Vi har vænnet os til plastikkort, netbanker og internetbutikker, og det er nok de færreste, der kan forestille sig, hvordan vi i et moderne samfund kan leve uden.
Det er nok også de færreste, der har tænkt over, om det overhoved kunne gøres anderledes. Sådan havde jeg det i hvert fald - indtil jeg hørte om bitcoin. Bitcoin er en open source decentral digital valuta - og den første af sin slags.
Bitcoins gør det, som kreditkortfirmaer normalt gør for os: Overfører vores penge til dem, vi måtte ønske. Det gør kreditkortfirmaer og banker bestemt ikke gratis, for hvis der er noget, de er gode til, så er det at tjene penge. Og det er ganske få kreditkortfirmaer, der sidder tungt på internationale overførsler i samarbejde med bankerne.
Gebyrer for tusinder af milliarder
I 2010 blev der foretaget transaktioner for omkring 5.320 milliarder dollars via Visa og MasterCard tilsammen - det svarer til 85.2 procent af den samlede betalingsvolumen på verdensplan.
Dette giver dem en de facto monopolstatus, og det har selvfølgelig givet et solidt afkast i form af gebyrer. Et eksempel herpå er 'interchange fee', et gebyr der tillægges forhandlerne og fordeles mellem kreditkortfirmaet og de to banker på henholdsvis sælgers og købers side. Dette sker vel at mærke uden, at kreditkortforbrugerne bemærker det - har du måske hørt om dette gebyr? Det indbragte Visa og MasterCard omkring 30 milliarder dollars i 2005.
Gebyrets størrelse har da også ført til kritik fra forhandlere og politikere, der mener, at gebyrerne er urimelige i forhold til de lave omkostninger, der er grundet udviklingen i bl.a. it-teknologier.
Med bitcoin kan man derimod betale og modtage penge nemt, hurtigt, stort set gratis og uden kreditkortfirmaer som mellemænd. At modtage bitcoins (navnet på møntenheden i bitcoin-systemet) er lige så nemt som at sende dem: Opret en bitcoin-konto med et enkelt klik, og du kan modtage penge fra hele internettet. Uden licenser, gebyrer, betaling for en virtuel kreditkortterminal og lignende. Lige netop derfor kan bitcoin være oplagt til crowdfunding.
Få pengene til projekterne med bitcoin
Crowdfunding er en helt ny metode at skaffe penge til større projekter, og det er en finansieringsform i rivende udvikling. Der findes allerede flere hjemmesider, hvor man kan oprette projekter og bede brugere om støtte til disse projekter, eksempelvis www.kickstarter.com.
\ Fakta
Fiat-penge er papirpenge eller mønter uden iboende værdi, der udstedes uden nogen garanti for at kunne indløses med guld eller et andet aktiv. Fiat-penge er udstedt af staten, som har dekreteret, at de er lovlige betalingsmidler, og at staten står inde for dem. I et historisk perspektiv tegner sig tre typer betalingsmidler: 1. Objekter som i sig selv var værdifulde – guldmønter, pels eller peberkorn. 2. Papirpenge, som var bakket op af en guldbeholdning og når som helst kunne konverteres til guld. 3. Papirpenge, som ikke var bakket op af en guldbeholdning, men alene af statens løfte om ikke at trykke så mange sedler, at de bliver værdiløse. I dag er næsten alle papirpenge af sidstnævnte type. Kilde: Financial Times Lexicon
Her fik Tim Schafer, grundlæggeren af spilfirmaet Double Fine Productions, finansieret sit kommende computerspil, og selv om han budgetterede med $800.000, endte han med mere end tre gange så meget – på 24 timer! Sidenhen er flere projekter i millionklassen blevet helt eller delvist finansieret på lignende måde. Det er en herlig illustration af det gamle ordsprog 'mange bække små gør en stor å', for beløbet er en sum af utallige små donationer fra folk ude på det store Internet.
Et vigtigt element i crowdfunding er mikrobetalinger, det vil sige alle de små betalinger, der tilsammen udgør finansieringen.
Men mikrobetalinger koster! Eksempelvis tager Kickstarter.com et gebyr på 5 procent for sin service plus et transaktionsgebyr på 3-5 procent. Skal det koste så meget og kræve en mellemmand som kickstarter at modtage mikrobetalinger fra hele verden?
