Brændt midtjysk ost kan rumme 3.000 år gammelt familiedrama
Nogen i bronzealderens Midtjylland har måttet skille sig hurtigt af med en gryde, hvor noget var brændt på. Et usædvanligt fund af et helt lerkar med indhold fortæller en usædvanlig historie.
Brændt kar ost arkæologi familiedrama bronzealderen museum silkeborg

Ikke bare Gamle Ole, men olde-Ole: Museum Silkeborg har fundet, hvad der muligvis er en 3.000 år gammel ost. (Foto: Museum Silkeborg).

Ikke bare Gamle Ole, men olde-Ole: Museum Silkeborg har fundet, hvad der muligvis er en 3.000 år gammel ost. (Foto: Museum Silkeborg).

Et øjebliks uopmærksomhed for godt 3.000 år siden har givet Museum Silkeborg en uventet gave.

En lergryde, fundet under en arkæologisk udgravning tæt på Silkeborg, har nemlig helt usædvanligt vist sig at indeholde rester af, hvad der kan være et mislykket forsøg på at lave ost.

Brændt kar ost arkæologi familiedrama bronzealderen museum silkeborg

Vellagret: Lerkarret har ligget begravet i cirka 3.000 år, indtil arkæolog Christian Dedenroth-Schou gravede det frem. (Foto: Museum Silkeborg)

Men et eller andet er gået galt i processen. Den mulige ost brændte på, og gryden blev smidt væk med bunden i vejret og er altså først dukket op flere tusinde år senere.

»Vi fandt lerkarret i, hvad der har været en grube - et hul i jorden, hvori man typisk smider ting, man ikke skal bruge længere. Helt usædvanligt var det i hel tilstand, og bare dét var en spændende situation at stå i,« fortæller museumsinspektør og arkæolog Kaj F. Rasmussen fra Museum Silkeborg.

LÆS OGSÅ: Danske gravfund afslører: Bronzealder-krigere var forfængelige

Kløede sig i nakken

Men gryden skulle vise sig at være endnu mere spændende end først antaget. For da jorden først var kommet ud gryden, viste der sig et hvidligt-gulligt lag, der var brændt på. 

»Normalt, når du finder rester af mad i gryder, er det sort, forkullet materiale, typisk fra korn eller frø. Men her lå den fineste, hvidgule skorpe, og det havde vi ikke set før,« fortæller Kaj F. Rasmussen.

Han sendte resterne til såkaldt makrofossil analyse på Moesgaard Museum for at lede efter spor af plantematerialer eller kød eller fisk, men uden det ventede resultat. 

»Det tætteste, de kunne komme, var, at det var et opskummet, forglasset materiale, som kunne være resterne af olie eller sukkerstoffer. Så kløede vi os i nakken, for det havde vi ikke været ude for før. Vi sendte derfor prøver ind til Nationalmuseets laboratorier for at høre, om de kunne komme det nærmere« siger Kaj F. Rasmussen. 

LÆS OGSÅ: Gammel flintedolk fra bronzealderen undrer arkæologer

Fedtstof fra en drøvtygger

Her havnede karret i hænderne på kemiker og seniorkonsulent ved Nationalmuseet Mads Chr. Christensen.

Olde-Ole

Lerkarret skønnes at være fra mellem 777 f.v.t. til 588 f.v.t.

Fundet er således fra bronzealderen, der gik fra cirka 1700 f.v.t. til 500 f.v.t

Lerkarret blev fundet tæt på Balle Kirkeby ved Silkeborg.

»Vi tog en mikroskopisk prøve af resterne og undersøgte dem med massespektrometri, og efter at have konsulteret litteraturen på området er vores forsigtige bud, at der er rester af et bovint fedtstof, altså et fedtstof fra en drøvtygger i gryden,« siger Mads Chr. Christensen, der heller aldrig havde set noget lignende.

»Det er et usædvanligt fund, for ofte finder man slet ikke nogle former for rester. Det er i det hele taget meget sjældent, at man kan finde den type spor fra så gamle genstande,« siger Mads Chr. Christensen, der håber en dag, at kunne komme resterne nærmere.

»Forhåbentlig finder man en dag noget lignende, hvor der kan være flere informationer i prøven. Hvor man kan sammenligne og så bagudrettet konkludere, hvad der mere præcist var i gryden.« siger Mads Chr. Christensen.

LÆS OGSÅ: Uld var bronzealderens hårde valuta

Mislykket osteproduktion

Kaj Rasmussens foreløbige gæt er, at der kan være tale om osteproduktion.

Brændt kar ost arkæologi familiedrama bronzealderen museum silkeborg

Den fritlagte gryde viste sig at indeholde madrester - muligvis en ost - der var brændt på. (Foto: Museum Silkeborg).

»Fedtstoffet fra en drøvtygger kunne være de sidste spor efter selve ostemassen, der har været del af den oprindelige produktion af traditionel fast ost. Vallen er herefter kogt ind, og den indeholder en masse sukkerstoffer, som på denne måde kan konserveres og gemmes til vinteren,« mener arkæologen.

»Det er samme metode der i dag bruges i produktionen af myseost, hvor du koger vallen ind, og dét, der bliver tilbage, er en karamelagtig masse, der bliver til den faste myseost, som vi kender den fra køledisken i dag.« siger Kaj F. Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Grave med højtstående vikinger fundet nord for Silkeborg

Fundet af gryden med den fastbrændte masse ved Silkeborg sætter den indre film om hverdagslivet i den midtjyske bronzealderlandsby i gang hos arkæologen om scenariet for knap 3.000 års siden.

»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der er en, der har haft dårlig samvittighed. Det er brændt godt og grundigt på og må have lugtet forfærdeligt. Har der været sure miner over den mistede ost? Måske et lille familiedrama? Man kan næsten føle, hvor travlt vedkommende har haft med at få den gryde af vejen« griner arkæologen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.