Skaftet på Thors Hammer er ret kort. Og de færreste hammere har symmetriske hoveder. Det har fået skeptikere til at stille spørgsmålstegn ved, om Thors Hammer overhovedet ér en hammer.
Men det er den altså.
Det står klart, efter at en amatørarkæolog har fundet det eneste kendte eksemplar af en torshammer, som har runeskrift på sig. Runerne slår tydeligt fast, at hammeren virkelig ér – en hammer.
»Der står: ‘Hmar x is’, hvilket oversat til moderne dansk betyder: ‘Dette er en hammer’,« siger runolog Lisbeth Imer fra Nationalmuseet i en pressemeddelelse fra museet. Hun betegner fundet som ‘enestående’.
Der findes i alt kun omtrent 1.000 amuletter formet som torshammere, men altså ingen andre med inskriptioner som den nye hammerformede amulet, som er fundet ved Købelev på det nordvestlige Lolland, og som stammer fra 900-tallet.
Hårde tider for Thors Hammer-skeptikere
Og der har faktisk hersket tvivl om, hvorvidt de små amuletter overhovedet forestiller en hammer. Det er især ‘hammerens’ fysiske atributter, der har lagt op til debat, altså det korte skaft og det symmetriske hoved, som måske, måske ikke, burde være asymmetrisk, hvis hammeren virkelig skulle kunne bruges som en gudeværdig hammer.
Med det nye fund må de fleste skeptikere dog føle sig overbeviste.
»Nu har vi fået på skrift, at dét, vi mener, er hammere, også forestiller hammere,« siger arkæolog Peter Pentz fra Nationalmuseet.
For ph.d. og lektor Annette Lassen fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet er der da heller ingen tvivl om, at der virkelig ér tale om et exceptionelt fund:
»Det er ikke ofte, at man får lov at høre en autentisk stemme fra den tid, hvor man stadig troede på de nordiske guder. De allerfleste kilder – og stort set alle skriftlige kilder – er skrevet af kristne i kristen tid, hvad der selvfølgelig betyder, at man som udgangspunkt må være skeptisk over for det, de beretter om den hedenske tro. Det behøver man ikke i dette tilfælde,« siger hun til Videnskab.dk.
Afspejler vikingetidens samfund
Den lille amulet på blot 2,5 centimeter er fundet af en amatørarkæolog ved hjælp af metaldetektor, og det er især denne del, der begejstrer arkæolog og museumsinspektør fra Vesthimmerlands Museum Bjarne Henning Nielsen, som selv har været med til at gøre flere storslåede fund fra vikingetiden.
LÆS OGSÅ: ‘Unikt fund på vikingegravplads‘ og ‘Rester fra Harald Blåtands julegilde måske fundet‘
»Det er egentlig ret utroligt, at museerne i samarbejde med detektorfolkene lige præcis i disse år er ved at få tegnet et helt afgørende udvidet billede af vikingetidens samfund,« siger han til Videnskab.dk som reaktion på det nye fund.
Der kommer nemlig tusindvis af genstande fra detektorpladserne, forklarer han, og disse fund – både de opsigtsvækkende og de mindre opsigtsvækkende – er med at til afspejle og afsløre, hvordan vikingetidens samfund har hængt sammen.
»Runehammeren er et herligt eksempel på den mangfoldighed, der er til stede i vikingetiden, der var en af de vigtigste brydningstider i Europas historie,« slutter Bjarne Henning Nielsen.
Hammeren er »en lille sensation«
Om der med det nye fund er tale om en sensation, er måske så meget sagt, mener professor MSO Jens Peter Schjødt fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
En lille sensation vil han dog godt gå med til at kalde det:
»De fleste har hele tiden regnet med, at vi har at gøre med Thorshamre, men det er selvfølgelig altid godt at få noget bekræftet. Og det er selvfølgelig en sensaton i den forstand, at vi ikke har haft hamre med runer før,« siger han til Videnskab.dk.
Her fortæller runolog Lisbeth Imer fra Nationalmuseet om det nye fund. (Video: Nationalmuseet)
