Efter årtier med økonomisk krise og krig var der mangel på boliger, på materialer og på penge – men i 1960’erne skete der noget i Danmark.
Med opblomstrende velstand og fokus på velfærd dannede danske arkitekter med beton, glas og former rammen om det velfærdssamfund, vi lever i i dag.
Parcelhuskvarterer, almennyttige boligkomplekser, svømmehaller og idrætshaller, indkøbscentre og kommunale bygninger skød i vejret – og i en fart, vi ikke havde oplevet før.
»Op gennem 1950’erne begyndte man at lede efter andre og mere utraditionelle måder at bygge på end det traditionelle murstensbyggeri, og det folder sig for alvor ud i 1960’erne,« fortæller Vibeke Andersson Møller, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.
»Man ledte efter noget, der var anderledes, og som kunne bygges hurtigere, var mere rationelt og mere økonomisk. Og i sidste ende blev det i høj grad betonbyggeriet, der løb af med sejren,« forklarer hun i en ny podcast sponseret af Kulturministeriet.
I podcasten fortæller Vibeke Andersson Møller om sin nye bog ‘Dansk arkitektur i 1960’erne’, som hun i år har vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for.
\ Hvad er Julius Bomholt-prisen?
Julius Bomholt-prisen uddeles af Kulturministeriet en gang om året for fremragende forskning.
Prisen er opkaldt efter Danmarks første kulturminister, socialdemokraten Julius Bomholt.
Bogen skildrer med et hav af fotografier vores hverdags- og velfærdssamfunds arkitektur fra 1960’erne (du kan se et udsnit i galleriet øverst i artiklen).
I den nye podcast, som du kan lytte til øverst i artiklen her, tager hun os med tilbage til 1960’ernes arkitektur, der var præget af kreativitet, særlige materialer og ikke mindst gentagelser, som vi kan spotte i mange af de bygninger, vi befinder os i og omkring i dag.
»Alle bygninger har en historie at fortælle os, og hvis vi kan afkode dem, kender vi den fortælling, der ligger bag,« fortæller Vibeke Andersson Møller i podcasten.
Her kan du også høre eksempler på, hvordan nogle af årtiets mest ikoniske danske bygninger gør os klogere på stilarter, materialer og opfindsomme tanker og drømme, der ligger bag 1960’ernes byggeboom.
Du har nok lagt mærke til Nationalbanken, hvis du har slentret gennem København. Den blev tegnet af den verdenskendte danske arkitekt Arne Jacobsen og opført mellem 1965-1978. I dag er bygningen den yngste fredede bygning i Danmark. Klik på billedet for at se billedgalleriet. (Foto: Shutterstock)
Københavns Amtssygehus i Herlev, 1966-1976. Praktiske arbejdsgange blev afgørende for udformningen. Arkitekterne Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau placerede sengeafdelingen i et 25-etagers hus, mens behandlingsafdelingen, foyeren og auditorier blev placeret i lave bygninger. (Foto: Roberto Fortuna)
Kildeskovshallen i Gentofte, 1966-1969, blev opført af arkitekterne Ebbe og Karen Clemmensen. I 1960’erne var svømmehaller og andre sportsanlæg en meget vigtig del af opbygningen af velfærdssamfundet. (Foto: Roberto Fortuna)
LO-Skolen i Helsingør, 1967-1969. Arkitekterne Ebbe og Karen Clemmensen og Jarl Heger skabte her en hel lille by med både fælles og private områder, her små gyder mellem boligerne. (Foto: Roberto Fortuna)
Skjern Rådhus, 1969-1970. Arkitekterne Ib og Jørgen Rasmussen og Ole Meyer gav rådhuset en gennemgående glasfacade, der signalerede åbenhed over for omgivelserne. (Foto: Roberto Fortuna)
Islev Kirke i Rødovre, 1967-1970. Arkitekterne Inger og Johannes Exner valgte meget bevidst grove og uregelmæssige mursten, der kunne give hele huset en rustik overfladekarakter. (Foto: Roberto Fortuna)
Holbæk Seminarium, 1966-1967. Arkitekterne Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau lagde meget stor omhu i udformningen af betonoverfladerne og planlagde fra starten, at der skulle vokse vild vin op ad facaderne. (Foto: Roberto Fortuna)
Børglum Kollegiet i Risskov, 1963-1967. Undervejs i planlægningsfasen ændrede bygherren og arkitekterne Harald Salling-Mortensen og Paul Niepoort kurs og valgte – i stedet for et højhus – at samle kollegieværelserne i forholdsvis lave blokke for at skabe bedre trivsel blandt de studerende. (Foto: Roberto Fortuna)
Boligbebyggelsen Høje Gladsaxe i Søborg, 1963-1968, blev bygget af mange arkitekter (Povl Ernst Hoff og Bennet Windinge, Jørgen Juul Møller og Kai Agertoft samt Alex Poulsen) i fællesskab. Høje Gladsaxe var et resultat af det såkaldte montagecirkulære, der skulle gøre det muligt at bygge både mange og bedre lejligheder i en industrialiseret byggeteknik. Foto: Roberto Fortuna.
Københavns Amtssygehus i Herlev. Kunstneren Poul Gernes sørgede for farvesætningen af alt i det indre: vægge, fodlister, døre, skabslåger, stikkontakter, gardinstof m.m. (Foto: Roberto Fortuna)
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
