Derfor er Breaking Bad så god en serie

Historien om den kræftramte kemilærer Walter White, der sammen med sin tidligere student Jesse Pinkman fremstiller og sælger metamfetamin, er åbenbart god. Så god, at holdet bag serien for andet år i træk har hevet Emmy-prisen for årets bedste dramaserie hjem.

Men, hvad er det lige en underdog som Walter White kan, der får anmelderne til at rose serien til skyerne og lokker seere over hele verden til tv-skærmen?

»Det er en kombination af flere ting, der gør, at Breaking Bad er en god serie. Historien er godt fortalt, og så har den nogle interessante problemstillinger at byde på. Hovedpersonen - som vi holder af - bliver blandt andet stillet over for nogle moralske dilemmaer,« siger Helle Kannik Haastrup, der er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun forsker blandt andet i film og tv-serier.

Moralsk ustabilitet gør Breaking Bad speciel

Breaking Bads hovedperson Walter White er ikke den almindelige helt, som lever på dydens smalle sti og kun vil det gode. Han er en anti-helt, der har problemer og ikke altid gør det rigtige, og netop derfor virker han sympatisk og menneskelig, forklarer Helle Kannik Haastrup

»Walter White er en lille mand. Han er underkuet af konen, på arbejdet og har en mislykket karriere som kemiker – han er kort sagt en underdog. Men han får gennem sin kriminelle løbebane en form for oprejsning, og det kan vi godt lide. Det er godt nok ulovligt, det han gør, men han gør det for sin familie, og han er supergod til det. Det giver serien en moralsk ustabilitet, og det gør den speciel,« siger hun.

Men selvom Walter White er en anti-helt, så adskiller hans karakter fra andre seriers bud på en antihelt, mener en lektor i medievidenskab.

»Hvor andre mandlige anti-helte som Don Draper, Tony Soprano og Dexter bevæger sig på en knivsæg mellem sympatiske og usympatiske handlinger, så følger Walter White en decideret nedadgående kurve fra sympatisk og kuet familiefar til hårdkogt narkobaron med meget få formildende træk,« siger Jakob Isak Nielsen, der er lektor i medievidenskab ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet.

Walter White får lang line i etiske spørgsmål

Vi ved godt, at det er ulovligt at fremstille og sælge narkotika, men alligevel giver vi Walter White lov til at være på kanten med loven. Han gør det jo i den gode sags tjeneste - i hvert fald til at begynde med.

»På den ene side hepper vi på ham, fordi han tjener penge til sin familie, men den måde han tjener penge på er både samfundsskadelig og moralsk forkastelig. Hans handlinger gør familien sårbar, og er det okay? Er det okay at ville gøre det onde for at ville det gode?«

»Det er en moralsk/etisk tematik, som stiller spørgsmål til, hvad vi kan acceptere. Tv-seeren hepper på Walter White som antihelt og giver ham en lang moralsk line, fordi vi holder fast i, at han grundlæggende vil sin familie det godt,« siger hun.

Breaking Bad og House of Cards har fordel af at være kabelserier

Selvom serier som Breaking Bad, House of Cards, Mad Men og The Sopranos er blevet meget populære, så har de et mindre publikum, end tv-serier som for eksempel CSI, fordi de er kabelserier. Men det er kun en fordel, forklarer Helle Kannik Haastrup.

»De nyere serier behøver ikke leve op til den moralske afklaring, der ofte bliver krævet i network-tv-serierne, der er sponsoreret af reklamer. Kabelserierne fra AMC, HBO og Netflix har mulighed for at nuancere historierne, karaktererne og fortællestrukturen. Der må man godt vise sex og vold eksplicit,« siger hun og giver et eksempel fra Breaking Bad.

»I Breaking Bad er der meget vold, men det bruges til noget. Det bliver en pointe for serien at vise narkohandel – ikke bare som en pengemaskine – men en business med menneskelige tragedier i kølvandet. I serien ser vi også den grusomme side af de valg, som Walter foretager.«

Kræsent publikum kan lide komplekse karakterer

Den grusomme side i kabelserierne gør også, at seerne stifter bekendtskab med nogle karakterer, som har mere at byde på. De onde er ikke kun onde, og de gode viser sig også at have nogle ubehagelige sider.

»Karaktererne i tv-serierne er blevet mere komplekse. De gør ikke altid det rigtige og kommer ofte til kort, og det har vi ikke set så meget af tidligere,« siger Helle Kannik Haastrup.

De nyere serier har flere og flere antihelte, hvor vi ender med at holde med en person, som Walter White, der faktisk gør noget ulovligt. Jakob Isak Nielsen forklarer, at forkærligheden for ’the bad guys’ skal findes hos familiefædrene.

»'Bad guy’-forkærligheden giver god mening i lyset af, at disse kriminelle og horende familiefædre stort set alle bliver lanceret på kabelkanaler, hvor det ofte er netop familiefaderen, som sidder med den økonomiske beslutning om, hvilke tv-kanaler husholdningen skal have inden for dørene,« siger Jakob Isak Nielsen.

Kabelserierne sætter kulturelle standarder

De nyere kabelserier har altså lidt friere tøjler til at fortælle deres historie, og selvom de ikke når ud til lige så mange seere, så har de stadig et liv på computer- og tv-skærmene.

»Game of Thrones har sat rekord med 12 millioner seere til sæsonafslutningen, men det er ikke nok til en tv-network-serie som CSI. Det samme er gældende for Mad Men, hvor endnu færre har fulgt med. Men de to serier har formået at sætte en kulturel dagsorden på en anden måde, og det er nok, selvom de har færre seere,« siger Helle Kannik Haastrup.

Hun fortæller, at Game of Thrones har været med til at gøre fantasy-genren mere troværdig som tv-serie, hvorimod Mad Men er blevet kaldt den amerikanske udgave af Matador.

Så om du er til amerikansk Matador, fantasy eller meth-producerende slyngler, så er der nok tv-serier at gå i gang med lige nu.

Hvis du gerne vil se en af de serier, som har vundet Emmy'er i år, kan du se hele listen med alle vinderne fra dette års Emmy Awards.

(Video: Hjemmesiden WatchMojo.com har sammenfattet en top 10 over de fedeste scener i Breaking Bad.)