Ifølge en ny amerikansk undersøgelse er der for et barn stor forskel på disse to formaninger: Du skal have dit pæne tøj og sko på til selskabet i aften! Du må ikke slå på bedstemor!
I undersøgelsen reagerede børn anderledes på, at voksne tog kontrollen over deres personlige rum end på regler for moral.
Forskningsresultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ‘Child Development’.
Viste glæde over opposition
Forskere fra blandt andet ‘University of California, Davis’, fik 60 børn mellem fire og syv år til at deltage i et rollespil.
Børnene skulle vurdere, hvordan rollespilsfigurerne ville reagere og føle, når en af forældrene nægtede dem at gøre bestemte ting.
I nogle af tilfældene blev figurerne nægtet at gøre noget, som overskred grænsen for barnets personlige rum, for eksempel at lege med en bestemt ven eller at have et bestemt stykke tøj på.
Børnene vurderede, at rollespilskarakteren ofte ville gå imod sine forældre i disse situationer, og de knyttede også positive følelser til denne opposition. Det gjaldt især, når det, de blev nægtet, kunne beskrives som særdeles vigtig for rollespilsfigurens følelse af identitet.
Fornemmelse for moral udvikles med alderen
Børnene i undersøgelsen reagerede helt anderledes, når de blev præsenteret for et scenarie, hvor forældrene til den tænkte figur fremsatte regler på området moral, som for eksempel: ‘Du må ikke stjæle’.
Så vurderede børnene, at figuren nok ville følge disse regler, og at det desuden ville føles godt.
Både viljen til at følge de moralske retningslinjer og den positive holdning til at gøre det steg i takt med børnenes alder.
Det giver et signal om, at barnet et sted mellem fire og syv års-alderen bliver mere og mere bevidst om, hvad man kan nægte, og på hvilke områder det kan være rigtigt at følge forældrenes regler, mener forskerne.
Lav ikke regler ukritisk
»Resultaterne antyder, at børn laver en vigtig skelnen mellem forskellige typer regler, når de vurderer deres afgørelser og følelser,« siger Kristin Hansen Lagattuta i en pressemeddelelse fra ‘Society of Research in Child Development’.
Hun er lektor i psykologi ved ‘University of Californa, Davis’, og har ledet undersøgelsen.
Selv om hvad, der defineres som ‘personlig sfære’ for et barn, kan variere mellem forskellige kulturelle baggrunde, tyder tidligere undersøgelser på, at det er universelt, at et barn etablerer en privat zone med personlige valg, mener de amerikanske forskere.
Lagattuta mener, resultaterne kan have praktisk betydning for forældre og lærere, som skal sætte grænser for børn i denne aldersgruppe.
»Vi bør ikke blot opsætte grænser for, hvad de bør foretage sig, men hjælpe dem med at se situationerne, hvor de kan hævde personlig kontrol,« siger Kristin Hansen Lagattuta.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
