Dine muskler bestemmer hvor krydset sættes
Mænd med store muskler har mere markante politiske holdninger, end svage mænd. Det viser en overraskende ny dansk undersøgelse.

Mænd med overarme på størrelse med dem, Liberal Alliance-politiker Joachim B. Olsen går rundt med, har en tendens til at være mere kompromisløse i deres politiske holdninger end svage mænd. Det viser en ny dansk undersøgelse.(Foto: Liberal Alliance)

Vi kender det fra skolegården:

Den stærke dreng fra klassen tør godt lægge op til slåskamp for at få vristet fodbolden fra rødderne i 6.b, mens splejsen holder sig lidt i baggrunden og helst  vil holdes ude af balladen.

Sådan er det mærkeligt nok også, når voksne mænd tager stilling til politik. Store muskler og markante holdninger følges nemlig ad, viser en ny dansk-amerikansk undersøgelse

»I moderne politik giver det ingen rationel mening at basere sine holdninger på sin egen fysiske styrke,« siger lektor i psykologi på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Michael Bang Petersen og fortsætter:

»Men alligevel har vores undersøgelse vist, at mænd modererer deres holdninger efter deres fysiske styrke. Vi har altså en bagage med fra vores biologiske evolution, som stadig sætter aftryk på den måde, vi tænker i dag.«

Slåskampe er erstattet af politik

Mennesket levede engang i små grupper på den afrikanske slette, og der kunne det betale sig for en stærk mand slås for at få fat i en anden mands redskab eller bytte.  Eller at kæmpe for at beholde redskabet eller byttet, hvis man selv havde nedlagt det.

Svage mænd gjorde dog bedst i at holde sig fra konflikter, hvis de ville overleve.

I dag er korporlige slåskampe om ressourcerne erstattet af politik. Men Michael Bang Petersens undersøgelse viser, at stærke mænd stadig vælger konflikten, mens svagere mænd bøjer sig. Og det påvirker mænds vælgeradfærd.

Evolution ligger bag politiske fløje

Michael Bang Petersen og medforfatter til studiet dr. Daniel Sznycer fra University of California, Santa Barbara undersøgte et gammelt psykologisk system, som er udviklet via evolutionen.

Det handler om, hvordan man som dyr eller menneske klarer sig bedst ud af en konflikt.

»Vi tog fat i en kendt evolutionsteori, som handler om, hvordan dyr agerer i konfliktsituationer om ressourcer. Modellen siger, at hvis du står i en konfliktsituation med en anden, som du er fysisk overlegen, så skal du eskalere konflikten og forsøge at få fat i den pågældende ressource. Hvis du er fysisk underlegen, så skal du trække dig,« siger Michael Bang Petersen.

Hos kvinderne har musklernes størrelse ikke indflydelse på, hvilken politisk holdning, de har. Til gengæld har tidligere undersøgelser vist, at smukke kvinder generelt opfører sig som stærke mænd. Her den slagfærdige folketingspolitiker Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. (Foto: Colorbox)

Han forklarer, at man kan overføre dyrs konflikter om et nedlagt bytte til nutidens politik, som i bund og grund ofte handler om, hvorvidt vi skal omfordele ressourcer eller ej.

Og den stærke mand har ifølge forskernes undersøgelse større tendens til at vælge konflikten i politik frem for at glide af.

Forsøgsdeltagere spændte overarmene

Forskerne samlede data fra 1.502 respondenter. Der var tale om 486 amerikanere, 223 argentinere og 793 danskere.

Respondenterne udfyldte et spørgeskema. Forskerne kunne deraf udlede, hvordan forsøgsdeltagernes uddannelse samt økonomiske og sociale status var. Men også, hvordan de forholdte sig til politik.

Forskerne målte også størrelsen på respondenternes spændte overarme – altså omfanget af deres biceps.

Resultaterne viste ikke overraskende, at rige mennesker er imod omfordeling - altså høje skatter, mens fattige mennesker er for omfordeling som for eksempel højere dagpenge- eller SU-satser.

Stærke mænd er mere selvhævdende

Mere opsigtsvækkende var det, at fysisk styrke stadig har indflydelse på, om en mand tør satse på at rage ressourcer til sig.

»Jo mere fysisk stærk en rig mand er, desto mere vil han være imod omfordeling i samfundet. Men en fysisk svag rig mand vil være langt mindre imod omfordeling,« siger Michael Bang Petersen.

Det er overraskende, fordi vi lever i et højt udviklet samfund, hvor store muskler burde have mistet deres betydning.

Fattige muskelmænd er også stejle

Styrken hos de fattige mænd har samme effekt som hos rige mænd. Effekten står blot med omvendte fortegn:

Den stærke fattige mand vil gå efter megen omfordeling, mens den svage fattige mand typisk havde mere moderate krav om omfordeling.

I moderne politik giver det ingen rationel mening at basere sine holdninger på sin egen fysiske styrke. Men alligevel har vores undersøgelse vist, at mænd modererer deres holdninger efter deres fysiske styrke.

Michael Bang Petersen, lektor i psykologi på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Undersøgelsens resultater viser altså, at mænds fysiske styrke overordnet set  har en betydning for i vor høj grad, vi tør forfølge vores egne interesser.

Kvinder satser på udseendet

Kvinders styrke har derimod ingen sammenhæng med, om de forfølger deres interesser.

De rige kvinder i undersøgelsen var imod omfordeling, mens de fattige var for omfordeling. Det ændrede omfanget af deres biceps ikke på.

Forklaringen kan være, at styrke rent evolutionært har mindre betydning for kvinders overlevelse end for mænds overlevelse. På savannen (som i dag) havde kvinder større risiko for at møde en modpart, som var stærkere, fordi mænd generelt er stærkere end kvinder. 

Andre forskere har påvist, at kvinders tendens til selvhævdelse i stedet er påvirket af deres fysiske udseende, sådan at smukke kvinder opfører sig som fysisk stærke mænd.

Studie dokumenterer, men forklarer ikke årsagssammenhæng

Mænd laver altså en underbevidst beregning af, om det kan betale sig for dem at kaste sig ud i en konflikt.

Men det er uvist, om den beregning ændrer sig, hvis man træner sig op til få flere muskler, eller hvis man mister muskelmasse.

Michael Bang Petersens undersøgelse er et såkaldt korrelationsstudie, hvor han dokumenterer, at to faktorer som fysisk styrke og lysten til at kæmpe for at få fingre i flere skattekroner eller at holde på sine penge, hænger sammen. Men det påviser ikke, om der er en årsagssammenhæng mellem de to faktorer.

Undersøgelsen viser således ikke, om fysisk styrke alene påvirker lysten til at kæmpe, eller om lysten til at kæmpe også påvirker folk til at gå i træningscentret for at opbygge større muskler.

Men under all omstændigheder viser den, at vi mennesker stadig lader os styre af evolutionære overlevelsesstrategier, som stammer fra en helt anden tid.

Undersøgelsen offentliggøres snart i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Psychological Science, og kan allerede nu læses hos Social Science Research Network.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.