Debat: Sådan kan medier lave kvalitet til unge

Unge søger i stigende grad væk fra traditionelle medier og bruger i stedet deres tid på andre medier som YouTube.

Den udfordring var omdrejningspunktet, da Videnskab.dk på Folkemødet 2017 inviterede til paneldebat om, hvordan medierne kan nå ud til unge med kvalitetsindhold og troværdig viden.

I stedet for at tvinge de unge til at læse aviser og købe abonnementer, bør medierne i stedet lytte til deres behov og være til stede på de platforme, hvor de unge er i dag. Det var et af budskaberne fra paneldeltager Esben Elborne, nordisk presse- og kommunikationschef, Vice Media.

»Man skal ikke prøve at tvinge unge til noget, de ikke vil. Som medie må man tværtimod tilpasse sin distribution af indhold til den måde, som de unge bruger medier på. Unge mennesker i dag er vokset op med - og er derfor forvænt med - en helt anden medievirkelighed end deres forældres, hvor personlige, bærbare devices med konstant internetopkobling har skabt en efterspørgsel for tilgængelige on demand nyheder og underholdning,« siger han og slår fast:

»Derfor skal vi ikke tvinge dem til at købe abonnementer, for så går de bare et andet sted hen for at få opfyldt deres behov.«

YouTube er kvalitet, voksne ikke forstår

YouTube er en af de helt store tidsrøvere i unges medieforbrug, viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for Dansk Journalistforbund.

Hele 73 procent af unge mellem 15 og 18 år bruger YouTube på ugentlig basis, mens halvdelen hver uge tuner ind på DR eller TV2’s platforme, viser undersøgelsen.

Og selvom mange ikke nødvendigvis kan se kvaliteten i det indhold, som de unge kaster sig over på YouTube, så er der ikke desto mindre masser af kvalitet på YouTube, fortalte kultur- og medieforsker fra Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet Stine Liv Johansen, der har forsket i børn og unges brug af YouTube, under debatten:

»På den ene side bruger jeg mange kræfter på at fortælle forældre, at der faktisk er meget kvalitet på YouTube. Der er nemlig de her personer, som skaber et rum, hvor de unge føler sig set, hørt og involveret. På den anden side er der også noget indhold, som vi voksne ikke synes, er god kvalitet. Der er drama og folk, der taler rigtig grimt om og til hinanden.«

»Det, vi bare skal huske, er, at det at være barn og ung er en balance mellem at være sød, god og pæn og samtidig at få lov at se noget, som er grænseoverskridende, frækt, ulækkert, amoralsk, og som de voksne ikke kender og forstår.«

\ Læs mere

Derfor vil unge hellere se YouTube end DR

»Det er en public service-drøm«

Samtidig giver YouTube de unge mulighed for at være en del af et helt særligt fællesskab, hvilket bestemt er et af mediets store potentialer, pointerede både Stine Liv Johansen og Steffen Raastrup, kanalchef på DR3.

Steffen Raastrup pegede på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Skønhedslaboratoriet med YouTuberen Cecilia Demant i værtsrollen som et godt eksempel på, hvordan mere traditionelle medier kan lave god public service i øjenhøjde med de unge.

»Der bliver også kommunikeret værdier på YouTube, og der er det jo fantastisk, at Cecilia bruger den pondus hun har over for sit publikum til at lave sådan noget som Skønhedslaboratoriet. Det er en public service-drøm, der går i opfyldelse, helt uden at DR har haft noget med det at gøre,« sagde han.

Men der er også en bagside af medaljen, påpegede Steffen Raastrup:

»At der er andre, som måske ser lige så godt ud som Cecilia, men som bare udsender nogle andre værdier om, hvad der er godt og skidt, som ikke er særligt fede. Og der tror jeg, at vi som forældre, samfund og public service-udbydere har en kæmpe forpligtelse til at være opmærksomme på, hvad der kan snige sig ind. Og at der derfor, og i stigende grad, er et behov for aktører som DR, som giver de unge noget tydeligt og troværdigt at navigere efter i et uigennemsigtig hav af tilbud og budskaber.«

\ Læs mere

Forældre skal lære at forstå YouTube

Der er stadig brug for digital dannelse

Der er bestemt behov for at være opmærksom på, hvad de unge ser på medier som YouTube, fortalte Stine Liv Johansen.

Selvom de er opvokset med digitale medier og derfor har fået tilnavnet ‘digitalt indfødte’, har de unge nemlig stadig brug for hjælp til at finde ud af, hvordan de skal håndtere og opføre sig på de digitale medier.

»Begrebet ‘digitalt indfødte’ har gjort rigtig meget skade, fordi der så er rigtig mange voksne, som tror, at når man er vokset op med digitale medier, kan man godt finde ud af det selv. Det er et kæmpe problem, for så har vi overladt de unge mennesker til sig selv, og så må de bare rode rundt derude og blive mobbede. Vi er som voksne nødt til at tale med børn og unge om, hvad det er for nogle medier, de bruger, og skolen er nødt til at være involveret i det,« sagde hun.

Men selvom unge har brug for digital dannelse, frikender det bestemt ikke de voksne, pointerede Cecilia Demant, YouTuber og vært på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Skønhedslaboratoriet:

»Det er ikke kun unge, som har svært ved at skelne godt og dårligt indhold. Vi oplever sjældent, at det er de unge, som starter en shitstorm mod Legoland eller på grund af nogle dyrekort, eller at det er dem, der deler artikler fra mere eller mindre lødige aviser,« sagde hun og fortsatte:

»Jeg tror generelt, vi har brug for en form for medieuddannelse, hvor man sætter en ære i at kunne sin kildekritik og simpelthen har den indgangsvinkel, at man skal have kritiske briller på, når man forbruger medieindhold lige meget, hvor gammel man er. Det er en vigtig samtale at tage - ikke bare med sine børn, men også med sine forældre.«