Store folkelige protester har i de seneste uger sendt regimerne i Egypten og Tunesien på porten.
I de danske medier får man det indtryk, at vejen nu er banet for demokrati. Men det er i virkeligheden langt fra sikkert, viser de historiske erfaringer fra Mellemøsten.
»Mellemøststens regimer har haft en forbløffende evne til at reformere sig, uden at der er kommet forandringer,« siger Morten Valbjørn, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
»Det vi ser i Tunesien og Egypten i dag er uhørt. Vi er pludselig gået fra en ’forandring mod ingenting’ til en ’forandring mod noget’. Men det er langt fra sikkert, at det ’noget’ er demokrati,« siger Morten Valbjørn.
Spørgsmålet om, hvad der nu vil ske i Egypten, bliver diskuteret d. 16. februar i paneldebatten ’Mellemøstens fremtid’ på Aarhus Universitet, hvor alle er velkomne.
Folkelige opstande fører intet med sig
Sammen med Morten Valbjørn vil forskerne Mark Sedgwick og Thomas Fibiger debattere de seneste ugers begivenheder i Mellemøsten og Egypten.
Morten Valbjørn møder frem med et noget pessimistisk syn på fremtiden for det store Nordafrikanske land.
\ Fakta
Her foregår debatten: Aarhus Universitet Onsdag den 16. februar kl. 15:00 – 16:30 Lokale 101 (auditorium A1) i bygning 1333. Deltagelse er gratis.
»Det er ikke første gang vi ser folkelige opstande, der ikke fører til noget,« siger Morten Valbjørn.
Som eksempel nævner han Jordan, hvor kongen i 1989 skabte en politisk åbning efter nogle år med dyb økonomisk krise.
»Det var en åben, liberal periode, der indtraf efter folkelige protester. Men i 1993 slukkede flammen.«
»Og nu har kongen i de sidste 20 år gennemført en demokratiseringsproces i Jordan, som ikke har ført nogen steder,« fortæller Morten Valbjørn.
Demokratiet aflyst på grund af islamister
Det konstaterer også den Nordamerikanske organisation ’Freedom House’, der løbende undersøger friheden i forskellige lande.
Den vurderer, at der er mindre demokratisk frihed i Jordan i dag end da Kong Abdullah II i sin tid satte gang i en demokratisk udvikling.
Heller ikke i Algeriet førte store folkelige protester til demokrati. I 1991 blev der ellers efter protester arrangeret et demokratisk valg.
»Men da det så ud til, at islamisterne ville vinde valget, tog militæret magten. Det resulterede i 10 års blodig, blodig borgerkrig,« siger Morten Valbjørn.
Skal islamister accepteres i demokratiet?
Han ser visse ligheder mellem begivenhederne i Algeriet og situationen i Egypten i dag, hvor de islamistiske ’Muslimske Brødre’ sandsynligvis vil få en vis succes ved et valg.
»Allerede nu må man finde ud af, hvad man mener med ’demokrati’ i Egypten.«
»For hvis man på den ene side insisterer på demokrati, er det jo svært på den anden side at udelukke de muslimske brødre fra valg – selvom nogle nok gerne vil det,« siger Morten Valbjørn.
Stil spørgsmål til forskerne
Det er tydeligt, at der er mange udfordringer for Egypten i den kommende tid.
Har du lyst til at blive klogere på dem - eller stille spørgsmål til forskerne - er det gratis at deltage ved paneldebatten.
Den finder sted på Aarhus Universitet, onsdag den 16. februar kl. 15:00 – 16:30, Lokale 101 (auditorium A1) i bygning 1333.
\
De deltager i paneldebatten
Mark Sedgwick, der er lektor ved Arabisk- og Islamstudier og dr.phil. i islamisk historie fra Universitetet i Bergen. Før han i 2007 kom til Danmark, har Mark gennem 20 år boet og arbejdet i Egypten på American University in Cairo. Mark forsker blandt andet i Egyptens moderne historie og politik, og udgav i 2010 en artikel med titel ”Measuring Egyptian Regime Legitimacy” som redegjorde for egypternes fremmedgørelse fra landets regime og konkluderede at regimet var i fare. Mark har også forsket i terrorisme og i religion i moderniteten og religiøse reformer.
Morten Valbjørn, der er adjunkt og har en ph.d.-grad fra statskundskab og en suppleringsuddannelse i mellemøststudier. I sin forskning arbejder han sig i øjeblikket især med spørgsmålet om, hvad der kendetegner et 'andet nyt Mellemøsten'. I den forbindelse har han publiceret en række artikler, der blandt andet beskæftiger sig med den såkaldte post-demokratiseringsstrømning i studiet af mellemøstlig politik; med spørgsmålet om, hvor forskellige typer islamismer bevæger sig hen i disse år og endeligt med hvad der kendetegner den aktuelle regionale orden.
Thomas Fibiger, der i 2010 blev ph.d. fra Aarhus Universitet på en afhandling om historieopfattelser, religiøs identitet og politik i Bahrain. Siden 2003 har han opholdt sig flere gange på Bahrain for at udføre etnografiske feltstudier, i alt 15 måneder. Et særligt fokus i Thomas Fibigers forskning er den betydning, politiske reformer fra starten af 2000-tallet har for identitetsdannelse og offentlig debat i Bahrain, samt hvordan shia- og sunni-muslimske politiske grupperinger har udviklet sig gennem disse reformer.
