Danmark og Sverige er blevet tvunget til at reevaluere efterforskningen af påstande om uredelighed i forskning - også kaldet akademisk bedrageri.
I november 2015 påbegyndte Sveriges Uddannelses- og Forskningsministerium en undersøgelse af, hvordan andre lande håndterer akademisk bedrageri. Undersøgelsen skulle også vurdere den rolle, det uafhængige udvalg, der i øjeblikket efterforsker disse påstande, spiller.
Samtidig med lanceringen af den svenske undersøgelse offentliggjorde Danmarks Uddannelses- og Forskningsministerium 12 anbefalinger, som har til formål at forbedre håndteringen af sådanne beskyldninger og påstande; først og fremmest ved at justere definitionen af, hvad der rent faktisk udgør videnskabelig uredelighed.
Sag om uredelighed på Karolinska Institutet er genåbnet
Den svenske undersøgelse blev lanceret, inden efterforskningen af påstået uredelighed, der angiveligt er begået af kirurgen Paolo Macchiarini fra Karolinska Institutet (KI) Sverige, blev genåbnet i år.
Påstandene relaterer til adskillige videnskabelige artikler af Macchiarini vedrørende hans forskning i luftrørsimplantater, som blev offentliggjort i Lancet i 2011.
Undersøgelsen blev oprindeligt hyldet som et gennembrud i regenerativ medicin, men efter seks af de otte modtagere efterfølgende døde, er det er ikke længere tilfældet, rapporterer Science Magazine.
En række beskyldninger, der omfatter opdigtede data og bagatellisering af procedurens risici over for patienterne, blev efterforsket af KI mellem 2014 og 2015. Alle påstande blev til sidst afvist.
Men omfattende mediedækning og en dokumentarserie, der bliver vist i år på svensk tv, førte til fornyet interesse i sagen.
Paolo Macchiarini blev fyret
Lige før påske blev Paolo Macchiarini fyret fra Karolinska Institutet. Det medicinske universitet citerer adfærd og forskning, der er uforenelig med en forskerstilling på KI.
»Hans handlinger har haft meget tragiske konsekvenser for de berørte patienter og deres familier. Hans adfærd har været skyld i alvorlig skade i tilliden til KI og til forskning i almindelighed,« udtaler Mats Engelbrektson, personalechef ved Karolinska Institutet.
Macchiarini har siden afvist afgørelsen i en kommentar til Nature magasin.
\ Fakta
Ekspertudvalgets første anbefaling lyder: En fremtidig definition af videnskabelig uredelighed bør lyde: Videnskabelig uredelighed: Fabrikering, forfalskning og plagiering som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater. Fabrikering er konstruktion af data eller substitution med fiktive data. Forfalskning er manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer, eller ændringer eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende. Plagiering er tilegnelse af ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering. (Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet).
»Jeg har instrueret mine advokater og vil øjeblikkeligt tage skridt mod at genoprette mit omdømme,« udtaler han i Nature.
Talsmand: Den nye undersøgelse er ikke relateret til Macchiarini-sagen
Sagen blev officielt genåbnet i februar 2016 efter en redegørelse fra Det Kongelige Svenske Akademi, der henviste til en »række mangler og etisk uforsvarlige arbejdsmetoder«, der har ført til »en tillidskrise i svensk medicinsk forskning«.
Maria Wästfelt, der er talsmand for afdelingen for forskningspolitik ved det svenske Uddannelse og Forskningministerium, benægter, at den nye undersøgelse på nogen måde er relateret til Macchiarini-sagen.
»Undersøgelsen er blevet diskuteret over en lang periode,« skriver Maria Wästfelt i en e-mail til ScienceNordic.
Hun tilføjer, at den svenske regering »ikke har en holdning til de forskellige igangværende undersøgelser vedrørende Paolo Macchiarini«.
Ifølge Maria Wästfelt blev bekymringerne om det nuværende uredelighedssystem for vurdering af påstande om akademisk bedrageri rejst allerede i 2013 - før Macchiarini-sagen kom for dagens lys - af Det Svenske Forskningsråd og Direktoratet for de Videregående Uddannelser i Sverige.
»De bad regeringen om at iværksætte en undersøgelse for at undersøge det nuværende system og foreslå en forbedret håndtering af påstået uredelighed i forskning,« skriver hun.
12 anbefalinger skal optimere håndteringen af uredelighed i Danmark
I december 2015 offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet i Danmark konklusionen af en rapport lavet med henblik på at undersøge, om det danske uredelighedssystem kan optimeres.
Ekspertudvalget fremsatte 12 konkrete anbefalinger til ændringer i håndteringen af videnskabelig uredelighed og brud på god videnskabelig praksis i Danmark; herunder et forslag til en justeret definition af videnskabelig uredelighed, som tager udgangspunkt i den amerikanske uredelighedsdefinition og begrænser området for videnskabelig uredelighed til »fabrikering, forfalskning og plagiering« (FFP) - (se faktaboks, red.)
Ifølge ekspertudvalgets formand og rapportens hovedforfatter, Jens Oddershede, som er dr.scient. i kemi og professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet, er definitionen af afgørende betydning.
»Den væsentligste årsag til definitionen er at vide præcis, hvad videnskabelig uredelighed er. Det er også derfor, vi ændrede definitionen. Den forrige var en smule elastisk,« forklarer Oddershede.
Definitonen af videnskabelig uredelighed manglede i Klarlund-sagen
Han henviser til sagen om den højt profilerede professor og sundhedsforsker Bente Klarlund.
Østre Landsret dømte Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU, til at ophæve en afgørelse fra 2014, hvor UVVU mente, at fysiologiprofessoren havde gjort sig skyldig i uredelighed i forbindelse med fire videnskabelige artikler.
En af hagerne var definitionen af videnskabelig uredelighed, forklarer Oddershede.
»UVVU havde én definition, og domstolene havde en anden,« udtaler han.
Klarlunds advokat kritiserede dengang UVVU for ikke at have en »klar definition af, hvad der er, og hvad der ikke er videnskabelig uredelighed,« skriver RetractionWatch.org.
Ny definition fjerner tvetydighed
Den nye definition fjerner denne tvetydighed og forsøger at differentiere forsæt eller grov uagtsomhed fra den såkaldte Questionable Research Practice (QRP) - altså større eller mindre brud på god videnskabelig praksis.
Udvalget anbefaler også en model, hvor de danske forskningsinstitutioner har ansvaret for at håndtere sager om Questionable Research Practice, og der skal i den forbindelse indføres en pligt for forskningsinstitutionerne til at behandle QRP-sager.
En endelig afgørelse om anbefalingerne i rapporten om håndtering af videnskabelig uredelighed i Danmark vil blive offentliggjort på ministeriets hjemmeside senere på året.
Resultaterne af den svenske undersøgelse bliver offentliggjort i november 2016.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
