Ved udgravningen til tunnelen gennem Femern-bæltet, har danske arkæologer fundet 5.000 år gamle fodspor. De stammer fra stenalderfolk, der under en storm har forsøgt at redde deres flettede fiskegærder. Det skriver Museum Lolland-Falster i en pressemeddelelse.
»Det er ret vildt det her, fodspor fra mennesker. Normalt er det deres affald i form af redskaber og keramik, vi finder, men her står vi pludselig med en helt anden type af spor fra fortiden, fodspor sat af et menneske. Vi kender dyrefodspor fra fortiden, men menneskefodspor er vi efter min overbevisning ikke stødt på før i dansk stenalderarkæologi,« fortæller Terje Stafseth, arkæolog ved Museum Lolland-Falster i pressemeddelelsen.
Fodsporene er fundet omkring et flere meter langt system af fiskegærder, der har stået ud for stranden og har været brugt til at brødføde stenalderens beboere.
Se fodsporene i videoen øverst i artiklen.
Stenalderfiskere forsøgte at redde fiskegærde under storm
Fundet af fodsporene lige ved fiskegærderne viser, at fiskerne har forsøgt at redde dele af fiskegærdet, inden en form for stormflod har overskyllet hele fangstsystemet og dækket det med sand.
Mindst to personer - efter fodstørrelserne at dømme - har trådt ud i den forsumpede havbund for at redde, hvad de kunne, og har efterfølgende opført fiskegærdet et stykke derfra.
Sandet fra oversvømmelsen er fulgt med deres fødder ned i undergrunden og har efterladt tydelige fodspor til eftertidens arkæologer. Både i overfladen og dybden, hvor de er sunket i.
»Undersøgelserne har vist, at stenalderbefolkningen gentagne gange har repareret og faktisk flyttet dele af fangstsystemet, for at det hele tiden fungerede og stod optimalt i forhold til kysten og strømmen. Vi kan følge fodsporene og fornemme vigtigheden af fangstsystemet, der har været et vigtigt element i at kunne fastholde en ernæringsvej for kystbefolkningen,« siger Terje Stafseth i pressemeddelelsen.
Udgravningen i området er endnu ikke afsluttet, og Museum Lolland-Falster håber derfor stadig, at nærmere undersøgelser af fodsporene kan fortælle endnu mere.
