I både Norge og Danmark oplever man på gymnasier og universiteter, at stadig flere studerende snyder stadig mere. Og amerikansk forskning viser, at der højere oppe i det akademiske system foregår langt mere plagiering end hidtil antaget. Ved Universitetet i Oslo blev der rapporteret om tre gange så meget snyd i fjor, i forhold til for fem år siden. I Bergen var der næsten fire gange så meget snyd, i følge den norske 'Studmag-undersøgelse'.
Plagiater er den almindeligste form for snyd, men studerende anvender også ulovlige hjælpemidler såsom iPod eller mobiltelefon.
I det danske uddannelsessystem breder plagiering sig også. Gymnasielærere oplever ifølge dagbladet Information ugentligt, at de mistænker elever for at have skrevet deres opgaver af, og plagieringen breder sig fra matematikopgaver og oversættelser i sprogfag til de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Også universiteterne mærker problemet.
»Jeg vil tro, at dette er et stort og stigende problem på alle de danske universitet, og det er bestemt ikke et pseudoproblem, for dels devaluerer det værdien af de studerendes uddannelse, og dels underminerer det jo hele den akademiske praksis,« siger Jens Oddershede, som er rektor på Syddansk Universitet og formand for universiteternes rektorkollegie, til dagbladet Information.
Han ønsker mere kontrol og hårdere straffe for at komme problemet til livs.
Forskere snyder også Men hele det akademiske system er tilsyneladende gennemsyret af snyd og plagiater. At det også forekommer højere oppe i det akademiske hierarki bekræftes i en nylig undersøgelse, publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift 'Science'.
Den viser, at antallet af plagierede medicinske forskningsartikler i respekterede journaler og tidsskrifter er meget højere end tidligere antaget.
Undersøgelsen 'Responding to Possible Plagiarism' prøver at finde motivationen bag plagiater og ser på reaktionen hos forfattere og redaktører, når de bliver konfronteret med snyderiet. De mener, at det at studere disse reaktioner kan belyse, hvorfor folk plagierer, og hvordan det kan stoppes.
Der er efterhånden kommet mange forskellige programmer og metoder til at afsløre snyd og plagiater i akademiske artikler og undersøgelser.
Blandt de mest populære er Ithenticate, TurnItIn, EVE2, OrCheck, CopyCheck og WordCHECK.
Flere tusinde plagierede artiklerDatabasen Déjà vu har lavet en liste over forskningsartikler, som er utrolig lig andre artikler, men som ikke har nogen fælles forfattere.
Forskerne bag undersøgelsen i Science benyttede MEDLINE, en database med mange millioner medicinske forskningsartikler fra tusindvis af forskellige tidsskrifter.
Efter at have kørt alle artiklerne gennem det egenudviklede eTBLAST og ved menneskelig inspektion, udvalgte forskerne 212 artikelpar som de undersøgte nærmere.
Efter den første eTBLAST-gennemgang sad de tilbage med hele 9000 artikel-par, som lignede hinanden vel meget.
Men de regner med at finde hundredvis, måske flere tusinde andre plagierede artikler i systemet i den kommende tid, skriver de i undersøgelsen.
Disse skal gennemgås af forskere og lægges ud på hjemmesiden Dèjá Vu, som drives af University of Texas.
Plagiat skal afsløres før trykUndersøgelsens forfatter og leder af Dèjá Vu-projektet, professor Harold Garner, siger til canadiske National Post at forskeres artikler og undersøgelser burde gennemgå de samme kontroller som opgaver fra studerende, således at plagiater kan afsløres før de kommer på tryk.
Teksterne i de udvalgte artikler var over 86 procent ens, og antal delte referencer var over 73 procent. Men kun lige over tyve procent opgav den originale artikel som reference.
Over 70 procent af artiklerne indeholdt en figur eller tabel som var meget eller fuldstændig lig en som var i originalen, og næsten halvdelen indeholdt ukorrekte kalkuleringer, kopierede eller manipulerede billeder eller fejl i data.
Indledt interne efterforskningerForskerne tog så kontakt til forfatterne af alle undersøgelserne, både de originale og dem som tilsyneladende var skrevet af, og til de redaktører som havde trykt dem.
De fik tilsendt en kopi af begge artikler og et spørgeskema. Næsten alle svarede på henvendelserne.
Over halvfems procent af de originale artiklers forfattere svarede, at de ikke kendte noget til, at deres undersøgelser var blevet plagieret.
Blandt de forfattere, som havde skrevet af fra de originale artikler, nægtede 28 procent at de havde gjort noget forkert, mens 35 procent indrømmede, at de uretmæssigt havde lånt materiale fra tidligere publicerede ting.
Selv om målet med undersøgelsen var at få en oversigt over forskellige reaktioner på plagiater, var der mange af de berørte tidsskrifter, som indledte interne efterforskninger og ville forbedre rutiner for at opdage snyd.
83 interne efterforskninger blev gennemført, og mange af tidsskrifterne valgte også at trække artiklerne tilbage, trykke en beklagelse eller at fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Men dette betyder ikke, at artiklen forsvinder fra databaser som MEDLINE eller PubMed, med mindre redaktøren af tidsskriftet gør hjemmesiderne opmærksomme på det.
Citering af plagierede artiklerForskerne prøvede også at finde ud af hvor stor påvirkningskraft de kopierede artikler havde haft, ved at se hvor populære de forskellige tidsskrifter var, og hvor mange gange de var blevet brugt som reference for senere undersøgelser.
I ti af parrene var den sidste af artiklerne blevet citeret mindst lige så ofte som originalartiklen.
Harold Garner skriver at dette sandsynligvis er fordi, forskere ofte finder information gennem søgbare arkiver som PubMed, hvor de nyeste undersøgelser kommer øverst på listen.
Stærkere publiceringsfokus I Norge hæfter man sig ved, at forskerne er under pres for at publicere stadig mere. Den årlige publiceringsstatistik viser, at norske universiteter og højskoler publicerede over 10.000 videnskabelige artikler i fjor. Siden 2005 har der været en fordobling i norske forskeres artikler i de prestigetunge internationale tidsskrifter, skriver den norske avis Aftenposten.
Ifølge Øyvind Nystøl, sekretær for det norske 'Universitets- og Høgskolerådets publiseringsutvalg', som indsamler data om publicerede artikler og bøger af norske forskere, kan den kraftige stigning i antal publicerede forskningsartikler forklares med et stærkere publiceringsfokus.
Han fortæller også, at der er mange forskerstillinger som kommer med et krav om en vis mængde publiceret stof. Alligevel mener han ikke, publiceringspresset fører til flere plagiater.
Nystøl forklarer, at der ikke er taget højde for kontrol af artikler for plagiat i det norske forskningsresultatsystem FRIDA, men tilføjer, at artiklerne og manuskripterne gennemgår peer review, en vurdering af fagfæller, med henblik på at imødegå snyd.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