Tænk, hvis det at sende og modtage betalinger internationalt var lige så let som e-mail? Hvis man med et klik på musen sendte 10 kroner af sted til en, som havde lagt et sjovt videoklip ud på nettet? Eller noget musik, et stykke anvendeligt software, eller noget helt fjerde?
Mange, inklusive mig selv, ville benytte dette. Når man dernæst tænker på, hvor meget software, kunst og kultur der allerede bliver produceret og delt gratis på internettet uden mikrobetalinger, kunne potentialet være enormt. Pengene ville i højere grad gå direkte til kunstnere, udviklere og så videre i stedet for at havne i lommen på virksomheder, der tjener tykt på deres kunstige distributionsmonopol.
På den måde fremstår bitcoin som endnu en Internetbaseret opfindelse, der giver lige muligheder for alle på bekostning af nogle få monopolmagere. Tænk på, hvor dyrt og besværligt det var at gøre ting for bare 20-30 år siden, som vi med lethed gør med for eksempel Google, Wikipedia eller e-mail.
Bitcoins mystiske tilblivelse
Bitcoin-teknologiens fødsel er omgærdet af mystik. En person under navnet Satoshi Nakamoto startede projektet op i 2007. I 2008 udgav Satoshi en artikel, der beskrev systemet, og i 2009 startede han et softwareprojekt baseret på dette og lavede de første bitcoins. Kort efter faldt hans engagement i projektet, og 2010 forsvandt han. Ingen har set skyggen af ham siden.
Man formoder, at 'Satoshi Nakamoto' er et pseudonym, og ingen kender personen bag. Der er ingen, der ved, hvorfor Satoshi forholdt sig anonym, men nogle har gættet på, at det skyldtes det store potentiale i denne nye teknologi.
Bitcoin er nemlig fuldstændig decentral. Der er ingen øverste myndighed eller kontrolinstans, der står for udstedelsen af bitcoins, endsige garanterer for deres værdi, som vi kender det fra klassiske fiat-penge (se faktaboks). Det er summen af alle brugerne, der garanterer, at bitcoin-systemet fungerer, hvilket gør teknologien utrolig modstandsdygtig overfor magter, der vil systemet til livs: Stater, kriminelle eller virksomheder, der trues på deres levebrød.
For at slå ned på bitcoins skal alle brugere i hele verden stoppes. Ingen kan kontakte direktøren for Bitcoin A/S og sige, at de skal stoppe visse transaktioner, som for eksempel USA gjorde med kredikkortfirmaernes transaktioner til Wikileaks.
Derudover udstedes bitcoins kun i begrænset antal og med en fastlagt rate. Dermed er mange økonomiske egenskaber fastlåste, hvilket for eksempel udelukker inflationsskat, eftersom ingen kan styre pengepressen.
Bitcoin er stadig i udviklingsfasen
Bitcoin-teknologien er stadig relativt ukendt og i udviklingsfasen. Derfor er det primært folk med teknisk indsigt og forståelse for sikkerhed på Internettet, der forsøger at forbedre og udbrede teknologien. Dog har der været flere bitcoin-baserede virksomheder, som ikke har haft deres sikkerhedsforanstaltninger i orden, hvilket har resulteret i, at hackere har stjålet store summer af bitcoins.
Bitcoin-teknologien har dog aldrig været kompromitteret, og med tiden vil virksomheder med sikkerheden i top etablere sig og udkonkurrere de usikre. Brugervenligheden - og dermed brugerbasen - vil også stige i takt med, at bitcoin-applikationer og -tjenester bliver udviklet.
Men der er lang vej, før bitcoin bliver etableret og kan udleve sit potentiale. Ikke desto mindre tror jeg, at ideen om den decentrale, frie og grænseløse valuta er kommet for at blive - Internettets kontanter. Ganske simpelt fordi bitcoin-teknologien er designet med effektivitet og brugerfrihed i højsædet - uden hensyntagen til kommercielle interesser.
Det er en opfindelse, der illustrerer, hvordan it-teknologier kan forandre vores samfund. Hvor frihed, privatliv og decentralisering er indbygget i designet, så det ikke kan kontrolleres af enkeltpersoner, virksomheder eller andre med magt til at få deres særinteresser tilgodeset i monopoler og lovgivning - til skade for alle os andre.
Som Internet-aktivisten John Gilmore sagde: "That's the kind of society I want to build. I want a guarantee -- with physics and mathematics, not with laws -- that we can give ourselves real privacy of personal communications."4. Bitcoin viser, at det også kan gælde for andet end kommunikation.
