I Danmark er der ikke en stor faglitterær tradition i forhold til lande som Norge og Sverige. I de danske folkeskoler nedprioriteres fagbøger til fordel for den skønlitterære genre, og fagbøgerne anmeldes næsten aldrig. Også på litteraturstudierne foretrækker mange skønlitteraturen. Det kan være skyld i dårligere fagbøger.
»Fagbøger for børn får ganske lidt opmærksomhed i Danmark. Der er simpelt hen ikke det samme engagement for fagbøger som for de skønlitterære bøger. Når for eksempel en bibliotekar siger 'en rigtig bog' er det ofte underforstået, at det er en skønlitteratur bog,« fortæller Anna Karlskov Skyggebjerg, som er lektor på Center for Børnelitteratur ved Aarhus Universitet.
I sin nyeste forskning undersøger hun, hvilken plads faglitteraturen har i forskningen og formidlingen af børnelitteraturen.
Det faglitterære bogmarked er en stor suppe
Der bliver overraskende nok udgivet rigtig mange fagbøger for børn i Danmark (ca. 400 om året). Men det er absolut et marked, hvor der er plads til forbedring ifølge Anna Karlskov Skyggebjerg.
»Der er mange fagbøger, der er sjusket producerede eller dårligt oversatte. Der findes også gode fagbøger, men drukner ofte i den store suppe,« siger hun.
Den manglende opmærksomhed kan blive en selvopfyldende profeti
Det lave ambitionsniveau kunne bunde i den manglende opmærksomhed.
\ Fakta
Ligesom vi indenfor naturvidenskab har arter, som vi forstår verden ud fra, så har vi genre i indenfor litteraturen. Tekster inddeles i genrer ud fra form og indhold. Overordnet er der to former for litteratur: Fakta og fiktion. Men der er rigtig mange genrer og dermed også konkrete tekster, som ligger mellem disse to, for eksempel biografier og historiske romaner.
Fagbøger for børn anmeldes sjældent, og der findes ikke priser for de faglitterære genrer i Danmark. Både i Norge og Sverige er der priser for fagbøger, men i Danmark har en børnelitterær fagbog ikke fået en pris siden 80'erne.
»Det kan blive en selvopfyldende profeti, og det er ærgerligt. For hvis engagementet i fagbøger er lavt, så gider man måske ikke bruge de samme ressourcer på at udgive dem, og så daler interessen måske endnu mere,« pointerer hun.
Faglitteratur som genre burde dyrkes mere
I skolen læses selvfølgelig faglitteratur for eksempel i historie, samfundsfag og naturfagene. Men her dykker man ned fagbøgerne for indholdets skyld. I dansk læses til gengæld næsten altid skønlitteratur.
Dansklærerne vælger ofte at gennemgå korte skønlitterære fortællinger i timen, som de kan nå at læse og snakke om.
»Selvfølgelig skal man prioritere skønlitteratur i dansk, men hvis man engang imellem også læste faglitteratur, ville man her kunne læse den med henblik på at analysere, hvordan faglitteraturen fungerer, altså dyrke kendskabet til genren,« fortæller Anna Karlskov Skyggebjerg.
\ Drenge foretrækker fagbøger
Undersøgelser viser, at piger læser mere og er gladere for at læse end drenge. Og til forskel fra lærerne, bibliotekarerne og andre fagfolk foretrækker drengene faktisk fagbøger.
»Drenge har en tidlig en form for forskertrang, hvorfor ved jeg ikke. Men ligesom piger ofte har en prinsesseperiode, så har mange drenge perioder, hvor de er vilde med et eller andet bestemt emne, som for eksempel pirater, vulkaner eller edderkopper. Og så efterspørger de bøger om det emne,« siger Anna Karlskov Skyggebjerg og fortsætter:
»Hvis vi skal redde de her drenge, som falder bagud fra uddannelsessystemet og få deres læselyst stimuleret, så skal vi måske ikke bare sætte dem til at læse skønlitteratur, men sætte mere fokus på faglitteraturen,« slutter hun.
