandt de nordvest-amerikanske indianer-stammer nævnes som et eksempel).

Ligeledes viser nye undersøgelser, at det særligt er mænd, der manifesterer iøjnefaldende forbrug, og især når de er i “parringsmode". F.eks. fandt Sundie et al. (2011) at eksperimentelt inducerede parringsmotiver øger mænds ønske om at bruge penge på luksus-varer, men ikke kvinders ønske.

Kvinders forbrug

Hvor det for manden har været en evolutionær fordel at fremvise status og ressourcer, har det hos kvinden været en god parringsstrategi at udstråle fertilitet gennem sit udseende. Dette motiv for at tiltrække en partner kan ifølge evolutionspsykologien bidrage til at forklare den enorme mængde af tid, energi og penge som kvinder verden over bruger på deres udseende.

F.eks. får et eksperimentelt induceret parringsmotiv kvinder til at ønske at gå i solariet og til at tage slankepiller. Også kvinder manifesterer iøjnefaldende forbrug, men hvor mænd hovedsagligt benytter strategien til at tiltrække en potentiel partner, viser nylige undersøgelser af Wang og Griskevicius (2014) at kvinder primært benytter strategien til at holde på deres partner.

Ved at fremvise luksusprodukter kan kvinden udstråle, at hendes partner er villig til eksklusivt at dele sine ressourcer med hende, og på denne måde undgå rivalisering. Wang og Griskevicius (2014) fandt, at kvindelige forsøgsdeltagere der var blevet bedt om at forestille sig, at en anden kvinde flirtede med deres partner til en fest, rapporterede om intentioner om at bruge flere penge på luksus-varer.

Andre forsøg viser endvidere, at hvor økonomisk recession naturligt nok motiverer kvinder til at mindske deres generelle forbrug, så øger økonomisk recession faktisk deres ønske om at købe luksus-varer der kan øge deres attraktivitet. Angiveligt fordi konkurrencen om ressourcestærke mager intensiveres ved generel mangel på ressourcer.

Ejerskabsfølelse drives af nedarvet tabsaversion

Hvor selve anskaffelsen af luksusvarer kan forklares ud fra kønsspecifikke parringsmotiver, kan motivet til at fastholde erhvervede genstande forklares ud fra en anden nedarvet mekanisme, den såkaldte tabsaversion og den afledte endomment effect.

Som dokumenteret af økonomerne Daniel Kahneman og Amos Tversky i 1979, så opleves tab, psykologisk set, dobbelt så negativt som gevinster føles positivt. En konsekvens af dette er den såkaldte endowment effect, der dækker over det psykologiske fænomen, at vi værdsætter ting vi besidder omkring dobbelt så meget som de ting vi potentielt kunne erhverve.

Det betyder, at vi har utroligt vanskeligt ved at skille os af med ting. Og hvorfor så det? Ifølge evolutionspsykologien er denne tabsaversionsbias en del af en række nedarvede biologiske mekanismer, der er selekteret med henblik på at sikre, at vores forhistoriske forfædre fik tilstrækkeligt med føde.

Vores evolutionære forfædre levede typisk i habitater hvor kampen om føde var intens, hvor sultedøden konstant var en trussel, og hvor der ikke eksisterede velfærdssystemer. Da det at have tilstrækkeligt med føde var vigtigere end at have lidt ekstra føde, så var det fordelagtigt at besidde psykologiske mekanismer, der i højere grad motiverede os til at værdsætte og fastholde eksisterende føde og ressourcer end til at værdsætte potentiel ny føde.

Omgivelserne forandres hurtigere end hjernen

Der er altså videnskabelig dokumentation for at menneskeligt overforbrug og den private ejendomsret til dels drives af nogle kraftige årtusinde år gamle biologiske programmer, der eksisterer, fordi de bidrog til vores forfædres evolutionære succes.

Hvor hjernens grundlæggende programmer er mange tusinde generationer om at ændre sig, forandres omgivelserne omkring os langt hurtigere, og en evolutionær tilgang lægger stor vægt på dette mismatch mellem vores 'stenalder'-hjerne og det moderne samfund.

De mekanismer, som var fordelagtige i et fortidigt miljø forbliver aktive men tjener ikke nødvendigvis nogen hensigtsmæssig funktion i et moderne miljø. Hvis vi ønsker at skabe en verden, der er mindre præget af overforbrug og ejerskab, er vi nødt til at erkende, at disse programmer er en del af vores natur, og at vi formentlig vil opnå bedre resultater ved at arbejde med og ikke imod vores nedarvede tilbøjeligheder.